Hjemmetest eller ej? Her er stjerneforskerens svar

I mange tilfælde giver det mening at teste sig selv for corona, mener førende ekspert, der ser især én gevinst ved de omdiskuterede hjemmetests

Forskerkometen Fatima AlZahra'a Alatraktchis TEDx Talk, der handler om at bruge bakteriers kommunikation til at forudse sygdomsfremkaldende aktivitet, er blevet set af cirka to millioner mennesker. Foto: Camilla Hey <i>Foto: CamillaHey.dk</i>

Forskerkometen Fatima AlZahra'a Alatraktchis TEDx Talk, der handler om at bruge bakteriers kommunikation til at forudse sygdomsfremkaldende aktivitet, er blevet set af cirka to millioner mennesker. Foto: Camilla Hey Foto: CamillaHey.dk

NORDJYLLAND:- Jeg synes, det er en fornuftig ide at bruge dem, hvis man har symptomer og gerne hurtigt vil finde ud af, om man er smittet.

Sådan siger Fatima AlZahra'a Alatraktchi om brugen af hjemmetests. Hendes forskning på Roskilde Universitet har vakt international opmærksomhed, og hun er blandt andet - af magasinet Forbes - blevet udnævnt til en af Europas 30 førende forskere under 30 år inden for sit felt.

Fatima AlZahra'a Alatraktchi

Fatima AlZahra'a Alatraktchi er adjunkt ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Her forsker hun i problemstillinger i spændingsfeltet mellem nanoteknologi, medicinal- og molekylærbiologi.

Hun er uddannet civilingeniør fra DTU og har en ph.d. i nanoteknologi og molekylærbiologi. Derudover er hun international TED-talker, mangedobbelt prisvinder og stifter af medicovirksomheden PreDiagnose. Virksomheden bygger på Fatima AlZahra'a Alatraktchis metode til detektering af bakterier, og missionen er at give læger værktøjer til at stille diagnoser så tidligt som muligt.

Fatima AlZahra'a Alatraktchi har modtaget flere forskellige prestigefulde forskningspriser, blandt andet årets ph.d. på DTU og Lundbeck Foundation Talent Prize. I februar 2019 figurerede hun desuden på Forbes' liste '30 under 30 - Europe', der hylder de aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år inden for deres felt.

Hendes TEDx Talk, der handler om at bruge bakteriers kommunikation til at forudse sygdomsfremkaldende aktivitet, er blevet set af cirka to millioner mennesker - og er tekstet på 19 forskellige sprog.

Kilde: Roskilde Universitet

Særligt to faktorer er afgørende for, hvor godt hjemmetesten virker, forklarer Fatima AlZahra'a Alatraktchi. For det første kvaliteten af produktet og dernæst podningsteknikken hos den enkelte forbruger. Sidstnævnte er hun dog ikke bekymret for: - Det er ikke raketvidenskab. Hvis man får instruktionerne, bør de fleste kunne gøre det, siger hun. Foto: Camilla Hey <i>Foto: CamillaHey.dk</i>

Særligt to faktorer er afgørende for, hvor godt hjemmetesten virker, forklarer Fatima AlZahra'a Alatraktchi. For det første kvaliteten af produktet og dernæst podningsteknikken hos den enkelte forbruger. Sidstnævnte er hun dog ikke bekymret for: - Det er ikke raketvidenskab. Hvis man får instruktionerne, bør de fleste kunne gøre det, siger hun. Foto: Camilla Hey Foto: CamillaHey.dk

I løbet af november er salget af hjemmetests steget markant. Butikker som Matas og Normal og flere apoteker beretter om en øget efterspørgsel fra kunder, der springer køen over og klarer opgaven hjemmefra. Hos flere af de steder, Nordjyske har talt med, er varerne udsolgt og i restordre.

Men spørgsmålet er: Virker det?

- En hjemmetest kan fungere som en slags quick and dirty-screening. Hvis vi antager, at en hjemmetest er lige så god som en lyntest - og hvis resultatet er negativt - er der ifølge undersøgelser 97 procents sandsynlighed for, at det er rigtigt, siger Fatima AlZahra'a Alatraktchi og giver et eksempel.

- Hvis man har børn, og et af dem er forkølet - skal man så lade dem sove i samme værelse, eller skal man isolere dem? Og hvad gør man i forhold til husholdningen? Ved sådan nogle tvivlsspørgsmål kan en hjemmetest være en fin løsning, specielt når der er lang ventetid hos PCR-testcentrene.

Én afgørende fordel

Ifølge Fatima AlZahra'a Alatraktchi er der flere fordele end ulemper ved hjemmetests. Særligt én: den korte svartid.

- Tidsperspektivet er afgørende, når det gælder smittespredning. Det er en rigtig god mulighed for at vinde tid og bryde smittekæder. Derudover kan det lette trykket ved testcentrene, siger hun.

Hjemmetest fra Boson Biotech til 34 kroner hos Hobro Apotek. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Hjemmetest fra Boson Biotech til 34 kroner hos Hobro Apotek. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Salget af hjemmetests er steget markant i løbet af november. Flere apoteker og butikker melder udsolgt. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Salget af hjemmetests er steget markant i løbet af november. Flere apoteker og butikker melder udsolgt. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Hvis det står til forskeren, er det derfor værd at overveje, om den nuværende teststrategi er den rigtige. Lige nu er tommelfingerreglen, at folk uden symptomer skal vælge en kviktest, mens PCR-testene er for folk med symptomer. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige model, mener Fatima AlZahra'a Alatraktchi.

