Sundhed

Her går nordjyderne mindre til læge - og risikerer at dø tidligere

Forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser store forskelle i folks vaner med at gå til læge

I hele 31 sogne i Region Nordjylland går beboerne mindre til læge end landsgennemsnittet. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.
I hele 31 sogne i Region Nordjylland går beboerne mindre til læge end landsgennemsnittet. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Foto: Ritzau/Scanpix

I 31 nordjyske sogne går beboerne mindre til læge end gennemsnittet på landsplan. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. 

Samtidig viser forskningsprojektet, at beboerne i de sogne, hvor folk går mindre til læge, også har en højere sandsynlighed for at dø, før de er fyldt 75 år.

Det skriver dr.dk.

I Nordjylland er det i et lille sogn i Thisted Kommune, at folk går absolut mindst til læge - nemlig Boddum Sogn. Her går beboerne hele 26 procent mindre til læge end landsgennemsnittet, fremgår det af tallene.

Men ellers varierer tallene fra en og altså helt op til de 26 procent i Boddum. Det fremgår af nedenstående grafik.

Dr.dk har talt med Anna Paldam Folker, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Hun kalder den ulighed, som kortlægningen viser, for "problematisk".

- Problemet er, at der nogle, der ikke får den behandling, de skulle. Det betyder, at sygdomme bliver opdaget senere, at behandlingen bliver sat i gang senere, og det giver sig udslag i de sociale forskelle i, hvor lang tid man lever, siger hun til dr.dk.

Hun nævner blandt andet en simpel grund til ulighederne i sundhedsvæsenet - nemlig at der en del steder i landet er mangel på både praktiserende læger og speciallæger. 

På landsplan er det i hele 421 sogne, at beboerne går sjældnere til læge end gennemsnittet og samtidig har højere risiko for at dø tidligt.

Projektet er en undersøgelse af ulighed i sundhed på tværs af de fem regioner, 98 kommuner og 2.133 sogne i Danmark, skriver dr.dk.

Undersøgelsen er inspireret af DR-dokumentaren "En syg forskel", der blev sendt i 2016. Her sammenlignede man to områder i Aalborg - Hasseris og Aalborg Øst - hvor der var store forskelle i sundhed og behov for sundhedsvæsenet.

Projektet er finansieret af Danske Regioner, og det er Peter Vedsted, der er professor og overlæge ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, som har ledet projektet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden