KONCERT
Michael Falch solo

"Når de vildeste fugle er fløjet,

den sidste gæst gået hjem,

når den sidste dans er danset,

så kender han vejen hjem".

Kun sådan kan det meste af tre timer med Michael Falch alene på en scene slutte.

Fordi sangen - en af Falchs faktisk påfaldende mange kendingsmelodier - jo peger tilbage på hans helt private støtteprojekt til fordel for alkoholplagede børnefamilier, der har samme navn, De Vildeste Fugle.

Og sådan går det hele i ring for (og hænger sammen hos) hele landets poprock-troubadour.

Og sådan giver det mening.

For pludselig får han en dybt personlig og smuk blanding af meget gamle, gamle og nyere sange til at hænge sammen - ikke mindst de numre, der indtil nu har levet en lidt mere upåtaget tilværelse. Sange, der ifølge Falch er så glade for at være kommet med ud på tur, at de nærmest jubler ved tanken.

Så dem trækker han frem - samtidig med, at han justerer en anelse ind på flere af de væsentligt mere kendte.

For eksempel klæder det den oprindeligt meget direkte og kontante "Mød mig i mørket" at få et lidt blødere og mere følsomt mellemstykke, før pokker tager ved den til sidst.

Det klæder også Michael Falch at give sig selv lov, plads og tid til at rulle sig ud som den entertainer og først og sidst levende historiefortæller, han er - manden, der for eksempel kan fortælle henført om hele sit liv at have drømt om at få en udsøgt guitar af mærket Martin D45 ligesom de første forbilleder, Crosby, Stills, Nash & Young.

Han har også medbragt en af slagsen - fra en sælger, der åbenbart personligt har hentet den på Martin-fabrikken i USA efter at være bukket under for årtiers plageri hos Falch - og efter et langt tilløb og flere hentydninger bliver guitaren så omsider prøvet af i de sidste to numre.

Sådan kan Falch - også - bygge en stemning op. Også om at have slået sig ned i Flensborg for at opdage, at han ikke længere bliver genkendt, men kan gå i fred på gaden. Og det har været meget rart. I hvert fald de første par uger...

Røverhistorien bliver fortalt som påskud for at fyre et par kendte tyske pophits af - og runde af med en af hans egne fuldtræffere, nu bare på tysk, "Willst du, willst du, willst du "break" mein Herz?".

Det gemytlige pjatteri med tysk opstår kun ganske få numre fra det sitrende terapeutiske øjebliksbillede fra en kuldslået barndom, "Min historie", få minutters intenst kaos, der stadig kan skabe stilhed eller en vis forsagthed - og den ikke meget mindre dystre "Om lidt bli'r det lyst", morgensalmen, som han kalder den, om altings forgængelighed og de evigt tikkende sekunder.

Mange andre steder er der den kendte slagfærdighed, gå-på-modet, begejstringen, endda en enkelt "love song" eller to, og blandt de smukkest og mest intense i dén ende er helt klart "Binder mig aldrig igen", kun båret oppe af en tændt sangstemme og et ikke mindre tændt pianospil.

Resten af sine (forhåbentligt mange) dage kan den nu 66-årige Falch strengt taget optræde i denne her meget personlige opstilling, måske med lidt udskiftninger her og der for variationens skyld, for med sin meget ligefremme tilgang til sangene har han ikke bare bevaret, men forstærket sin relevans.

Og oveni det hele er det så bare overskud at kunne hale sin medbragte scenemester, Gabriel Jacobsen, frem i rampelyset for, at han kan give et af sine egne numre, det aldeles fremragende "The Last Light", der mere end antyder, hvorfor han også fungerer som scenemester for lokalheltene Jonah Blacksmith.

P.S.: I øvrigt er det pudsigt at opleve en kunstner være så forbavset over så belevent et publikum uden (eller næsten uden) mobiler inden for rækkevidde, at han undervejs bruger et minuts tid på at stå og posere på forskellige måde, de fleste bevidst påtagede, så publikum i det mindste kan få noget med sig hjem (nemlig billeder på mobilen)...

Ove Nørhave

on@dnmh.dk

Michael Falch solo på Skråen i Nordkraft i Aalborg fredag aften.

Dem spillede Michael Falch:

1. sæt: 

Nær. 

Cowboyblå. 

Mød mig i mørket. 

I dit eget tøj. 

De første fugle uden dig. 

Min stjerne. 

Vogt dig. 

Clark Kent. 

Alt for vild. 

Den der elsker livet.

2. sæt: 

Om lidt bli'r det lyst. 

Det andet land. 

Min historie. 

Kære Vorherre. 

Autobahn / Ein bisschen Frieden /99 Luftballons/Superliebe. 

I et land uden høje bjerge. 

Binder mig aldrig igen. 

Ud af mørket. 

Dig & månen & mig. 

Over Vesterbros Torv.

Ekstra: 

Den eneste i verden. 

Juble igen som fugle / Sommer på vej. 

De vildeste fugle.