Beredskab

I tilfælde af et luftangreb: Så mange pladser er der i beskyttelsesrum i din kommune

De danske kommuner har ansvar for drift og eventuel klargøring af beskyttelsesrum

I alt er der 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark. 
I alt er der 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark.  Arkivfoto

Opdateret kl. 16:13

I juli landede en længe ventet opgørelse fra Beredskabsstyrelsen, som kortlægger hvor mange pladser i beskyttelses- og sikringsrum der er i de danske kommuner. Formålet med rummene er at beskytte den danske befolkning i tilfælde af et luftangreb. 

Herunder kan du se, hvor mange pladser der er i beskyttelses- og sikringsrum i din kommune. 

Beskyttelses- og sikringsrum dækker over alle typer af forstærkede rum, som har til at formål at beskytte befolkningen mod luftangreb. Det oplyses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Beskyttelsesrum kan i fredstid benyttes til øvrige formål. 

Rummene, der skal benyttes i en nødsituation, er ikke klargjorte, og kan ikke med det samme tages i brug. Hvis det skulle blive nødvendigt, er det forsvarsministeren, der kan anmode kommunerne om at klargøre beskyttelsesrummene. Det er nemlig kommunerne, der har ansvar for både drift og eventuelt klargøring af beskyttelsesrummene. 

Flere typer af rum 

Beredskabsplanlægger ved Aalborg Kommune Jesper Sejersen har tidligere forklaret til Nordjyske, at man skelner mellem tre forskellige typer af beskyttelsesrum. 

- Der er dækningsgravene, som er betonbunkere i det offentlige rum. Så er der supplerende, offentlige beskyttelsesrum. Det kan være i en p-kælder med plads til flere hundrede mennesker. Til sidst er der sikringsrummene, som nogle steder kan findes under beboelse, institutioner, kontorbygninger og virksomheder, sagde han. 

Han forklarede, at sikringsrum især blev bygget under den kolde krig, typisk under beboelsesejendomme. Mange af disse fungerer i dag som cykelkældre eller depotrum. 

I alt er der 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum rundt omkring i Danmark. På Beredskabsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at omtrent 3,4 millioner af pladserne er i sikringsrum. 

Der bliver ikke bygget nye beskyttelsesrum i Danmark, og derfor stammer mange af rummene fra besættelsen og den kolde krig. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden