Leder

Hvis ikke vi skal sende kvinderne tilbage til kødgryderne, skal der gøres noget nu

Diskussionen om balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig, men den har en slagside

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Det har længe været en tendens. Surdej, fermenterede grøntsager, koldbrygget kaffe, interrailrejser i Østeuropa. Der er blevet fortalt tendens-historier om, hvordan familier har droppet storbyens ræs for at erstatte det med fred og idyl i Klitmøller eller på Bornholm. Det er blevet moderne med såkaldte silent retreats, hvor fokus er ikke at sige noget i en et antal dage - og dermed finde indre ro. Det er i den grad moderne, at tingene foregår i et lavere tempo.

Og især under corona-krisen synes den tendens at være blevet forstærket.

Billederne på de sociale medier af check-ins i lufthavnen, af de farverige drinks på baren og gennemførte ironmans er blevet erstattet af snapshots fra hjemme-tilværelsen. Puslespil med mange brikker, hjemme-undervisning og små hjemlige gør-det-selv-projekter.

Og den slags aktiviteter kræver tid.

Foruden de mange fritidsaktiviteter, der fyldte før corona, har mange været vant til et hektisk og stressende arbejdsliv, hvor opgaverne er mange, ressourcerne er få, og tiden er knap.

En del har savnet hverdagen med mere fart på, som vi nu så småt er ved at vende tilbage til. Men den tvungne pause i den travle tilværelse - med mange flere timer i hjemmet end normalt - har også givet anledning til refleksion.

Bør vi vende tilbage til den livsform, vi kender? Eller bør vi prøve at finde en anden balance mellem arbejdsliv og privatliv?

Det er en vigtig diskussion, men den har en slagside. Og det er på ligestillingsfronten.

Allerede i dag kan vi se, hvordan kvinderne er underrepræsenteret på ledelsesgangene, i bestyrelserne og på de tunge politiske poster kommunalt såvel som nationalt. Vi kan konstatere, hvordan kvindernes karriere bliver bremset af barslen. Fokus ligger pludseligt et andet sted. Og stort set hver gang vi har fået lov til at tage længere barsel, er det kvinderne, der tager den.

Ligestillingskampen er som at lægge et pres med strakte arme mod en klippe for at holde den. Hvis man slapper lidt af, ryger den tunge sten tilbage i hovedet på en. Presset skal være konstant.

Det er nu, der skal sættes ind nu for ikke at sakke yderligere bagud på ligestillingsfronten, som har stået stille i lang tid.

Løsningen skal blandt andet findes i tilgangen hos arbejdsgiverne. Både rent praktisk og holdningsmæssigt. Det er nu, at man skal droppe den gammeldags opfattelse om, at den gode topleder altid arbejder 60+ timer om ugen. Det er nu, at en deltidsordning ikke nødvendigvis skal være lig med skridt ned af karrierestigen. Det er nu ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked skal imødekommes.

Mange virksomheder går allerede med overvejelser om en mere fleksibel form på arbejdet. Ros til dem. Og vejen tilbage fra coronakrisen en god anledning til, at flere arbejdspladser overvejer det samme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.