Igen, igen: Nyt varsel om skybrud og torden
Det meste af Nordjylland kan atter få en omgang regn og bulder
Opdateret kl. 08:14
DANMARK: Sommeren 2019 vil formentlig blive husket for regn og torden - eller i hvert fald mange varsler om skybrud og tordenvejr.
Tirsdag morgen har DMI atter udsendt sådan et varsel, og det gælder for stort set hele Nordjylland. Kun Thy og Mors går fri i denne omgang.
Varslet gælder fra tirsdag klokken 13 og frem til klokken 20.
Skybrud vil sige, at der lokalt falder mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time. Oven i det er der altså risiko for tordenbyger.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tage lidt af farten, hvis de oplever kraftig regn.
- Der kan være stor risiko for aquaplaning, lyder advarslen fra Vejdirektoratet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.