Griskhed uden grænser

I Hjørring Byråd er al dialog med befolkningen efterhånden total fortid. Alt kører efter "Vi alene vide", og der lyttes ikke til borgerne. Dette gælder inden for alle områder.

Nogle gange trækkes vilde ting ned over hovedet på folk, og andre gange spændes der ben for særdeles fornuftige velbegrundede tiltag, for "vi alene vide."

Jeg tænker her på de kommende energiparker med møller og solceller. Der er indkommet masser af ansøgninger, og alle kører videre uden at tænke på placeringer m.m. Man kan ikke få energianlæg nok og vil hverken droppe projekter eller ændre ved de vilde ønsker. Man er parat til alt for at tækkes investorerne. Alt andet tilsidesættes, men det går bare ikke i blinde at tilplastre hele kommunen med anlæg, for i visse særlige tilfælde bliver man nu engang nødt til at vågne op og tage særlige hensyn - vise ansvar. Her tænker jeg især på naturområder: de kystnære områder nordøst for Hirtshals, Ørnereservatet og trækfugleruten mod Grenen -og på den store kulturskat, Børglum Kloster. På sådanne steder må og skal "den store maskine" stoppe op og køre i en stor bue udenom.

Børglum Kloster havde fra 1100-tallet frem til reformationen i 1536 meget stor betydning for den katolske kirke , idet klostret var moderkloster for hele Norden. Det var bindeleddet mellem Sverige, Norge, Skotland, Danmark og Paven i Rom.

Nu er der sket det fantastiske, at man har fået øjnene op for stedets store historiske betydning og Børglum Kloster er indstillet til at komme på Unescos Verdensarvsliste. Alle bør vi glæde os over, at det gamle unikke sted er blevet så værdsat og anerkendt for sin store historiske betydning, at det er blevet indstillet til at være en del af verdensarven, et sted med betydning for hele menneskeheden.

Kommer Børglum Kloster med, vil det ikke blot være en stor gevinst for selve stedet; men for vort område, ja, for hele Danmark!

Afgørelsens dag nærmer sig. Folk fra både fjern og nær krydser fingre for Børglum Kloster, mens de undrende via medierne erfarer, at Hjørring Kommune med borgmesteren i spidsen fortsat "spænder ben" , idet man ikke vil love at skåne det flotte landskab ved klostret for vindmøller og solcelleanlæg.

Rystende at griskhed og stivsind ikke kender grænser.