Hav beklager ordvalg

Thomas Hav beklager sit ordvalg over for partifælle

Torben Duch Holm
Thomas Hav (UP) undskylder ordvalg. Arkivfoto: Claus Søndberg
Regionspolitik 11. januar 2018 14:22

NORDJYLLAND: Regionsrådsmedlem Thomas Hav (UP) beklager nu sit ordvalg i en skriftlig korrespondance med en kvindelig partifælle. Her forekom bl.a. ordet "tæve".

Tidligere på ugen forklarede Thomas Hav, at hans beslutning om at forlade den socialdemokratiske gruppe hang sammen med konstitueringen efter regionsrådsvalget, hvor Thomas Hav kun var tildelt forholdsvis beskedne poster.

Siden er en del af ordlyden af korrespondancen med den kvindelige partifælle kommet frem. I korrespondancen blev der brugt udtryk, som kvinden og Thomas Havs nu tidligere gruppefæller i regionsrådet fandt upassende.

- Jeg er oprigtigt ked af det passerede og den smerte, det har påført andre. Mit ordvalg har været upassende og stødende. Det siger jeg undskyld for, siger Thomas Hav nu.

Han har tidligere i en mail direkte til den kvindelige partifælle kommet med en lignende undskyldning.

Thomas Hav tilføjer:

- Det har ikke været min hensigt at støde eller såre andre, hverken i den konkrete sag eller nogensinde ellers. Jeg skal arbejde med min elendige kommunikation. Jeg sætter stor pris på kvinder, og jeg har kun ønske om, at at vores samfund bygger på de kompetencer og værdier, som kvinder og mænd har i fællesskab.

Til spørgsmålet om, hvorvidt undskyldningen ændringer hans politiske placering, svarer Thomas Hav, at han stadig er løsgænger.

Og det bliver der ikke umiddelbart ændret ved.

- Thomas Hav har selv meldt sig ud af gruppen. Om undskyldningen kan resultere i, at han kan vende tilbage, er noget, som partiets ledelse må tage stilling til, siger formanden for den socialdemokratiske gruppe i regionsrådet, Mogens Nørgård.

I tirsdag sagde Mogens Nørgård til NORDJYSKE, at han ikke mente, at Thomas Havs farvel skyldtes konstitueringen. Til det bemærkede Thomas Hav, at det måtte stå for Mogens Nørgårds egen regning. Thomas Hav havde kun haft det politiske i tankerne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...