Erhverv

Den nye direktør for Musikkens Hus er på plads

Musikkens Hus er nu klar med deres nye direktør, som skal føre stedet videre

Rikke Mølgaard har siden juni 2024 været konstitueret direktør for Musikkens Hus
Rikke Mølgaard har siden juni 2024 været konstitueret direktør for Musikkens Hus PR-foto

Opdateret kl. 12:09

Rikke Mølgaard er fredag blevet administrerende direktør i Musikkens Hus. Det fremgår af deres hjemmeside.

En enig bestyrelse pegede i juni 2024 på Rikke Mølgaard som konstitueret direktør, hvor hun siden 2023 har været marketing- og kommunikationsdirektør.

Det skete efter, at den mangeårige direktør Lasse Rich Henningsen valgte at søge nye udfordringer. 

Rikke Mølgaard skriver i et LinkedIn opslag, at hun er glad for at kunne fortælle, at hun er valgt til stillingen som administrerende direktør i Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Fauna.

- Vi har modtaget stor interesse for stillingen fra både ind- og udland, hvilket bekræfter os i, at Musikkens Hus er et anerkendt hus med international gennemslagskraft.

-  Efter en grundig proces er det med stor glæde, at bestyrelserne i Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester nu har indgået en aftale med Rikke Mølgaard som ny administrerende direktør i Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester og Restaurant Fauna, lyder det fra bestyrelsesformand i Musikkens Hus, Michael Slavensky Dahl i fredagens pressemeddelelse. 

 Rikke Mølgaard har ikke yderligere kommentarer, og henviser til pressemeddelelsen. 

Stillingen blev pludseligt ledig

Den mangeårige koncerthusdirektør Lasse Rich Henningsen, der var ansat i Musikkens Hus gennem 12 år, havde haft sit at slås med forud for sin opsigelse.

Massiv kritik af arbejdsmiljøet fra flere end - på daværende tidspunkt - 20 ansatte og tidligere medarbejdere. En dumpet trivselsmåling. Et historisk stort millionunderskud. En aflyst orlov. Og nøglemedarbejdere, der sagde op på stribe.

Det til trods skrev den daværende direktør i juni på det sociale medie LinkedIn, at han glædede sig til de næste ti år i Musikkens Hus. Det skete kort efter, at en ny strategi var kommet på plads.

Ugen efter kom det frem, at koncerthuschefen stoppede på posten med øjeblikkelig virkning for at søge nye udfordringer, og hans navn og billede blev straks fjernet fra Musikkens Hus' hjemmeside.

Nordjyske har i en række artikler afdækket et kritisabelt arbejdsmiljø i Musikkens Hus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden