Nordjyske mener: Her hviler Irma-pigen - og det er kundernes egen skyld

LEDER:Da posthusene for år tilbage blev nedlagt på stribe for at blive forvandlet til vore dages mellemting mellem kiosk og pakkeudlevering, boblede det - i hvert fald for en ganske kort stund - frem med visse nostalgiske beklagelser om dengang man stadig kunne stille sig i kø (måske efter at have taget et nummer) og betale med girokort, få vejet breve og pakker og købe frimærker.

For ja, det var besværligt, og dengang stod nærmest alle i kø i dagene op til den 1. i måneden, hvor regningerne skulle betales - men for nogle sagde det også bagefter noget om bedre tid og lavere puls.

Lidt samme nostalgiske fornemmelse bølger lige for tiden frem - i det mindste i visse dele af landet, først og fremmest Storkøbenhavn- ved nyheden om, at detailhandelsvirksomheden Coop har tænkt sig at lukke og slukke for Irma, landets ældste dagligvarekæde (fra 1886) og verdens næstældste efter britiske Sainsbury's.

At Irma drejer nøglen om - nogle steder dog for at blive forvandlet til endnu en Coop-forretning - er på ingen måde gået ukommenteret hen.

I noget, der nærmest ligner en tilstand af chok har tidligere folketingsmedlem for De Radikale, Kristian Hegaard, inden for ganske få minutter fyret en mindre byge af beskeder af på det sociale netværk Twitter:

"Min lokale Irma" (fulgt af to storgrædende humørikoner).

"Skandale. Som loyal kunde skal jeg dælme ikke handle i en "Coop" i stedet for en Irma. Glem det. Elendig beslutning".

"Tag alle mine helligdage. Bare jeg har min Irma".

"Hvem starter borgerforslaget "Bevar Irma"?"-

I sin tid har grundlæggerne af Irma uden tvivl skabt købmandskæden ud fra en vurdering af, at der var plads på markedet for kvalitetsvarer - og mange af de samme tanker må Coop (dengang Brugsen) have gjort sig, da man i 1982 overtog Irma.

Men kunderne har svigtet. Forstærket af corona-pandemi og måske især voldsomt stigende priser går stadig flere efter discountvarer i discountbutikker - så mange, at selv en stor del af dem, der lader, som om de er yderst kvalitetsbevidste har gjort som så mange andre: Man lægger grundlaget af dagligvarer et billigt sted for så måske at forkæle sig med noget ganske særligt hos eksempelvis Irma.

Og det har i længden været for lidt. Det måtte Irma også sande, da man for år tilbage kunne åbne - men efter bare to år måtte lukke - en afdeling i Hasseris ved Aalborg, hvor man ellers skulle tro, at der var kvalitetsbevidste kunder nok.

Hvis det er så vigtigt for svorne Irma-kunder at holde liv i den gamle kæde, står det dem frit for at gøre, som andre har gjort med andre dagligvareforretninger i mindre byer - reelt at skabe grundlaget for det ved at støtte stedet og ikke bare tale om det i nostalgiske vendinger i det øjeblik, stedet ikke kan klare sig mere.

I sig selv udgør historien om Irma i øvrigt også et lille hjørne af et billede af flere slags Danmark. I den ene ende stadig flere danskere, der må opgive at købe receptmedicin i kampen om at betale alle de andre regninger - og så i den anden ende nostalgien efter en svunden tid med udsøgte kvalitetsvarer i en eksklusiv dagligvareforretning.