Er nyt parti endnu et ego-projekt?

Med Frie Grønne kan der være op til 16 partier ved næste valg - er der vælgere nok til det?

”Vi er Black Lives Matter, vi er Extinction Rebellion, vi er Black Panthers, and we got guns”, siger den nyklækkede partileder Sikandar Siddique fra Frie Grønne og laver pistoltegn med hænderne i luften.

”Det er ikke tid til at slacke. Vi har meget, meget kort tid, og vi har brugt endnu et år på at snakke. Så vi er allerede bagud”.

- Hvad mener du med, at I har våben?

”Det er selvfølgelig billedligt talt, men det betyder, at vi mener det seriøst det her. Vi kommer ikke til at være med til at rykke kommaer og gå på kompromis”.

Udtalelserne er faldet i dagbladet Information - på omtrent samme tid som en af de andre medlemmer af partiet, nordjyske Susanne Zimmer, hos Asger Juhl på netmediet Den Uafhængige har sagt, at Frie Grønne ikke går kompromis på sin klimapolitik. Men stillet over for udsigten til marginaler (en tænkt udsigt til at kunne reducere drivhusgasser med 18.000 millioner ton i stedet for 19.000 millioner) ”gør vi det alligevel, men udgangspunktet er, at det gør vi ikke. Sådan er politik jo - vi har en mission, og den holder vi fast i, men hvis vi er ude i så små marginaler i forhold til at tage et kæmpeskridt, så tager vi den”.

I ruinerne efter det politiske fallitbo Alternativet, der lagde ud med nærmest alle tænkelige ædle hensigter for at ende i had og nid og nag (mest rettet mod den nuværende partiformand) præsenterer Frie Grønne sig som ”Danmarks klimansvarlige og antiracistiske parti”. Som om andre partier seriøst kunne finde på at kalde sig uansvarlige på klimaområdet og racistiske.

Sjældent er det gået stærkere end i disse år med at danne nye partier.

Alene siden 2013 er det blevet til ikke bare Alternativet, men også Stram Kurs, Borgerlisten (tidligere Klaus Riskær Pedersen), Veganerpartiet, Fremad og nu senest altså Frie Grønne.

Enten er det et tegn på, at nogle af de store, gamle partier er ude af stand til at opfange nye signaler. Eller også er de stadig flere kropskydninger drevet af personlig egoisme: ”Hvis jeg ikke kan få det lige nøjagtigt, som jeg selv vil have det, så etablerer jeg da bare mit eget parti”.

I tilfælde af vælgererklæringer nok er der udsigt til ikke færre end 16 partier på stemmesedlen ved næste folketingsvalg (senest i juni 2023) - og heldigvis har vælgerne det sidste og afgørende ord, der kan luge ud i, hvad de eventuelt måtte opfatte som personligt drevne vildskud.

Spørgsmålet er, om der i det hele taget er vælgere nok til 16 nøje afmålte portioner særinteresser. Det kan godt umiddelbart være svært at få øje på et land, der gerne er yderst midt- og konsensus-søgende - og hvor den mest larmende opposition til regeringen i visse stræk på det seneste har vist sig at være en tidligere formand for partiet Venstre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.