Hvad med det gode børne- og ungeliv?

Er det ikke længere en fælles opgave at skabe rammerne om det gode børne- og ungeliv?

Fritidsområdet har i mange år mærket de kommunale besparelser og igen i år er ingen undtagelse. 

Den økonomiske og altså politiske prioritering viser nordjyske kommuner, som ikke sætter trivsel højt på dagsordenen.

Alt for mange børn og unge trives ikke, som vi ønsker os, at de gør. Det kan der gøres noget ved. Det skal der gøres noget ved. Det er alle enige om.

Vores fritidsinstitutioner har en markant rolle at spille i børn og unges liv, og fritidspædagogikken kan være en af de helt store knapper, vi kan skrue på, når vi skal dæmme op for trivselskrisen. Som en pædagog i et nyligt afsluttet forskningsprojekt siger: ”Der kan sagtens være børn, der mistrives i skolen, men når de kommer her (red.: I fritidsinstitutionen), har de ikke mistrivselsproblemer”.

Det er netop i de fritidspædagogiske tilbud, børne- og ungdomskulturen kan vokse frem. 

Det er her, kommunes børn og unge oplever, at de kan fordybe sig, de kan udvikle sig, og det er her de øver sig sammen, og de oplever muligheden for at udvikle sig i demokratiske fællesskaber. Alt dette skal understøttes af deres pædagoger, der hele tiden bliver lidt færre af.

Igen må vi med gru se på forslag til besparelser i de nordjyske kommuner, som går stik imod alt det, der kan bidrage til at skabe et godt børne- og ungdomsliv: Pædagoger, som er der til at tale med, til bare at være sammen med, og som understøtter lige præcist de fællesskaber, lege og aktiviteter, som det gode fritidsliv bør bestå af.

Der er tre konklusioner:

På tværs af aldersgrupper peger børn og unge selv på, at mistrivsel især finder sted i skolen og i familien, men ikke i fritidsinstitutionerne. 

Det er tværtimod her, de kan finde et frirum fra mistrivsel.

En anden tydelig konklusion som vi bør hæfte os ved er, at børnene og de unge selv oplever et inkluderende fællesskab på alle niveauer. De fortæller, at der er højere til loftet i fritidsinstitutionerne, og der er gode pædagoger, som man kan snakke med, og muligheden for at deltage i aktiviteter, som de selv oplever som spændende og meningsfulde.

Og tredje konklusion er mindst lige så vigtig som de to øvrige. Der er et stort potentiale i den danske fritidspædagogik. Men vi er ikke gode til at anerkende den fritidspædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdssamfundet, hvor det faktisk er muligt for alvor at hjælpe børn og unge til at bedre trivsel i deres liv

Hvis vi vil børn og unges trivsel, skal vi i stedet for at spare pædagogerne væk, hellere investere i dem, så de kan skabe rammerne for de gode fællesskaber, tilbyde nærvær og omsorg og altså gode snakke.

Fritidspædagogik, fritidsinstitutioner og pædagoger er en vigtig del af vores velfærdssamfund og eventyrligt vigtigt for vores børn og unges trivsel. Der skal derfor ikke tages pædagogstillinger fra børnene og de unge i vores fritidsinstitutioner. Det er lige nu, der skal investeres og tilføres ressourcer til vores børn og unges fritidsliv, så der kan arbejdes aktivt med trivsel.

BUPL Nordjylland opfordrer politikerne i de kommunale byråd til at vise børn og unge engagement. Vis dem, at I vil det gode børne- og ungeliv.