- Det her får jeg nok kritik for at sige, men det er lige før, at lyn- og hjemmetests ikke er relevante, hvis man ikke har symptomer. For så er sensitiviteten (andelen af sandt positive svar, red.) nede på 50 procent, og så er resultatet jo meget usikkert. Men hvis man har symptomer, er sensitiviteten 80 procent, og så begynder det at give mening. Derfor synes jeg, man bør begrænse brugen af hjemmetests til personer, der har symptomer, for så præsterer testen bedre. I hvert fald hvis man antager, at hjemmetests og lyntests er cirka lige præcise, siger hun med henvisning til en større dansk undersøgelse, der er udarbejdet af blandt andre Københavns Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut.

Det siger undersøgelsen

En undersøgelse, der er udarbejdet af blandt andre Københavns Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut, dykker ned i effekten af en række forskellige lyntests. Dataene kan også bruges til at gøre os klogere på hjemmetests, fordi de bygger på samme teknologi som den, man bruger i lyntestcentrene: lateral flow.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er forskel på personer med symptomer kontra personer uden symptomer. Overordnet er sensitiviteten (andelen af sandt positive svar) omkring 80 procent hos deltagere med symptomer. Det vil sige, at syv ud af 10 af de personer med symptomer, der blev testet positiv i undersøgelsen, rent faktisk har corona. Hos deltagere uden symptomer er sensitiviteten 50 procent, hvilket betyder, at kun halvdelen af deres positive testresultater er sandt positive.

Hvis testen er negativ, kan man ifølge undersøgelsen være 97 procent sikker på, at det er korrekt.

Læs mere om undersøgelsen her.

En af ulemperne ved hjemmetests er den relativt højde andel af falsk positive svar. Ifølge en undersøgelse er sensitiviteten 50 procent for folk uden  symptomer, hvilket vil sige, at kun halvdelen af deres positive testresultater rent faktisk er positive. Hos folk med symptomer, er tallet 80 procent. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

En af ulemperne ved hjemmetests er den relativt højde andel af falsk positive svar. Ifølge en undersøgelse er sensitiviteten 50 procent for folk uden symptomer, hvilket vil sige, at kun halvdelen af deres positive testresultater rent faktisk er positive. Hos folk med symptomer, er tallet 80 procent. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

- Det er første skridt

Selvom forskeren er fortaler for brugen af hjemmetests, har de også deres ulemper, forklarer hun. Blandt andet i forhold til valideringen.

- Resultatet ikke kan valideres, og derfor kan man heller ikke bruge det i forbindelse med coronapasset. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg kan forestille mig, at man på sigt ville kunne koble svarresultatet til sit coronapas, hvis man på tro og love erklærer, at det er en selv, der har taget testen. Og så er der også den svaghed, at der er en del falsk positive tests.

Hvorfor tage chancen, hvis usikkerheden er så stor?

- Fordi vi kan få et quick and dirty-svar på stedet til relativt billige penge. Og fordi der er 97 procents sandsynlighed for, at svaret er korrekt, hvis resultatet er negativt. Det er kun ved positive tests, at usikkerheden kan være stor. Derfor skal de ses som et supplement, hvor værdien er, at man hurtigt får et resultat.

- Men vi skal bruge det rigtigt. Det er første skridt, siger Fatima AlZahra'a Alatraktchi, der først og fremmest efterlyser én ting:

- Jeg ser gerne, at der bliver udviklet nogle produkter, der har en højere en kvalitet. Og jeg tror, at vi næsten er der.

Også ifølge Statens Serum Institut kan en hjemmetest være et godt værktøj i forhold til at give tryghed for den enkelte - og til at bryde eventuelle smittekæder. Dog er vurderingen, at kvaliteten - i hvert fald ikke endnu - er høj nok til, at testene kan bruges i coronapasset.

Fatima AlZahra'a Alatraktchi anerkender, at der - også blandt forskere - er uenighed, når det kommer til brugen af hjemmetests: - Det er de færreste af os, der kan se det fulde billede. Og om det økonomisk kan svare sig, ved jeg ikke. Det er der andre, der er eksperter i. Men det er vigtigt at tage højde for. Foto: Camilla Hey <i>Foto: CamillaHey.dk</i>

Fatima AlZahra'a Alatraktchi anerkender, at der - også blandt forskere - er uenighed, når det kommer til brugen af hjemmetests: - Det er de færreste af os, der kan se det fulde billede. Og om det økonomisk kan svare sig, ved jeg ikke. Det er der andre, der er eksperter i. Men det er vigtigt at tage højde for. Foto: Camilla Hey Foto: CamillaHey.dk

Tre gode råd

Lægemiddelstyrelsen har følgende tre råd i forbindelse med køb af hjemmetests:

• Det skal tydeligt fremgå af mærkning og brugsanvisning, at testen er tiltænkt selvtestning.

• Der skal være fire cifre efter yderpakningens og brugsanvisningens CE-mærke.

• Mærkning og brugsanvisning skal være på dansk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden