Grum natur: Måger spiser af spækhuggeren

Mandag har vandstanden i Limfjorden været så lav, at den døende hval har ligget med meget af ryggen blottet, og fuglene har grebet chancen for at nemt måltid

Spækhuggeren ligger fortsat ved Rørdal og mågerne er begyndt at hakke i den. Billedet er taget på afstand og kraftigt beskåret.
Spækhuggeren ligger fortsat ved Rørdal og mågerne er begyndt at hakke i den. Billedet er taget på afstand og kraftigt beskåret. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 22:00

AALBORG: Det står skidt til med spækhuggeren, der nu i omkring en måned har ligget i Limfjorden. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, men nu er mågerne begyndt at hakke i den, og det er ikke godt nyt, konstaterer vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen.

- Vi følger den, og det er jo nok et tegn på, at der ikke er så mange kræfter tilbage, når den ikke rusker (for at forsøge at få mågerne væk, red.). Det må kunne mærkes, og den forsøger ikke at gøre et eller andet, men accepterer bare, at sådan er det.

- Den ligger og ligger, og det ser træls ud, når mågerne øjner et godt måltid der, siger Ivar Høst.

Spækhuggeren ligger fortsat ved Rørdal og mågerne er begyndt at hakke i den Aalborg 09. maj 2022. Foto: Henrik Bo

Der har mandag været ret lavvandet i Limfjorden med en vandstand en halv meter under daglig vande, da det var lavest, og det har blottet hvalens ryg - så mågerne har fået frit spil.

Hvalens død bliver dog ikke fremskyndet af Naturstyrelsen, selv om det kan synes som et trist syn at se det store dyr langsomt gå til. Det er der flere grunde til.

Den ene er, at det i sidste ende er naturens gang, vi ser udspille sig for øjnene af os. Det er sådan, det er. Den anden er, at skulle Naturstyrelsen forsøge sig med en aflivning af hvalen, så ville dyreværnsloven træde i kraft, og den siger, at man skal sikre, at dyret ikke lider, og det kan man simpelthen ikke med så stort et dyr. Så den får lov til at dø en naturlig død.

Om mågernes hakkeri så fremskynder spækhuggerens død er et godt spørgsmål, idet Ivar Høst umiddelbart ikke tror, at det får den store betydning.

- De store havpattedyr får tit skrammer fra tid til anden, og de plejer at være ret gode til at hele op uden at få de grimme infektioner, som vi andre kan få. Men om det her gør det værre, det ved jeg faktisk ikke.

- Men det er ikke så rart at se på, og det er for mig mere et tegn på, at der ikke er så meget saft og kraft i den mere, siger Ivar Høst.

Spækhugger
  • Spækhuggeren er en tandhval af delfinfamilien - og er verdens største delfin. Dens latinske navn er Orcinus orca.
  • Spækhuggeren er et rovdyr, der godt kan angribe selv blåhvaler, når de jager i flok, men der har aldrig været rapporteret om angreb på mennesker fra spækhuggere i naturen.
  • Den findes i alle verdens have, og der har i de senere år været en del rapporteringer af spækhuggere i farvandet omkring Skagens Gren.
  • Hannerne kan blive op til 9,5 meter lange og veje op til seks tons, men hunnerne er lidt mindre og bliver op til 8,5 meter lange og kan nå en vægt på fem tons.
  • Spækhuggeren findes i tre typer hvis levevis er forskellige: Standflokke, vandreflokke og offshore.
Wikipedia

Når hvalen engang har trukket vejret for sidste gang, så skal den obduceres mere eller mindre på stedet i et forsøg på at finde ud af, hvad den har fejlet. Og så er det gode spørgsmål, hvordan finder man ud af, hvornår det er; hvornår er dyret dødt?

- I sådan en vandstand, som man har nu, hvor den hele tiden ligger ovenud af vandet, så kan det faktisk god være lidt svært at se udblæsningen. Men når man ser på den i kikkert, så kan man faktisk godt se bevægelser - den spænder nogle steder i kroppen, når den trækker vejret.

- Når det bliver højvande igen, så vil vi jo kunne se, at den ikke kommer op og trækker luft, og så vil det være fordi, den er død. Men på et eller andet tidspunkt vil vi nok være i tvivl, og så tager vi ud og undersøger den nærmere, siger Ivar Høst.

Men hvornår den tid kommer, er et åbent spørgsmål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden