Leder

Gode, frie valg træffes ikke i bobler

Demokrati må ikke afgøres af det samme som jobforslag

Dagens lederskribent er hverken affaldsplanlægger, kreativ stylist og erfaren bygningsingeniør, trods algoritmernes velmenende forslag. Foto: Claus Søndberg

Dagens lederskribent er hverken affaldsplanlægger, kreativ stylist og erfaren bygningsingeniør, trods algoritmernes velmenende forslag. Foto: Claus Søndberg

I Kulturministeriets nye rapport om medietillid og fake news fremgår det, at det især er unge, der ikke har tillid til medierne. Eksempelvis svarer 26 procent af unge, at de ikke er enige i, at de nyhedskilder, de benytter sig af, kun bringer fake news ved en fejltagelse.

Retfærdigvis skal det jo siges, at der modsat er 16 procent af unge, der er helt enige i overstående. Det er altså også hos unge, at dem med højest tillid skal findes. De er med andre ord de mest delte.

En portion skepsis er måske meget sundt, ikke mindst hvis man er vokset op på nutidens mediekampplads for opmærksomhed? Alligevel er det problematisk, når især unge ikke har fornemmelsen af, at de kan stole på deres medier.

Når vi hylder demokratiet og friheden til at vælge, er det jo en forudsætning, at vi er kvalificerede til at træffe disse valg. Frihed på et ikke-oplyst grundlag er jo reelt gætværk. Frihed på et forkert grundlag, er vel ikke reel frihed?

På skoleworkshops om medieetik og kildekritik har jeg ofte brugt en tåbeligt og dumt, men også meget sigende eksempel: Eleverne får et imaginært valg mellem en sandwich og en hundelort til frokost. Jeg holder de to ting frem i hver hånd – derfor er ordet ’imaginært’ så vigtigt. Det er et nemt valg for de fleste. Så tager jeg hænderne om på ryggen og lader som om jeg blander rundt nogle gange. Og de får lov til at vælge igen, mens jeg beholder hænderne på ryggen. Nu er valget pludselig svært.

Det interessante er, at når der er demokratiske valg, er der altid nogen, der står i stemmeboksen og reelt ikke ved, hvad de vælger imellem. Og hvor meget frit valg er det så?

Medierne og det vi bringer, er det der kan kvalificere valget. Men det kræver, at man kan stole på os og at man har grund til det. Her har især to ting nok haft dårlig indflydelse de senere år: En jagt på læsere, som har skullet finde sin balance mellem at fænge publikum og skabe ordentlig journalistik, og de sociale netværks ekstreme kamp om opmærksomhed.

Det første er vi klassiske medier medskyldige i. Der må vi rydde op efter umodenheden. Det andet handler blandt andet om Some-algoritmer. Når algoritmerne især belønner de historier, der stikker ud og skaber rabalder, og samtidig ignorerer mindre sensationelle, så bliver det oplevede mediebillede utroværdigt. Billedet af de klassiske medier oplevet gennem SoMe-linsen, bliver en collage af de mest spektakulære artikler.

Det er ikke bare boblen, hvor man kun får indhold, der passer det man allerede mener – det bliver også til en underboble, hvor det så kun er det mest spektakulære inden for rammen. Det er en syg og dårlig cocktail.

Den gode nyhed er, at algoritmerne ikke altid er helt så perfekte. Har man nogensinde fået automatiserede forslag til nyt job, så ved man at de ikke rammer rent hver gang. Personligt er der tilsyneladende rift om mig, som både affaldsplanlægger, kreativ stylist og erfaren bygningsingeniør – fine jobs, men trods alt nok ikke dem, jeg er bedst kvalificeret til.

Sandheden er imidlertid, at algoritmerne hurtigt bliver bedre, og pludseligt er bobler og underbobler et reelt, demokratisk problem. For vi har brug for at blive udfordret.

Udfordringer er det, der flytter os som mennesker og samfund. Det er meget sjældent på sofaen i fredstid, at de store udviklingstrin sker. Det gælder også på vores viden og holdninger: nogle gange havde vi faktisk fat i den lange ende, andre gange var det anderledes. Indiskutabelt er det dog, at processen gjorde os klogere sammen.

Det Nordjyske Mediehus har ambition at bringe os sammen. At være fællesskabere. Det gælder både, når vi er enige fra starten, men i høj grad også, når vi skal udfordres af hinanden. Det er i mødet, at vi sammen flytter os.

Vi begår også fejl fra tid til anden. Så retter vi dem. Og glipper det, så hjælper Pressenævnet os med det. Vi er særdeles bevidste om det ansvar, det er at være publicerende.

Skal vi have en stærk nordjysk fremtid, kræver det et oplyst grundlag for os alle at træffe beslutninger på. Vi lover at gøre vores til det, men husk ikke kun at opleve os gennem de sociale mediers linser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.