Leder

Hvis det er fremtiden, så siger jeg tak for kaffe

Noget er kørt af sporet i vores samfund, skriver ansvarshavende chefredaktør Søren Christensen i søndagens leder

Chefredaktør Søren Christensen. Foto: Andreas Falck

Chefredaktør Søren Christensen. Foto: Andreas Falck

Det kan være noget rod at blande æbler og pærer.

Som når vi, og det er jo en dansk specialitet, for eksempel klandrer det offentlige for at bruge penge på noget, man egentlig burde have brugt på noget andet.

Men nogle gange fortæller det, vi bruger offentlige kroner på, også en del om, hvad velfærdssamfundet anno 2000 og et eller andet har udviklet sig til.

Kontrasterne bliver nogle gange for ekstreme. Det skriger til himlen.

Som når vi i dag føjer endnu et kapitel til historien om Fremtidens Plejehjem i Nørresundby. Til historien om, hvordan vi åbenbart behandler vores ældre her til lands.

I dag kan du læse om en 90-årig kvinde, der bor på netop Fremtidens Plejehjem, og som har tabt over 30 kilo og er stærkt underernæret. Familien mener, problemet er manglende omsorg på plejehjemmet.

Det er tankevækkende og skræmmende læsning. Ubehageligt, at nogen overhovedet skal have det sådan.

Og helt uforståeligt at vi – også i lyset af det skattetryk vi har i Danmark – ikke har styr på den helt basale velfærd, og her tænker jeg, at de fleste opfatter netop ældreplejen som en hjørnesten i den sammenhæng.

Det burde den under alle omstændigheder være. Alle kan lave fejl, og fejl sker, hvor mennesker er. Men NORDJYSKEs dækning mere end antyder, at vi har et generelt problem.

Og nu kommer vi så til det med æbler og pærer.

I ugen, der gik, så jeg eksempler på, hvilke vanvittige projekter, Finansudvalget i Folketinget bevilger penge til – samtidig med, at man åbenbart ikke kan finde ud af helt basal velfærd:

I anledning af Ghandis 150-års fødsesldag bevilges der 35.000 kroner til at lære borgere om ”indernes brug af bælgfrugter i madlavning”. Eller hvad med den her? Projektet ”Lyd på flugt”, som ”faciliterer et mangfoldigt musikfællesskab for unge flygtninge gennem et kreativt og konstruktivt fokus på det musikalske fællesskab” til 100.000. Derudover gives der 100.000 kroner til en oplysningskampagne om Vestsahara, for at ”skabe fokus og kendskab til sahrawiernes kultur og levevis”.

Ja, det er æbler og pærer. Og nej, de 235.000 kroner redder ingen gamle damer på plejehjem, men de fortæller i min verden en historie om, at noget er kørt af sporet. At vi simpelthen har skabt en velfærdskolos, der har glemt, hvad velfærd er, og som uanset hvor mange ekstra penge, vi smider efter den, ikke kan finde ud af at levere ordentlig service for pengene.

Den var ikke gået ude i det private erhvervsliv, skulle jeg hilse at sige.

Nej. Hvis det er fremtiden, så siger jeg tak for kaffe.

God søndag!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst