Debat

Ja til rent drikkevand, nej til Egholmmotorvej

- Det særligt sårbare broringsnære område ved vandværket i Drastrup har de sidste 20 år været beskyttet med deklarationer med forbud mod gødning, sprøjtning mv. Det har anlægsloven for Egholmmotorvejen ophævet, lyder det i indlægget. 
- Det særligt sårbare broringsnære område ved vandværket i Drastrup har de sidste 20 år været beskyttet med deklarationer med forbud mod gødning, sprøjtning mv. Det har anlægsloven for Egholmmotorvejen ophævet, lyder det i indlægget.  Arkivfoto: Bo Lehm

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

BORING: Baggrunden for alvoren er, at jordbunden i linjeføringen gennem det boringsnære område til vandværket i Drastrup er særligt sårbar over for en forurening. Jordbunden består her af opsprækket kalk dækket af et tyndt lag sand og grus. 

Al forurening siver direkte og urenset ned i grundvandet og ind i boringen. 

Det særligt sårbare broringsnære område ved vandværket i Drastrup har de sidste 20 år været beskyttet med deklarationer med forbud mod gødning, sprøjtning mv. Det har anlægsloven for Egholmmotorvejen ophævet. Miljølovgivningen er her tilsidesat på bekostning af drikkevandet.

Drastrup vandværk forsyner 1/3 af borgerne i Aalborg med rent drikkevand. Risikoen for en uoprettelig og varig forurening er stor ved anlæg og drift af Egholmmotorvejen gennem det særligt sårbare boringsnære opland til boringerne til vandværket i Drastrup. (VVM og Miljøkonsekvensvurderingen).

Et eksempel på en forurening af drikkevandet fra en trafik på motorvejen, er sprøjt fra vejbanen ved kraftig regn. Ca. 30 procent af det forurenede vejvand vil blive blæst hen over opsamlingsrenderne og ud på det boringsnære område til vandværket i Drastrup. Vejvandet indeholder dækstøv, olie og benzinspil mv. , der vil sive ned i grundvandet nær ved boringerne og uden fortynding direkte ind i boringerne.

Rensning af det forurenede drikkevand skal betales af øgede vandafgifter.

Det vil tage tid og blive dyrt for os vandforbrugere, hvis Forsyningsvirksomhederne skal skaffe alternativer.

Mindre end 10 procent af de særligt sårbare boringsnære områder til vandværkerne i Aalborg Kommune er beskyttet. Det er alt for lidt. Miljøstyrelsen har indbragt Aalborg Kommune for Ankenævnet for smøl. (Miljøministeriets nyhedsbrev fra april 2025.)

I Silkeborg Kommune har staten planlagt hærvejsmotorvejen gennem indvindingsoplande til 2 vigtige vandværker. Ledende embedsmænd i Viborg Kommunes Forsyningsvirksomheder har protesteret offentligt. Ledende embedsmænd i Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomhederne er tavse.

Det er ikke fremtiden, at hvis vi i Aalborg Kommune skal betale for rensning af vores drikkevand. I al fremtid. Det er dokumenteret internationalt, at det er langt billigere for samfundet, at forebygge en forurening af grundvandet fremfor at rense drikkevandet.    

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden