Hovedløs planlægning i Aalborg

TRAFIK:Aalborg har hverken hoved eller hale med trafikplanlægning og gennemførsel af samme.
Det er trist at høre, at kommunale rådmænd er med at at bestemme og fastsætte hastighedsreglerne.
Hvad har en lokal rådmand forstand på noget som helst om trafikplanlægning og sikkerhed i disse år?
Læg mærke til rådmandens forsøg på at lede trafikken ind og ud af Aalborg by. Hvilket virvar af utilstrækkelig viden, man åbenbarer ved denne lejlighed.
Vi, som benytter byen som en naturlig vej at køre, må erkende, at det ser ud, som om det ikke er en erfaren trafikingeniør, som har lagt beregninger til Aalborgbys trafiknet.
Man kunne let komme den tanke, at her har været flere politikere involveret med tanke på at hjælpe både fodgængere, måger og biler samtidig, som det nuværende resultat ser ud.
Man har helt glemt de mange milliarder, som bilismen har spenderet i kørsels-sikkerhed i den enkelte bilmodel som er kommet på markedet de sidste 25 år.
Aldrig nogensinde før har vore biler været mere sikre at køre i og sammen med som andre trafikanter, som de er i dag.
Havde politikerne været kloge nok, så havde de vel allerede i 30'erne planlagt Aalborgs by- og trafikudvikling på en måde, så man havde taget fremtidens trafikudvikling med i betragtning.
Det er åbenbart svært at slå de rigtige streger på by- og fremtidskortet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.