Politik

Guide i 10 trin: Sådan bliver man politiker

Der er mange overvejelser at gøre, før man stiller op til kommunal- eller regionalvalg. For eksempel om man er parat til få utak for sin indsats.

Illustration: Christian Made Hagelskjær
Illustration: Christian Made Hagelskjær

Opdateret 24. november 2021 kl. 10:30

Tirsdag får omkring 1240 borgere i Nordjylland svar på, om de bliver en af de 324, der får plads i bestyrelsen for de 11 nordjyske kommuner eller regionen.

De har alle gjort sig en række overvejelser, hvad end de sigter efter en nem vej til at få penge for at dyrke deres hobby - eller bare er parate til at tage én for holdet og holde liv i demokratiet. Nogen skal jo.

1. Det skal du have på plads, inden du stiller op

Går du med en lyst til at blive kommunalpolitiker eller medlem af regionsrådet og ikke allerede er stillet op, så må du vente til 2025. Fristen for at stille op i år var 28. september, men det giver dig tid til at sikre, at du i 2025 er fyldt 18 år, bor fast i kommunen - eller regionen - og ikke har begået alvorlig kriminalitet. I hvert fald skal du ret snart have udstået din straf og så skal du være statsborger i et EU-land, Island eller Norge - eller have boet mindst fire år i Danmark. Alt det lever dem, der stiller op på tirsdag, op til.

2. Du kan stille op alene - eller sammen med nogen

Holder din interesse til næste valg, så skal du - udover at være klar inden fristen - bestemme dig for, om du vil stille op alene, for et parti eller eller en lokalliste. Hvis du går solo, skal du have underskrifter fra 25, der synes, du skal have chancen for at blive valgt. I Aalborg dog 50 såkaldte stillere.

Det vil - alt andet lige - være en god idé, at du vil noget med at stille op. Du skal jo trods alt overbevise nogen om at stemme på dig - med mindre du har gjort dig så kendt, at det er nok til at vælgerne vil stemme på dig.

3. Du skal have støtte fra flere end familien

De fleste af os skal længere ud end vores familie, hvis vi skal hente stemmer nok til at blive valgt. I mange kommuner kommer man langt med 300 stemmer, mens man skal i nærheden af 1000 og helst flere, hvis man skal have en plads i regionsrådet.

4. Du kan læne dig op af en stærk spidskandidat

Et tip er at stille op for en liste, der har en stærk spidskandidat, som henter så mange stemmer, at nogle af dem kommer dig til gode. Ved valget i 2017 sprængte Socialdemokratiets spidskandidat i Frederikshavn Kommune, borgmester Birgit S. Hansen, rammerne for, hvor mange personlige stemmer, man kan få. Det betød, at Bjarke Dyhr Lynnerup med bare 86 stemmer fik plads i byrådet, og det endda selv om han måtte ud i lodtrækning med en partifælle - og tabte! Fintællingen afslørede nemlig, at en vælger havde stemt på både Birgit S. Hansen og Claus Henrik Nedermark, og det må man ikke, og så havde Nedermark blot 85 gyldige stemmer, hvilket trods alt ikke var nok til en plads.

5. Det er - alt andet lige - lettere at blive valgt på Læsø

På Læsø kan man selvfølgelig klare sig med færre stemmer end i andre kommuner, men der er også færre vælgere. I 2017 var der 1568 stemmer at kæmpe om, men da 277 af vælgerne ikke stemte og 13 udfyldte sedlen forkert, var der reelt kun 1278. Karsten Nielsen blev borgmester på 107 personlige stemmer, og Jette Strøm fik en plads i kommunalbestyrelsen med bare 26 stemmer. Der var kandidater, der fik flere stemmer end hende, men ikke blev valgt. Det skyldes den måde stemmerne parti- og listemæssigt er fordelt på og det system, man regner mandatfordelingen ud. Her tager man den ikke nemt-gennemskuelige og ofte kritiserede d’Hondts-metode i brug.

6. Eller måske er det alligevel lettere at blive valgt i Aalborg

I landsdelens folkerigeste kommune, Aalborg, trak spidskandidat Thomas Kastrup-Larsen også pænt med stemmer. Det betød, at Bjarne Jensen fik plads i byrådet med 501 stemmer, hvilket svarer til rundt regnet 0,4 procent af de afgivne stemmer - til sammenligning trak Jette Strøm forholdsmæssigt fem gange så mange stemmer på Læsø, nemlig 2 procent.

7. Hvis tallene ikke siger dig noget, så kig på ansigter

Hvis ikke tallene siger dig så meget, så kan du måske vurdere dine chancer på, hvem der er blevet valgt. For eksempel kan man via sit abonnement på Nordjyske gå tilbage til tidligere valg og se, hvor mange stemmer det enkelte byrådsmedlem fik - og så vurdere, om man kan kile sig ind foran nogle af dem. Er man for eksempel flinkere end en listes sidstemand - eller pænere. Det er vigtigt, at man har et ansigt, der tåler at blive forstørret til plakatstørrelse.

8. Du kan have gavn af at være i familie med de rigtige

En anden vej til at blive valgt kan være at have familierelationerne i orden. Noget tyder på, at man kan nøjes med at være søn af nogen. Thomas Hav fik i hvert fald femteflest - 3887 - stemmer ved regionsrådsvalget i 2017, formentlig fordi hans far Orla var landsdelens første regionsrådsformand og mangeårig amtsrådsformand. Men helt generelt kan det - som i så mange andre sammenhænge - være en fordel, hvis det ligger i familien.

9. Politik handler - også - om at tage én for holdet

Har man en familiemæssig fordel, kan det skyldes, at man er blevet så godt opdraget, at man vil tage sin tørn for fællesskabet, som politikere jo gør. Man kan også være faldet for livsstilen, miljøet, indflydelsen - måske endda magten - men det er kun de absolutte topposter, der er virkeligt økonomisk attraktive. Det er ikke et fuldtidsjob at være lokalpolitiker, og det bør ikke - som det eksempelvis var for en politiker i Mariagerfjord Kommune i 2017 - være en overraskelse for dig, at der ikke er et kontor til dig på rådhuset, hvis du bliver valgt.

10. Du skal være parat til at nøjes med utak for indsatsen

Du får selvfølgelig et fast vederlag for at sidde i kommunalbestyrelsen - i Aalborg Kommune på typisk 115.000, i Hjørring cirka 96.000. Grundbeløbet suppleres alt efter, hvilke poster, du ellers får - og hvilke “ben”, du kan gøre dig fortjent til. Man kan betragte lokalpolitik som en velbetalt hobby, men så skal det være din hobby at deltage i møder, læse - eller i hvert fald få tilsendt - bunkevis af materiale, sætte dig ind i komplicerede sager og være med til at træffe beslutninger, der kan have store konsekvenser for andre - og at være parat til at få “tak” i form af tilsvininger på Facebook og generelt blive betragtet som utroværdig.

****

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden