Advarsel er afblæst

Arbejdet med at stabilisere en ammoniakkondensator i Hanstholm lykkedes

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

HANSTHOLM:Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab var mandag aften til stede på Industrihøjen 1 i Hanstholm.

Her arbejdede beredskabet med at stabilisere en ammoniakkondensator på taget af bygningen.  

I den forbindelse bad politiet beboere øst for adressen om, at man skulle lukke alle vinduer og døre, slukke for ventilationen og blive indenfor, da der var fare for, at kondensatoren faldt ned, og der ville komme ammoniakudslip. Advarslen gjaldt Baunvej, Hamborgvej og Kællingdal. 

Klokken 20.55 skrev politiet dog på Twitter, at varslet var afblæst, og beboere kan vende tilbage til deres daglige gøremål.

Det er virksomheden Hanstholm Indfrysning A/S, som hører hjemme på adressen.

Firmaet forarbejder, indfryser og opbevarer animalske biprodukter til brug for bl.a. pelsdyr.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.