Hvorfor forsvares krænkere på Facebook - mens ofrene udskammes?

Meget tyder på, at vi i Danmark er ved at gå i gennem det, som flere andre lande oplevede for et par år tilbage, da den verdensomspændende #metoo-bevægelse, der var et oprør mod magtmisbrug og seksuelle krænkelser, var på sit højeste.

I eksempelvis Sverige og USA kom navnene på de krænkende frem, hvor vi i Danmark har været langt mere tilbageholdne - indtil nu.

Morten Østergaard - den nu forhenværende radikale leder - var den første, der blev sat navn på. Nu tyder meget på, at der er dannet præcedens for, så også andres navne skal frem.

Her på NORDJYSKE har vi beskrevet en sag fra Morsø Kommune, hvor viceborgmester Viggo Vangsgaard (SF) pludselig forlod Socialdemokratiet efter 26 års medlemskab. Officielt på grund af politiske uoverensstemmelser, men reelt på grund af beskyldninger om seksuelle krænkelser.

Søndag sætter Berlingske navn på en DR-vært, der beskyldes for gennem en lang årrække at have sendt hadbeskeder, været seksuelt grænseoverskridende og at have truet med at dele nøgenbilleder.

Og mon ikke det bare er toppen af isbjerget?

For lige nu er der momentum for, at dem der står frem med de ubehagelige oplevelser bliver hørt og taget seriøst - og dog.

De fleste kan vel være enige om, at seksuelle krænkelser på arbejdspladsen skal mødes med nultolerance. Men det er alligevel, som om at når der bliver sat navne på, så kan den holdning gradbøjes. I hvert fald hvis man kigger på kommentarerne på Facebook:

"Hysteriet har nået usete højder!"

"Man må jo ønske dig tillykke med din hævn"

"Tør øjnene og snup en tudekiks"

"Stop nu alt det piv"

"Stop nu med det børnehavefnidder, det er trættende at høre på"

Ovenstående er blot et lille udpluk af nogle af mere subtile kommentarer rettet mod de kvinder, der er stået frem og har fortalt om grænseoverskridende handlinger.

Med den slags kommentarer er det egentligt ikke underligt, at det kan føles vanskeligt at sige fra - og at gå videre med oplevelser om grænseoverskridende handlinger, når man selv i 2020 skal udskammes.

Omvendt hvis man kigger på for eksempel Morten Østergaards facebook-side mødes han i høj grad med opbakning. Vendinger som "stor respekt", "det er menneskeligt at fejle", "værdighed, ærlighed og integritet" går igen i kommentarerne. Det er langt fra det eneste eksempel på opbakning til dem, der beskyldes for krænkelser.

Det giver mindelser om pøbelvælde. Og ingen har påstået, at dette opgør skulle komme af sig selv, eller at det ville være nok endnu engang at gentage, at sexisme og seksuelle krænkelser mødes med nultolerance på de danske arbejdspladser. Nye vinde blæser, og denne debat må ikke passere uden konsekvenser. Den krænkede part betaler stadig en alt for høj pris ved at stå frem eller gå videre med sine oplevelser. Vi skal have gjort op mod den rådne kultur nu.