Forfatter til bog om skoleskyderi var med i retten: - Der er ikke noget, jeg ikke har hørt før

Søren Poder har brugt flere år på at undersøge tidligere skoleskyderier og de personer, der står bag dem. Han ser flere ligheder mellem dem og den 27-årige nordjyde, der er tiltalt for at have planlagt massakre

Forfatter Søren Poder følger retssagen om den 27-årige nordjyde. Som research til sin egen bog har Søren Poder nemlig undersøgt tidligere skoleskyderier i dybden. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Forfatter Søren Poder følger retssagen om den 27-årige nordjyde. Som research til sin egen bog har Søren Poder nemlig undersøgt tidligere skoleskyderier i dybden. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:- Jeg tænker, at der ikke er noget, jeg ikke har hørt før. Det synes jeg, er ret tankevækkende.

Sådan sagde forfatter og journalist Søren Poder på anden retsdag i sagen om en 27-årig mand, der er tiltalt for at have planlagt et eller flere skoleskyderier i Nord- og Østjylland.

Søren Poder står bag romanen Sidste skoledag, hvor man følger gymnasieeleven Charles Albert Ingreen i den fiktive fortælling om de sidste seks uger af hans liv, inden han udfører et skoleskyderi.

Som forberedelse til at skrive bogen, som udkom i 2015, brugte Søren Poder flere år på at undersøge tidligere skoleskyderier og personerne, der står bag dem.

Derfor har han også fulgt interesseret med i den 27-årige tiltaltes forklaring i retten.

Han understreger, at han kun kan sammenligne den 27-årige med de skoleskydere, han har stødt på i sin egen research, på baggrund af den 27-åriges egen forklaring og de uddrag af manifestet, som anklageren har læst op i retten mandag og tirsdag. Desuden er det vigtigt for ham at påpege, at den 27-årige ikke er dømt endnu.

Alligevel ser han flere ligheder mellem ham og tidligere skoleskydere.

- Han beskæftiger sig med de samme tematikker som tidligere skoleskydere, og det, han gør, er at studere tidligere skoleskydere, som har studeret andre tidligere skoleskydere osv., siger han.

Ifølge Søren Poder er det svært at sætte skoleskydere i en bestemt kasse. For hvad der kendetegner en skoleskyder er ikke så sort og hvidt, som vi gerne vil gøre det til, siger han. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Ifølge Søren Poder er det svært at sætte skoleskydere i en bestemt kasse. For hvad der kendetegner en skoleskyder er ikke så sort og hvidt, som vi gerne vil gøre det til, siger han. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Tanker om hævn

Søren Poder fremhæver blandt andet den 27-åriges følelse af ensomhed.

Den 27-årige har været i flere forhold, som alle har haft det tilfælles, at kvinden har været ham utro og slået op, hvilket den tiltalte selv mener, har påvirket hans syn på kvinder.

I retten kom det frem, at den 27-årige har haft tilknytning til det såkaldte incel-miljø, som er et miljø af mænd, der hader kvinder - og som kan være voldsparate.

- Det er et meget klart symbol på det, han ikke kan blive en del af - nemlig det fællesskab, som han er misundelig på, at andre mennesker har, fortæller Søren Poder.

Den 27-årige mand har selv forklaret, at han i miljøet søgte anerkendelse, og at de andre mænd i miljøet var nogle af de eneste relationer, han havde.

- Det der med at føle sig udstødt og at stå udenfor og kigge ind på verden er noget, der kendetegner rigtig mange tidligere skoleskydere, siger Søren Poder, som drager en parallel til den eneste danske skoleskyder, Flemming Nielsen, der ligeledes udtrykte et had til kvinder og i 1994 dræbte to kvinder og sårede to andre på Nordisk Institut i Aarhus.

Søren Poder kender ikke til det præcise forum, som den 27-årige har deltaget i, men er ikke overrasket over, at den 27-årige har deltaget i et forum, hvori man dyrker had til nogen og møder andre, der dyrker noget ekstremt - altså en slags fundamentalisme, som man ser hos flere tidligere skoleskydere.

Det er ofte tanker om hævn, som kan udspringe af flere forskellige ting, der har drevet flere tidligere skoleskydere til ikke blot at tage deres eget liv, men at tage flere med i faldet, altså et udvidet selvmord, fortæller han.

- Det handler om at tage sine plageånder med sig i overført betydning, for det er jo ikke nødvendigvis den konkrete plageånd, det handler om. Det bliver fremmede mennesker, som symboliserer plageånden.

Skoleskydere vil overgå hinanden

Under anklagerens oplæsning fra den 27-åriges manifest, er Søren Poder stødt på flere sætninger, der nærmest ordret er det samme, som har stået i tidligere skoleskyderes manifester.

