Hvad laver DU i dag? Få gode råd til hvad man kan lave når arbejde, skole og institutioner lukker ned

Vi spurgte nordjyderne på de sociale medier, hvad de laver på denne lidt specielle fredag, hvor mange er blevet hjemme fra arbejde, skole, institutioner osv.

NORDJYLLAND:Det er fredag, men ikke en helt almindelig fredag. For mange er stået op til en dag, hvor man enten ikke skal i skole, på universitetet, have børnene i institutioner, på arbejde osv. Så vi spurgte nordjyderne om, hvad de laver i dag på NORDJYSKEs Facebook-side - du får her et uddrag af de mange kommentarer og billeder som er løbet ind på Facebook-siden.

- Jeg er lærer i Frederikshavn kommune. Jeg arbejder hjemmefra. Jeg skal deltage i nødberedskabet på skolen. Er igang med undervisningsmaterialer til eleverne i den hjemsendte periode. Så skal jeg i gang med elevplaner og diverse læringsstile, skriver Marianne Torp.

- På vej i seng efter endt nattevagt i sundhedssektoren, fortæller Annette Mørch.

- Lige nu drikker jeg morgenkaffe. Om lidt skal jeg bage boller og hygge om mine børn. Den ene har fjernundervisning fra EUX herhjemme. Den anden arbejder hjemmefra som socialrådgiver 500 meter herfra, så der serveres boller til deres pauser. Og så er der boller til mand og svigersøn, som kommer fra arbejde i eftermiddag, skriver Jannie Lolholm Andersen.

- Arbejde. Er hos en slagter, og vi blev da totalt væltet i går, men butikken er fyldt op igen i dag, så en bøn til folk VI HAR KØD NOK, handl som I plejer, og der er nok mad til alle, og så undgår vi MADSPIL. Vi har snakket om at arbejde hjemme fra i dag, fortæller Bente Stenberg Sørensen.

- Har en velfortjent fridag væk fra patienter, virus og kollegaer. Vil bruge dagen på lektielæsning med mine hjemsendte børn og en tur til tandlæge, inden det igen går løs i morgen med nye sygeplejeopgave, skriver Trine Hoff Derosche.

- Jeg er hjemme og passer min datter på 8 år, og snart skal jeg ud og handle lidt ind, hvis det ellers er til at komme til for alle hamstrene. Senere skal der bages banankage og chokoladekage. God dag til alle, skriver Conni Granat Gundersen.

- Arbejde fra 9.30-17.30 i butik. Der er godt nok stille, og vi frygter for hvad der skal blive af de små butikker efter denne her omgang Covid-19. Husk at støtte lokalt, opfordrer Karin Qvist Arnsberg.

- Jeg skal på arbejde og passe de børn, der ingen andre muligheder har, skriver Mette Pejs Jensen.

- Jeg skal sørge for at lave nok mælk til alle butikkerne i Nordjylland. Så jeg håber, at folk tænker over deres forbrug, så vi kan få en almindelig arbejdsdag og ikke løbe sig selv ihjel! Køerne bliver stadig malket, og der er mælk til alle. Hilsen Arla Soldaten - Lisa Hansen.

- Er lige kommet hjem fra nattevagt i hjemmeplejen , ingen hjemmearbejde til mig, fortæller Lone Kobberø Andersen.

Du kan se mange flere kommentarer med hvad folk laver, hvordan de arbejder, og hvad de ellers får tiden til at gå med i denne specielle tid. DU kan også give dit besyv med og fortælle, hvad du laver på NORDJYSKEs Facebook-side

Her er nogle af de mange billeder, som nordjyderne har delt med os:

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.