Jes' første tanke efter kæmpe brag: - Er der nogen under broen?

Den 25. april 2021 er det 15 år siden, at en motorvejsbro over Nordjyllands mest trafikerede vejstrækning kollapsede, da den var ved at blive støbt i Nørresundby ved Aalborg

Dette er en fortælling om, hvordan tilfældigheder havde betydning for, at personer blev revet ud af deres hverdag og ind i den voldsomme ulykke. En ulykke, der efterfølgende har haft stor betydning for flere af de involveredes liv.

Fortællingen er inddelt i fire kapitler og strækker sig over 15 år. Vi møder både de involverede før, under og efter ulykken. Dette er første kapitel.

Jes Rose Nielsen plejede at tage nedkørslen i højre hjørne, men da den var spærret, tog han i stedet en nedkørsel, der førte ham under broen. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

Kapitel 1: Er der nogen under broen?

Den sidste kegle blev placeret på asfalten i toppen af motorvejsnedkørslen, da Jes Rose Nielsen passerede i sin turkisgrønne Skoda. Keglerne spærrede nedkørslen, han ellers altid plejede at bruge, når han skulle fra sit arbejde i Nørresundby til Aalborg.

Det var kun et par gange om året, han forlod sit kontor ved Teknik og Miljøforvaltningen for pludseligt at rykke ud til en alarm. Men denne formiddag, den 25. april 2006, havde en borger klaget over lugtgener fra en virksomhed i Skalborg. Jes ville afsted med det samme, inden vindretningen ændrede sig, for at finde ud af hvor slem lugten var.

Han havde aldrig før oplevet, at motorvejsnedkørslen havde været spærret. Den afkørsel, der så mange gange tidligere, havde ført ham ned på E45, lige inden tunnelen. Nu tog han i stedet afkørslen en tand længere nordpå.

- De er ikke rigtig kloge

Trafikken på E45 var tæt. Jes’ fod lå tungt på speederen på vej ned ad nedkørslen.

Få hundrede meter længere fremme var mere end 30 broarbejdere i gang med arbejdet omkring støbningen af en ny motorvejsrampe. Jes havde bemærket, at stilladset og den midlertidige træform, der skulle bære de mange hundrede ton flydende beton under støbningen, havde stået der længe.

Hvad han ikke havde bemærket var, at stilladset så skrøbeligt ud. Det havde andre bilister bemærket.

- De er ikke rigtig kloge, tænkte han, idet han kørte ind under broen. Klatter af frisk beton splattede ned på vejbanen få meter foran bilen.

Så fulgte to stød. Meterlange jernbjælker slyngede ukontrolleret ind i bilen. Den ene smadrede kofangeren. Den anden smadrede døren ved førersædet. Bag døren sad Jes. Han troede, han havde ramt autoværnet.

Han trykkede instinktivt på bremsen. Et ovalformet metalbeslag hoppede henover vejbanen. Det bankede ind under bilen. Imens lød et brag, der kunne høres flere kilometer væk.

Træformen gav efter

Oppe på broen stod John Andersen. Han kiggede ned på bilerne, der kørte under motorvejsbroen med få sekunders mellemrum.

- Det er utroligt, så meget trafik der er så langt mod nord, sagde han henvendt til sin makker.

John boede på Fyn og arbejdede til daglig på en bro i Brande. Men i dag var han taget længere nordpå. Han skulle hjælpe med at støbe en motorvejsbro ved Nørresundby.

26-årige John gik rundt på broen med en stavvibrator. Den vibrerede luftboblerne ud af betonen, så det skulle blive både stærkt og pænt. Hans makker styrede betonpumpen, som pumpede den grå masse op på broen.

Når betonbilen skulle tilføre nyt beton til pumpen, var der nogle minutters pause, hvor de to broarbejdere kunne puste ud, kigge ned på trafikken og nyde vejret, der skulle vise sig at være ”alt for godt” til den dag.

Støbningen af broen havde været i gang hele natten og var nu nået ud over det nordgående spor på motorvejen.

John havde siden vagtskiftet den morgen hørt lyden af trafikstøj. Men med ét overdøvede en anden lyd bilerne. Den midlertidige træform gav sig. Fyrretræsbrædderne lød som kviste, der blev knust i en hånd.

John faldt først nogle centimeter. Han vidste, hvad der skulle til at ske. Så fulgte et brag - og broen forsvandt under ham.

I samme sekund kørte Jes under den i det sydgående spor. Broen kollapsede i det nordgående. Han frygtede, at stykket over det sydgående spor ville blive revet med ned i faldet. Han slap bremsen. Han skulle væk derfra.

På et øjeblik havde mange tons beton lagt sig i en pøl på vejen, og brædder var som mikadostænger kastet tilfældigt på begge sider. Jernstænger var revet midt over og stak ud i begge ender af bruddet. En 25 meter lang jernbjælke havde mast førerhuset på en lastbil, hvor betonen blev blandet i.

Billedet er fra arbejdet med støbningen af broen. De orangeklædte er brobyggere, som ligesom John Andersen og Peer Larsen også var igang med at støbe den nye brorampe i Nørresundby. Arkivfoto: Henrik Louis Pressefotograf Henrik Bo

Da det lykkedes Jes at få parkeret bilen på den anden side af broen, var braget erstattet af stilhed. Trafiklarmen, der plejede at være omkring Nordjyllands mest trafikerede vejstrækning, var væk. På kort tid holdt biler i kilometerlange køer, der strakte sig helt til Aalborg centrum.

Da Jes fik øje på en mand, der gik rundt få meter fra kollapset, ville han have svar på det, mange snart kom til at frygte:

Er der nogen under broen?

Kollapset

Tirsdag den 25. april 2006 klokken 10.07 kollapsede stilladset under en motorvejsbro, som var ved at blive støbt nord for Limfjordstunnelen. Fejlberegninger var skyld i, at stilladset kollapsede, da de mange hundrede ton beton blev pumpet ud på den 160 meter lange bro.

Da ulykken skete, havde broarbejdere påbegyndt støbningen udover det nordgående spor, som var åben for trafik. På broen stod 20 broarbejdere, folk fra bygherren, Vejdirektoratet, samt folk fra brorådgiveren, Rambøll. De faldt fem meter, da broen forsvandt under dem.

Nogle bilister nåede akkurat at passere broen eller kom til at holde i køen. Andre var under broen, imens stilladset kollapsede. Nogle broarbejdere tog fra arbejde den dag uden skrammer. Andre tog derfra med en skadet krop og et ændret sind. En enkelt vendte aldrig hjem til sin familie igen.

Tilfældigheder havde betydning for, hvem der blev involveret i broulykken den dag. En ulykke, der efterfølgende har haft betydning for de involveredes liv.

Der var gået ild i hans krop

I Johns hoved varede braget en evighed. Han forestillede sig, at det var sådan, det måtte lyde at være midt i et tordenvejr. I virkeligheden varede braget få sekunder.

Da han hang i luften, prøvede han at vende sig for at tage fra. Han smadrede panden ind i noget hårdt. Kroppen mod metal. Så lå han stille.

Det føltes, som om der var gået ild i hans krop.

Kollapset medførte trafikkaos. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

Få meter fra John var 43-årige Peer Larsen, der også arbejdede på broen, landet på ryggen. Tynde, spidse jernstænger smurt ind i våd beton hang faretruende over ham. Sekunder tidligere sad han på knæ på motorvejsbroen, mens han pudsede den nylagte beton. Nu var hans orange arbejdstøj og den hvide hjelm farvet grå. Han lå i bruddet, lige i skellet mellem det stillads, der havde givet efter, og det, der stadig stod.

Han var bange. Han kiggede op på jernstænger, træbrædder, beton og tænkte ”nu kommer resten sgu”. Hvis det gjorde, ville han ikke komme hjem til sin familie igen.

Han tænkte, at han hellere måtte se at komme væk i en helvedes fart, men han kunne ikke rejse sig. Luften var slået ud af ham.

Der var stille. Bilerne på E45 var standset. Hans kollegaer måtte være tæt på ham, men han kunne hverken se eller høre dem.

