"Kommunen har hjemmel, fastslår advokat Aleksander Lind".

"Vi er i færd med at undersøge hver enkelt sag for at afklare, om der er grundlag (hjemmel) for at udbetale godtgørelse i den konkrete sag. De tidligere elevers sager, herunder de eventuelle krænkelser, de har været udsat for, er vidt forskellige. Dem, der er berettiget til godtgørelse, skal have det, forklarer Aleksander Lind".

Sådan står der skrevet i Nordjyske (24.3.).

For to en halv måned siden blev det fastslået, at der er en hjemmel til at kunne betale en godtgørelse.

På trods af dette er der endnu ikke kommet gang i forligsforhandlingerne.

Det er nemlig sådan, at advokaten vælger at se bort fra, at godtgørelsen er søgt på baggrund af de menneskerettigheder, der er overtrådt i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De vigtigste er følgende:

Artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 8: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.,

Hver og en af os har levet under dette, uanset om vi er blevet voldtaget eller fået en lussing eller ikke er blevet slået på overhovedet.

Vi levede i frygt, hver evig eneste dag, hver evig eneste time, ja hvert evig eneste minut. Vi vidste aldrig hvem, men at nogen ville få tæsk eller blive udsat for grove overgreb.

Vi har alle sammen levet med daglige trusler om fysisk afstraffelse eller trusler om aldrig at komme hjem til vores familier igen.

Vi har alle sammen været spærret inde i en grad der var lovstridigt.

Vi er alle sammen blevet enten tvangsfodret eller tvangssultet.

 Vi har alle sammen været udsat for nedsættende, umenneskelig og nedværdigende behandling eller ulovlig afstrafning, der kunne vare i alt fra minutter til mange timer, til tider også kollektiv afstraffelse.

Hvis vi ikke trådte ved siden af, så kunne et ansigtsudtryk være nok til at sætte gang i ovenstående overgreb.

Selv når vi sov, vidste vi ikke, om vi risikerede at blive hevet ud af vores senge og trukket ud under den kolde bruser for at vågne.

Vores breve hjem blev gennemlæst og dikteret og vores telefonsamtaler aflyttet og afbrudt, hvis vi ikke sagde, at det var et dejligt sted.

Ovenstående kan medføre erstatning og godtgørelse. Der har også tidligere været lignende sager, og beløbene afviger ikke meget fra hinanden i disse sager. Vores krav ligger ej heller over tidligere sagers krav.

Vi ønsker ikke urimelige summer af penge, men en ganske lille kompensation for det, vi har været igennem, og hvad det har gjort ved os gennem livet, og har derfor valgt at gøre krav på godtgørelsen og ikke erstatning.

Derfor mener vi også, at det er spild af Aalborg Kommunes skattekroner at have en advokat til at kigge på andet end en godtgørelse.

Dog mener Aalborg Kommunens Kammeradvokat, at det er vigtigt at kigge på, om vi er blevet voldtaget eller har fået lussinger... og at nogen af os ikke er berettiget til godtgørelse.

Han fortæller, at vores sager er vidt forskellige i forhold til vold og seksuelle krænkelser.

Han fortæller, at han arbejder på højtryk. Han er ved at undersøge, hvem der er berettiget til godtgørelse. Selv om sagerne er meget forskellige, har han alligevel kun valgt 14-15 elevers sager ud af cirka 120, som han vil kigge på lige nu og finde et gennemsnit af.... og så gå ud fra det...

Kammeradvokaten har været i gang med undersøgelsen i et halvt år.... Ikke én elevs sag er færdig endnu. Dette er på trods af, at han har fået al materialet fra den første advokatundersøgelse og alle vores afhøringer fra politiet.

Vores "beviser" er jo blevet slettet af kommunen, så dem skal han ikke læse igennem.

Det er det, som Aalborg kommune og Morten Thiessen køber. Som Morten Thiessen siger i selvsamme artikel af 24.3.