I sit manifest har den 27-årige givet udtryk for et konkret ønske om at dræbe børn for samfundets skyld - hvad han dog i retten har forklaret ikke var tilfældet.

Men det er altså ikke en tanke, han selv er kommet på, mener Søren Poder. Flere tidligere skoleskydere, blandt andet Adam Lanza, som stod bag Sandy-Hook-massakren i 2012, hvor 20 børn døde, har præsenteret forskellige argumenter for at dræbe børn.

- Når man hører det her, kan det godt være chokerende, og man kan undre sig over, hvordan han har fået den ide. Pointen er, at det har han nok ikke. Der er en anden, der har fået den før ham, og sådan er det i meget af det, vi har hørt indtil nu.

- Det er svært at sige, hvor meget af det her, der egentligt er den tiltaltes egne tanker. Han har læst sig ind i noget og har taget, hvad andre har skrevet, har overvejet og filosoferet over det og derefter gjort det til sit eget.

Fælles for mange tidligere skoleskydere er, at de dyrker hinanden og også gerne vil overgå hinanden, forklarer han.

Den 27-årige nordjyde afgav mandag og tirsdag forklaring ved retten i Aalborg. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Den 27-årige nordjyde afgav mandag og tirsdag forklaring ved retten i Aalborg. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

- Kan næsten ikke blive mere konkret

Den 27-årige har i retten fortalt, at det hele var en fantasi, og at han altså ikke havde tænkt sig at gøre alvor af sine planer om at udføre et masseskyderi.

Det til trods for, at han havde søgt på og besøgt flere skoler og havde skaffet både tøj og bil til en mulig massakre.

Søren Poder vil lade være det op til retten at vurdere, om den 27-årige havde tænkt sig at udføre sine planer eller ej.

Han fortæller dog, at tidligere skoleskyderier sjældent er impulsive, men ofte nøje planlagt over en længere periode. Han hæfter sig derfor også ved den 27-åriges meget konkrete og og detaljerede planlægning.

- Det er meget gennemført og på linje med tidligere gerningsmænd i sin planlægning, siger Søren Poder.

- Det kan næsten ikke blive mere konkret.

Omvendt kan Søren Poder ikke huske, at han har har stødt på tidligere skoleskydere, som har brugt så lang tid på at planlægge sin massakre, som den 27-årige, der er tiltalt for at have gået med planerne siden 2015.

- Om han virkelig har arbejdet på det alle i fem år, eller om han undervejs faktisk er kommet til erkendelsen af, at det måske ikke bliver til noget, er svært at sige.

Ikke så sort og hvidt

Selvom den 27-årige er blevet erklæret sindssyg i en mentalundersøgelse, er der eksempler på tidligere skoleskydere, som har haft de samme tanker som ham uden at være erklæret sindssyge.

- Det er der nogen af dem, der er, men de fleste skoleskydere er ikke erklæret sindssyge, siger Søren Poder, som dog påpeger, at man på tværs af lande ikke nødvendigvis vurderer sindssygdom på samme parametre juridisk forstand.

Og faktisk er flere af de tidligere skoleskydere ret begavede, påpeger han.

Den 27-årige har i retten også fortalt om en barndom, han kaldte for "himlen på jorden", hvilket ifølge Søren Poder adskiller ham fra mange tidligere skoleskydere, som ofte kommer fra splittede familier, har oplevet misbrug, mobning eller overgreb eller følt mangel på kærlighed.

Men som i mange andre tilfælde er det umuligt at sætte en skoleskyder i en bestemt kasse.

- Der er bestemt også eksempler på skoleskydere, som har haft en fin opvækst, ligesom der er eksempler på skoleskydere, der ikke har efterladt noget manifest, selvmordsbrev eller lignende, inden de har gennemført gerningen.

Ifølge Søren Poder, er det nemlig ikke så sort og hvidt, som vi gerne vil gøre det til.

- Det er noget af det, der blandt andet gør det svært for myndighederne at tegne profilen af den "typiske" skoleskyder og dermed identificere de faresignaler, som kan hjælpe med at udpege gerningsmanden på forhånd og dermed forhindre angrebet.

- Der er mange "typiske" kendetegn, som den 27-årige klikker af på, men der er også mange, han ikke ville gøre det på. I hvert fald på baggrund af det, som vi hører her i retten.

Søren Poder tror da heller ikke, at man nogensinde finder ud af, hvad der var det afgørende for, at den 27-årige mand fantaserede om et skoleskyderi.

- I sager om skoleskyderier leder man ofte efter én enkelt udslagsgivende faktor. Måske fordi man har behov for en simpel forklaring, som er nem at forstå. Men der findes stort set aldrig én udslagsgivende faktor, og det er helt tydeligt, at der heller ikke gør det for den tiltaltes fantasier i denne sag, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden