Hov! Hvor blev foråret lige af?

Vådt møgvejr fortsætter, ifølge DMI

Regn med mere regn, lyder meldingen fra DMI. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Regn med mere regn, lyder meldingen fra DMI. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NORDJYLLAND:Plask!

Søndag startede som en våd omgang i Nordjylland med skyer og regnbyger, og det bliver ikke meget bedre, fremgår det af vejrudsigten fra DMI.

Ifølge DMI's vejrmelding fra tidlig søndag morgen kan landsdelen forvente skyet vejr med regn, regnbyger og kølige temperaturer på 10-13 grader.

I løbet af søndag formiddag blæser det op, og søndag aften kan der fortsat komme enkelte byger. Natten til mandag kan temperaturen snige sig ned på køleskabskolde fem grader.

Årsagen til møgvejret befinder sig over Nordjylland:

"Vejret lige nu skyldes et lavtryk over Nordjylland. Lavtrykket bevæger sig mod østnordøst, og først når det er trukket mod Sverige, vil vi begynde at opleve opklaring med nogen sol og tørvejr over landet... Nordjylland bliver det sidste område af landet, der får glæde af opklaringen, den når først frem søndag aften", skriver vagthavende meteorolog Mette Wagner fra DMI .

Trods lidt opklaring kan vi desværre forvente mere møgvejr mandag:

"Det fortsætter ikke med sol og tørvejr til hele landet 2. pinsedag, da endnu et lavtryk med skyer og regn nærmer sig fra vest. Regnvejret vil nok allerede nå Jylland om formiddagen", skriver meteorologen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.