Fem borgmestre i opråb: - I stavnsbinder borgerne

Over 4000 nordjyske ejendomme har modtaget en besked, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte familie og lokalsamfundene

Borgmestrene Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune, Niels Jørgen Pedersen, Thisted Kommune, Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune og Søren Smalbro (på billedet), Hjørring Kommune, er gået sammen om et fælles brev til Christiansborg.  <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Borgmestrene Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune, Niels Jørgen Pedersen, Thisted Kommune, Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune og Søren Smalbro (på billedet), Hjørring Kommune, er gået sammen om et fælles brev til Christiansborg.  Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Omkring 15.000 ejendomme har nu fået besked på, at de skal skifte kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig.

Heraf over 4000 i Nordjylland.

Beslutningen kan lyde banal og uden reel betydning, men sandheden er en helt anden.

For landejendommene, der skifter status til ejerbolig, skal fremover beskattes på samme måde som en villa i en byzone.

Dermed risikerer ejerne en skatteregning, som kan stige til mere end det tidobbelte.

Det har nu fået fem nordjyske borgmestre til at finde fælles fodslag med Landdistrikternes Fællesråd og 26 af landets andre borgmestre.

I et brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget samt Udvalget for Landdistrikter og Øer retter 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd en skarp kritik af de nye ejendomsvurderinger af landejendomme.

- De nye kategoriseringer har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte borger, som potentielt risikerer at blive stavnsbundet til deres bolig. Det er også en kæp i hjulet på tilflytningen til landdistrikterne, ligesom det hæmmer naturens udviklingsmuligheder, skriver de 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd i deres brev.

- Begge dele går stik imod ambitionerne fra såvel regeringen som et bredt flertal af Folketinget.

Underskrivere af brevet

  • Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd
  • Birgit S. Hansen, Borgmester Frederikshavn Kommune
  • Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
  • Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
  • Per Bach Laursen, Borgmester Vesthimmerlands Kommune
  • Søren Smalbro, Borgmester Hjørring Kommune
  • Bo Hansen, Borgmester Svendborg Kommune
  • Christina K. Hansen, Borgmester Holbæk Kommune
  • Erik Flyvholm, Borgmester Lemvig Kommune
  • Hans Stavnsager, Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Hans Østergaard, Borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Holger Schou Rasmussen, Borgmester Lolland Kommune
  • Ib Lauritsen, Borgmester Ikast-Brande Kommune
  • Jan Riber Jacobsen, Borgmester Aabenraa Kommune
  • Jesper Frost Rasmussen, Borgmester Esbjerg Kommune
  • Jørgen Popp Petersen, Borgmester Tønder Kommune
  • Karina V. Andersen, Borgmester Odsherred Kommune
  • Kasper Bjerregaard, Borgmester Norddjurs Kommune
  • Kenneth Muhs, Borgmester Nyborg Kommune
  • Lone Jakobi, Borgmester Odder Kommune
  • Mads Jakobsen, Borgmester Struer Kommune
  • Mads Skau, Borgmester Haderslev Kommune
  • Marcel Meijer, Borgmester Samsø Kommune
  • Mikael Smed, Borgmester Vordingborg Kommune
  • Morten Andersen, Borgmester Nordfyns Kommune
  • Ole Vind, Borgmester Hedensted Kommune
  • Peder Christian Kirkegaard, Borgmester Skive Kommune
  • Peter Hansted, Borgmester Ærø Kommune
  • Stephanie Storbank, Borgmester Billund Kommune
  • Simon Hansen, Borgmester Guldborgsund Kommune
  • Søren Steen Andersen, Borgmester Assens Kommune
  • Tonni Hansen, Borgmester Langeland Kommune

Landdistrikternes Fællesråd

Hvis de nye ejendomsvurderinger bliver gennemført, bliver det et kontant og dyrt bekendtskab for ejerne af landbrugsejendommene.

Tilbagevirkende kraft

Beslutningen om at ændre ejendommenes kategori blev truffet i 2017 med det formål at beskatte de små landejendomme efter det, de rent faktisk bliver brugt til.

En beslutning, der nu kan få den konsekvens, at den årlige ejendomsskat kan risikere at stige til mere end det tidobbelte.

Desuden bliver lovændringen iværksat med tilbagevirkende kraft fra marts 2021.

- Det betyder så, at vi allerede skylder staten et beløb, vi slet ikke kender størrelsen på. Hvordan kan det overhovedet være lovligt, spurgte Jørgen Mertz retorisk Nordjyske, efter at han og Ann Mertz modtog beskeden fra Vurderingsstyrelsen om, at deres landbrug fremover blev vurderet som en almindelig ejerbolig.

Det og meget andet får borgmesterflokken til at efterspørge grundlæggende to ting fra Christiansborg-politikkerne.

Træk i nødbremsen

Først og fremmest bør de ansvarlige trække i nødbremsen, mener borgmestrene.

- Her og nu er der behov for at hive i den politiske nødbremse, så der er tid til at finde en løsning, der tager højde for de utilsigtede konsekvenser. Ejerne skal samtidig kende den fremtidige ejendomsbeskatning i alle kategorier, inden de skal forholde sig til en eventuel ændret kategorisering, skriver de 31 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd i sit brev.

- Hernæst bør der ændres i kriterierne, så ejendommene der ellers vil blive kategoriseret som ”parcelhuse med stor have på flere hektar” eller erhvervsejendom, kan få status af ”naturejendomme” med samme beskatning som hidtil, så naturen og livet på landet ikke kvæles.

Der er oprettet en frivillig overgangsordning for boligejere, hvis ejendom bliver ramt af en ændret beskatning.

Boligejerne kan vælge at forsætte med deres nuværende kategorisering og dermed deres gamle skat, indtil boligen bliver solgt.

Det er dog uvist for mange, hvad det betyder, hvis de vælger en overgangsordning. Og deres bolig står uanset hvad til at falde i værdi som følge af den højere skat.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.