Færre i myldretiden: Passagererne tog den næste afgang

20-30 procent færre passagerer i myldretiden. Ordningen med guider og flere busser fortsætter ugen ud

Kurt Sørensen i den orange vest var en af de 12 guider fra NT, der var på gader og perroner for at hjælpe passagererne godt af sted.

Kurt Sørensen i den orange vest var en af de 12 guider fra NT, der var på gader og perroner for at hjælpe passagererne godt af sted.

NORDJYLLAND:Nordjyllands Trafikselskab (NT) havde onsdag morgen 12 medarbejdere på perroner og gader for at hjælpe og guide passagererne godt på vej i busser og tog - så der var god plads til alle, og minimal risiko for spredning af coronavirus.

Der var guider i Hirtshals, Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Skagen og Aalborg, og de blev taget godt imod, fortæller Mette Henriksen, der er salgs- og kundechef hos NT.

NT kunne ikke forhindre passagerer til at stige på fyldte busser, men passagerne viste forståelse og flere ventede til den næste tog eller bus, eller tog nogle af de ekstra busser, der var indsat.

NT kunne ikke forhindre passagerer til at stige på fyldte busser, men passagerne viste forståelse og flere ventede til den næste tog eller bus, eller tog nogle af de ekstra busser, der var indsat.

- Vi har oplevet at kunderne har fuld forståelse for situationen og følger de anbefalinger, der er fra myndighederne, siger hun.

- Der har ikke været problemer med at dele sig over flere afgange eller snuppe en erstatningsbus i stedet for toget.

NT havde i myldretiden indsat ekstra busser både på busruter og for at aflaste nogle togruter, som flest passagerer plejer at benytte.

Fortsætter resten af ugen

Der var dog markant færre passagerer onsdag morgen, fortæller Mette Henriksen.

Hun har ikke noget tal for, hvor mange færre passagerer, der er tale om, men anslår, at der har været 20-30 procent færre end normalt.

- Det lader til, at folk har taget opfodringen alvorligt og har forsøgt at tage afsted udenfor myldretiden, siger hun.

Guiden Kurt Sørensen havde information med til passagererne, så de udover at komme med den rette bus eller tog, kunne se, hvilke forhåndsregler man ellers skal tage højde for, når man rejser med den kollektive trafik.

I løbet af eftermiddagen vil der være guider ved Techcollege, Universitetet samt Banegården i Aalborg og andre knudepunkter for den kollektive trafik.

NT vil evaluere morgenens indsats i løbet af onsdag eftermiddag og aften.

- Vi kommer til at have guider og ekstra busser i hele denne uge, siger Mette Henriksen.

Der var indsat en del ekstra busser i Aalborg, men der var også indsat ekstra busser for at aflaste togene på ruten Hjørring-Aalborg, som den mest benyttede i morgen myldertrafikken.

Der var indsat en del ekstra busser i Aalborg, men der var også indsat ekstra busser for at aflaste togene på ruten Hjørring-Aalborg, som den mest benyttede i morgen myldertrafikken.

Sæder til alle

Tirsdag opfordrede de danske myndigheder til, at man så vidt muligt undgår at rejse med offentlig transport i myldretiden.

Samtidig bør alle, som er smittede eller har mistanke om at være det, ikke rejse med tog og bus for at undgå at give smitten videre til andre.

Trafikselskaberne er blevet opfordret til ikke at have flere rejsende, end der er sæder til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.