Erhvervsorganisationer modarbejder udvikling

Debatindlægget ”Aalborg har evnen og pligten” (30.8.) er skrevet af tre erhvervsorganisationer. Hovedbudskabet er, at det er Aalborgs opgave at sikre en motorvej via Egholm, fordi det også er til gavn for udviklingen i andre kommuner.

Kæden falder allerede af med ordet "også". 

Er en motorvej via Egholm overhovedet gavnlig for Aalborg? Den giver problemer med støj, drikkevand, asbest, sjældne dyr og rekreative områder herunder Egholm, som jo er en af Aalborgs attraktioner på lige fod med de kulturinstitutioner, der nævnes i debatindlægget. Den aflaster ganske vist Limfjordstunnelen med 24 pct., men det er ikke nok.

Alt dette skal Aalborg leve med, fordi det efter skribenternes mening er af ”betydning langt uden for kommunegrænsen”. Er det så her, man kan finde en god begrundelse for Egholm-forbindelsen? Tja, forbindelsen via Egholm vil skabe en genvej på fire-fem minutter fra E45 syd og boligområderne syd og vest for Aalborg mod den forholdsvis lille Jammerbugt kommune med 39.000 indbyggere. 

Genvejen går også den anden vej: fra Jammerbugt mod Aalborg City Syd. Og det er knapt så heldigt for butikkerne i Sommerlandet og dermed turismen.

Egholm-motorvejen løser desuden kø-problemet for trafik mellem E45 syd og E39 nord, men det drejer sig kun om ca. 15 pct. af den fjordkrydsende trafik. Den løser ikke kø-problemet mellem E45 syd og E45 nord (altså Østvendsyssel), og ikke kø-problemet mellem Aalborg C/Ø og Vendsyssel (60-70% af den fjordkrydsende trafik). I alle tilfælde ikke særlig godt eller særlig længe.

Der findes et alternativ til Egholm-forbindelsen, som undgår alle de nævnte ulemper: en udvidelse af E45 inkl. et ekstra tunnelrør nær den nuværende tunnel. En sådan løsning vil fjerne trængslen fra både E45 syd og Aalborg C og Ø mod hele Vendsyssel - og omvendt. Man undgår, at mange myldretidsbilister skal ud på en omvej via Egholm på op til 20 km grundet utilstrækkelig kapacitet via Limfjordstunnelen.

Det kan undre, at erhvervsfolk er så lidt omstillingsparate og uvillige til at justere et milliardprojekt ind efter virkeligheden. De hænger håbløst fast i den vestlige linjeføring, der stammer fra en skitse lavet i 1968 - lang tid før Aalborg Øst voksede sig til den store bydel, den er i dag. Ønsket om en linjeføring langt mod vest er desuden baseret på udregninger i VVM 2011, som er forældede og afløst af VVM 2021. I den sidstes beregning er myldretidsproblemet med, hvorefter næsten hele det samfundsmæssige overskud er forsvundet.

De erhvervsorganisationer, der står bag debatindlægget (30.8.), samarbejder via den såkaldte Aalborg Alliance. En organisation, der også er viklet ind i Aalborg Kommune, og som kan kædes sammen med beslutningen om at spare 600 mio. kr. op fra kommunekassen og forære dem til staten, hvis de bygger motorvejen via Egholm.

Netop Aalborg Alliancen er et eksempel på, at der ikke tages hensyn til kommunerne rundt omkring Aalborg. For en af de andre ideer bag Aalborg Alliancen er, at virksomhederne kun skal slå deres nye stillinger op via Jobcenter Aalborg, hvorved arbejdskraft fra Aalborg Kommune kommer først i køen. 

Dette skulle give Aalborg et forspring i forhold til at bekæmpe arbejdsløshed og således spare kommunen for at forsørge arbejdsløse. En sådan ordning er protektionistisk i forhold til omegnskommunerne. Den fører jo til, at mindre kvalificerede, som bor i Aalborg, får de jobs, som andre i omegnskommunerne sikkert var mere kvalificerede til. Der er derfor intet hold i at hævde, at Aalborg viser storsind i forhold til omegnskommunerne.

Det er noget af en konstruktion, man har stablet på benene med Aalborg Alliancen. Den blev skabt på grund af erhvervsskatten kaldet dækningsafgift, som kommunen allernådigst fik lov til at fastholde som skat, uden at erhvervslivet blev sure, hvis blot erhvervslivet kunne bestemme, hvad pengene skulle bruges til. Men helt ærligt: det er jo byrådets område at bestemme, hvad skatter skal bruges til. Man lader heller ikke alkoholikere bestemme, hvordan afgiften på alkohol skal bruges.

Aalborg Alliancen er også en kritisabel konstruktion, fordi der bruges kommunale penge til at promovere de deltagende virksomheder og til at give dem særlige fordele i Jobcentret. Dermed presser kommunen virksomhederne til at melde sig ind i en forening, som holder med den ene part i en meget væsentlig lokalpolitisk diskussion.

Diskussionen om Egholm-forbindelsen hviler som en tung dyne over Aalborg, og udsigten til ødelæggelse af de mange vestlige naturområder holder mange fra at satse på denne by.

Tænk hvis man lod Egholm være. 

Tænk hvis man lod Egholm være

Den nye Limfjordsforbindelse kunne herefter etableres som en udvidelse af E45 og et ekstra rør nær den nuværende tunnel. Nogle af de mange milliarder, der blev til overs, kunne bruges til at løse problemet på regionssygehuset. Andre frigjorte penge kunne sikre en optimal støjisolering af E45 i det bynære område.

Med en østlig model forsinkes løsningen af trafikproblemerne i Aalborg ikke. Snarere tværtimod. For i stedet for at vente 10 år på, at en motorvej åbner vest om, kan man inden for få år åbne en udvidelse af E45 mellem Humlebakken og tunnelen. Udvidelse med et ekstra spor er en lille ombygning, der næppe kræver en fuld VVM. Så er vi i gang.