vejrudsigt

Her er der risiko for stærk storm

Danmarks Meteorologiske Institut udsender varsel om voldsomt vejr i store dele af Nordjylland


Opdateret kl. 16:02

Man skulle ikke tro, at kalenderen siger 6. juli, og at vi derfor burde være i noget, der burde være rigtig godt sommervejr - i hvert fald ikke med det varsel, som Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt her lørdag morgen.

Det melder nemlig om kraftig blæst langs vestkysten. Allerede lørdag formiddag kan der stedvis komme middelvind af stormende kuling - det svarer til mellem 20 og 23 meter pr. sekund. Og der kan sågar komme vindstød af stærk storm, hvilket betyder vindhastigheder på mellem 25 og 30 meter pr. sekund.

Regn i Aalborg lørdag eftermiddag. Nyhavnsgade/Karolinelundsvej. Foto: Torben Hansen

Og næsten som vanligt er det de vestvendte kyster og dermed Thisted, Jammerbugt, Hjørring og dele af Frederikshavn kommuner, hvor risikoen for de voldsomme vindstød er størst.

I resten af Nordjylland er der også udsendt varsel om voldsomt vejr, men det er i stedet for vind en masse regn, folk kan se frem til her.

- Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud, lyder det.

Skybrud er, når der fader mere end 15 millimeter regn på under 30 minutter.

Skybruddet ramte Aalborg lørdag kl. 14.32 og varede cirka 10 minutter. 

Regn i Aalborg lørdag eftermiddag. Nyhavnsgade/Karolinelundsvej. Foto: Torben Hansen
Regn i Aalborg lørdag eftermiddag. Nyhavnsgade/Karolinelundsvej. Foto: Torben Hansen
Regn i Aalborg lørdag eftermiddag. Nyhavnsgade/Karolinelundsvej.  Foto: Torben Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden