Hold øje med fløjene

Når friheden angribes som i Norge for 10 år siden - skal svaret være mere frihed

- Når friheden angribes, skal svaret være mere frihed. Når demokratier angribes, skal svaret være mere demokrati. Når man ser så meget had, må svaret være endnu mere kærlighed.

Umiddelbart kan det jo godt lyde som banale ord.

Ikke desto mindre er det den ret indlysende konklusion, Jens Stoltenberg - Norges forhenværende statsminister - er nået frem til her på 10 års afstand af den mest rædselsfulde tragedie i ”verdens tryggeste land”.

Fredag 22. juli 2011 blev en bombe midt på eftermiddagen bragt til eksplosion i regeringskvarteret i Oslo af, hvad senere skulle vise sig at være en på en næsten hver tænkelig måde afsporet, højreekstremistisk terrorist.

Og inden politifolk og politikere kunne få bare et mindstemål af overblik over de omfattende ødelæggelser og deres ophavsmand, havde terroristen nået koldt og kynisk - og metodisk - at nedskyde ikke færre end 69 børn og unge på øen Utøya, alle på en eller anden måde tilknyttet det socialdemokratiske Arbeiderpartiets Ungdomsforbund.

Alt i alt 77 blev dræbt i forbindelse med terrorangrebene, og Norge har selvsagt på ingen måde lagt tragedien bag sig - også selv om andelen af nordmænd, som aldrig eller kun sjældent tænker på 22. juli 2011, efterhånden har vist sig at være oppe på 80 procent (mod 50 procent for otte år siden). Fortrængning har mange skikkelser og udveje.

Norge er både kommet videre - og alligevel ikke helt kommet videre.

Ikke færre end en tredjedel af de overlevende lider stadig af posttraumatisk stress, og som et monument over ugerningen står det ramte regeringskvarter i hovedstaden stadig tilbage, skamferet og nødtørftigt dækket med hegn og presenninger.

- 22. juli er symbol på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tager hadet og højreekstremismen alvorligt, har det lydt fra Jørgen W. Frydnes, daglig leder af Utøya siden 2011. Med tilføjelsen:

- Det er en påmindelse om, at hvis vi - i verdens rigeste og tryggeste land - har mennesker, der ønsker at rive alt det, vi sammen har bygget op, ned, så må vi aldrig blive naive.

Politisk er det dybt ulykkelige terrorangreb ganske rigtigt blevet udnyttet et væld af gange, ironisk nok typisk af de yderste fløje, hvor venstrefløjen ikke forsømmer nogen lejlighed til at gøre opmærksom på, at den største fare for demokratiet kommer fra højrefløjen - mens højrefløjen på nøjagtigt samme måde gør opmærksom på, at den største fare for demokratiet kommer fra venstrefløjen. Set fra midten kommer den største fare fra en hvilken som helst form for ekstremisme, der med skiftende midler forsøger at få andre til at gå i takt - sommetider bare ved at spille på frygten, at der på et tidspunkt kan ske et angreb.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.