Hvor er alternativet til Forenede Danske Socialdemokratier?

Aldrig har det været nemmere at være statsminister i Danmark. Og regering.

For det kan godt være, at et væld af gamle og nyere Venstre-folk har fået umådelig svært ved at få øje på Venstre-politik i fuld skala i SVM-konstruktionen.

Det må også være derfor, Venstre er styrtet ned fra 23 til indtil videre 16 mandater, ifølge den nyeste Voxmeter-måling.

Det kan også godt være, at gamle og nyere socialdemokrater ikke rigtigt for alvor kan få øje på S-politikken i trekløveret - for også her er der dømt nedtur. Fra 50 til 44 mandater.

Ikke engang midtervælgerne kan få øje på guldet hos en regering, som nogle borgerlige - ikke så lidt giftigt - har omtalt som Forenede Danske Socialdemokratier. 

For også Moderaterne har udsigt til et - omend beskedent - hop fra 16 til 15 mandater.

Samtidig styrkes fløjene.

Først og fremmest nyder Liberal Alliance lige for tiden særdeles godt af tidens Venstre-krise med et ordentligt spring fra 14 til 21 mandater.

Men en del vælgere har også bevæget sig ud på venstrefløjen, hvor især SF og Enhedslisten oplever fremgang.

Til gengæld mærker et parti som Det Konservative Folkeparti intet til, at en del borgerlige vælgere har fået svært ved at gennemskue Venstres og måske især partiformand Jakob Ellemann-Jensens taktik.

Tværtimod har De Konservative, som det ser ud lige nu, udsigt til at gå yderligere tilbage. Uden tvivl som følge af en meget markant krise hos formanden, Søren Pape Poulsen, som møder modstand (og frafald) fra tidligere gamle, traditionelle støtter. Og der skal vist ske mirakler, hvis han skal vende stemningen i forbindelse med partiets landsråd i Herning næste weekend.

Andre partier oplever yderst få og små forskydninger. Men måske tager retningen nedad til for Alternativet. For her er der dømt personlig krise, fordi fem af folketingsmedlemmerne ønsker at skille sig af med det sjette, miljøordfører Theresa Scavenius. 

Det siger noget om tilstanden internt i et parti, når det er nødvendigt at koble en psykolog på det videre forløb. 

I sig selv er det tankevækkende, at et parti som Alternativet, der i sin tid kom til verden på at være særligt rummeligt og med plads til det utraditionelle og anderledes og lidt skæve, så ofte har været kastet ud i meget voldsomme personstridigheder. Selv her er der tydeligvis grænser for rummeligheden.

Så hvad (og hvor) er ikke bare Alternativet, men alternativet til SVM? 

Svært at få øje på for tiden. 

For modstanden er stor, vel nok især når der kastes rundt med milliarder som julegaver i utide, mens kommuner og regioner klart giver udtryk for, at de vansmægter.

Derfor har det - i hvert fald frem til næste valg - aldrig været nemmere at være statsminister og selv en skrøbelig, spinkelt konstrueret flertalsregering. For reel opposition kræver jo, at de, der ikke rigtigt kan få øje på sig selv i SVM-opfindelsen, finder sammen om noget andet. Og vel at mærke noget fælles andet.