Leder

Hvad vil Kristendemokraterne i virkeligheden på abort-området?

Det er omsonst at have en rettighed, og så argumentere for, at der er for mange, der benytter sig af den, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Lars Pauli

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Lars Pauli

Kristendemokraterne melder sig ind i kampen om at blive det midterparti, som flere politiske aktører tydeligvis har analyseret sig frem til, at der er brug for. Og det er ikke gået stille for sig.

Jens Rohde, der er tidligere Venstre-politiker - og som i januar forlod De Radikale med en kritik af partiets metoo-håndtering, klimapolitik og udlændingedebat - har meldt sig ind i Kristendemokraterne. Dermed har partiet et medlem i Folketinget. Kristendemokraterne har ellers ikke formået at komme i Folketinget de seneste knap ti år.

Der er flere interessante emner at diskutere efter Rohdes indmelding i Kristendemokraterne. De borgerlige partier bruger tilsyneladende energien på at bekæmpe hinanden internt - fremfor at forene sig som opposition. Man kan også diskutere, hvor mange partiskifte der skal til, før en politiker kan betrages som utroværdig.

Men debatten domineres af et helt andet emne: Retten til fri abort.

Og selvom toppen af Kristendemokraterne sikkert synes, at det er uretfærdigt, at deres politiske mission skal overskygges af den værdipolitiske diskussion, er det ikke så underligt endda.

I Kristendemokraternes principprogram fra 2008 lød det blandt andet: "Loven om fri abort er principielt uacceptabel. I stedet bør der satses på en lov, der bygger på respekt for fostrets liv". Partiets formand Isabella Arendt ærgrede sig allerede ved valgkampen i 2019 over, at netop partiets holdning til abort fyldte så meget. Men det er ikke så mystisk, når nu Kristendemokraterne blev skabt som en protest mod netop retten til fri abort.

I partiets 2030-plan, som blev offentliggjort samtidigt med udmeldingen om Jens Rohde som politisk ordfører for partiet, lyder det, at Kristendemokraternes mål er at nedbringe antallet af aborter. Partiet ønsker, at der skal indføres frivillig rådgivning til alle, som søger abort.

Allerede i dag skal kvinder ifølge sundhedsloven tilbydes støttesamtaler i forbindelse med en abort. Og siden retten til den fri abort blev indført, er antallet af aborter faldet markant. Blandt teenagere er antallet af aborter de seneste ti år halveret. Omkring 15.000 kvinder får årligt foretaget en abort.

Et tal, som Jens Rohde på Twitter kalder "ikke fedt", samtidig med at han forklarer, at han er "imod abort, men for den fri abort".

Så hvad er det, Kristendemokraterne i virkeligheden vil på abort-området? Det er meget svært at gennemskue. For den rådgivning, der tilbydes i dag, er åbenbart ikke nok. Og nedgangen i antallet af aborter er heller ikke markant nok. Skal selve rådgivningen føre til færre aborter?

Selvom man i toppen af partiet har erkendt, at et opgør med retten til fri abort nok ikke ligefrem er en vælgermagnet, er holdningen til spørgsmålet anderledes i baglandet. Ifølge en rundringning fortaget af DR Nyheder svarer kun to ud af 14 adspurgte kreds- og lokalformænd klart ja til, at de støtter retten til fri abort.

Selvom Kristendemokraterne på overfladen har taget et opgør med de holdninger, der lå til grund for partiets stiftelse, er det meget vanskeligt ikke at læse de tvetydige udmeldinger om abortspørgsmålet ind i partiets historie. Det er omsonst at have en rettighed, og så argumentere for, at der er for mange, der benytter sig af den.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.