Har Aalborg kun skindemokrati?

Det fremgår af Nordjyske (30.8.), at selvom Aalborg Kommunes budget for 2024 slet ikke er vedtaget endnu, er et antal medarbejdere i kommunens dag-og beskæftigelsesområde for udviklingshandicappede allerede sparet væk.

Endvidere er det oplyst, at disse medarbejdere allerede er blevet opsagt.

Efter, at Nordjyske er gået ind i sagen, undskylder rådmand for job- og velfærdsområdet, Nuuradiin Hussein, sig med en begrundelse om, at der er sket en miskommunikation et sted i organisationen, hvorfor opsigelserne sættes i bero.

Hvorfor har man ikke trukket opsigelserne tilbage? 

Er beslutningen om opsigelse allerede taget, men bare parkeret?

Det virker, som om der et eller andet sted i Aalborg Kommune opstår nogle tanker eller ideer, som på fuldstændig udemokratisk vis påbegyndes effektueret, uanset at den politiske beslutningsproces på det tidspunkt, hverken er påbegyndt eller afsluttet.

Et andet skrækeksempel herpå er, da rådmand og formand for børn- og ungeudvalget Morten Thiesen og næstformand Lisbeth Lauritsen i forbindelse med nedlæggelse af Byplanvejens Skole, allerede fra processens start klart og utvetydigt meddelte - og gentog løbende over for skolebestyrelserne, forældre, lærere og andre, - at der var politiske flertal for at nedlægge Byplanvejens Skole (Må forstås: uanset hvad I siger og gør, så har vi allerede truffet beslutningen om at nedlægge skolen).

Det er da hverken ordentligt eller demokratisk fuldstændigt at ignorere de ca. 1300 veldokumenterede og velbegrundede indsigelser og underskriftsindsamlinger, COWI-rapport og udtalelser fra fagspecialister mv.

Det kan – efter min opfattelse – opleves som en stadig tiltagende lukkethed, om hvad der egentlig foregår i de enkelte forvaltninger.

Seneste eksempel herpå er, at jeg i forbindelse med anmodning om aktindsigt vedrørende salg af Byplanvejens Skole, hvor Forvaltningen oplyste, at de ikke har modtaget henvendelser fra interesserede entreprenører mv, hvilket man kun kan stille sig undrende ovenfor, da der er tale om en yderst velbeliggende grund.

De oplyser dog, at Børn og Unge har en intern vurdering af skolerne/grundene. (som jeg åbenbart ikke må se).

Forvaltningens besvarelse på min anmodning om aktindsigt, afsluttes med bemærkningen om, at ”Retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter, og at ”Som interne dokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående”. Denne fortolkning er jeg ikke enig i.

Hvem er ”udenforstående ”? 

Er det Aalborg Kommunes borgere, som finansierer kommunens drift m.v.?

Med ovenstående udtalelser/begrundelser kan man kun blive bestyrket i tanken om, at der i Aalborg kommune udøves skindemokrati, og at der derved gøres forsøg på at føre byens borgere bag lyset.

Jeg kan kun opfordre Aalborg Kommune til fremover at praktisere mere åbenhed i forvaltningen, så myter og utryghed undgår at opstå blandt kommunens borgere og samarbejdspartnere m.v.

Jeg kan kun opfordre Aalborg Kommune til fremover at praktisere mere åbenhed i forvaltningen, så myter og utryghed undgår at opstå blandt kommunens borgere og samarbejdspartnere m.v.

Endelig er det uforståeligt, at en af de største socialdemokratisk ledede kommuner kan blive så nødlidende, at Kommunen finder det nødvendigt at foretage så voldsomme besparelser på den borgernære velfærd, såsom hos vores skolebørn, som vi i stedet burde investere i, ligesom i vores sårbare gruppe af udviklingshandicappede, som vi burde give de bedste og trygge vilkår. De har jo ikke andre muligheder.

Min opfordring til Aalborg Byråd er derfor at tage ansvar for vores sårbare samfundsborgere, og i stedet foretage besparelser på bl.a. de store ikke borernære udgifter, som f.eks. events, store begivenheder, brands mv., samt udgifter til statslig Limfjordsforbindelse, som ikke er en kommunal opgave.