Få timer tidligere var Peer mødt på arbejde. Han havde bygget broer i mange år, og meget var, som det plejede. Men én kommentar skilte sig ud ved overleveringen den morgen: ”I bliver sgu ikke færdige med at støbe, før lortet falder sammen,” var der blevet joket med, inden sjakket, der havde arbejdet hele natten, var gået hjem i seng.

Beredskabsstyrelsen hjalp med at fjerne resterne af den kollapsede bro ved hjælp af blandt andet med motorsave og kraner. Beredskabsstyrelsen brugte ca. 375 mandetimer på opgaven. Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Nu var Peer faldet ned med den bro, som både broarbejdere og forbipasserende trafikanter havde spøgt med ikke kunne holde sig selv.

Han havde ikke den samme brændende fornemmelse i kroppen som John. Derfor turde en kollega tage fat omkring hans skuldre og trække ham væk fra bruddet og ned i sikkerhed.

Senere den dag konstaterede lægerne, at Peer var sluppet med overfladiske skrammer på højre arm og i højre side af ansigtet. Skrammer, der de efterfølgende dage fik omgangskredsen til at tro, at den ellers så rolige nordjyde havde været oppe at slås.

Men hvad Peer ikke vidste var, at nogle skrammer stak dybere, end lægerne kunne se.

Én omkom

Peer lå på broen og vidste, at der lå nogen under den. Han kendte svaret på det, mange snart kom til at frygte.

Da han få minutter inden broen kollapsede sad på knæ og pudsede den nylagte beton, havde en af hans kollegaer fortalt, at stilladset ikke så ud, som det skulle. Tre kollegaer ville gå ned under broen for at kigge nærmere på det.

De så, at en stålbjælke var begyndt at bøje. Den ene kollega gik op ad trappen for at hente en kile, der skulle understøtte stilladset. Den anden gik tilbage til støbningen. Den tredje blev stående under broen. Kort tid efter faldt den ned.

Kollegaen, der stod under broen, blev dræbt på stedet. Han var formand for et sjak. Alle andre slap med livet i behold. Fem kom så alvorligt til skade, at de blev bragt med ambulancer til hospitalet.

Oprydningsarbejdet tog flere dage. Først den 28. april, tre dage senere, blev motorvejen, der havde været lukket for trafik, delvist åbnet, Arkivfoto: Martin Damgård Pressefotograf Martin Damgård

Oprydningsarbejdet tog flere dage. Først den 28. april, tre dage senere, blev motorvejen, der havde været lukket for trafik, delvist åbnet. Foto: Nordjyske.

Broen skulle være støbt kontinuerligt over få døgn. Den afdøde formands rolle var at holde øje med stilladset. Han holdt sig for det meste på jorden langs siden af broen. Den formiddag, den 25. april omkring klokken 10.07, var en undtagelse.

Imens gik to kvinder rundt i Nordjylland. De var begge uvidende om ulykken. Den ene var datter til en formand, som arbejdede på projektet. Hun var på vej på arbejde i den lokale brugs. Den anden var hustru til en anden formand på projektet. Hun var i gang med at male. Navnet på den omkomne formand var ikke kommet frem.

Kort efter broen kollapsede fik de begge et opkald. Én af kvinderne mistede den dag sin kære.

Næste kapitel i fortællingen om motorvejsbroen, der kollapsede, udkommer torsdag aften.

Tidslinje

Juni 2005: Vejdirektoratet vil bygge en ny brorampe lige nord for Limfjordstunnellen, fordi den gamle står forkert i forhold til at udvide motorvejen. Den gamle rampe bliver revet ned.

25. april 2006 kl. 10.07: Den nye motorvejsrampe kollapser under støbningen. En person omkommer og flere andre kommer til skade.

25. april 2006 kl. 22: Den omkomne formand bliver gravet fri af redningsfolk.

26. april 2006: Det rådgivende ingeniørfirma Cowi Consult A/S får til opgave at finde ud af, hvorfor brorampen kollapsede.

28. april 2006: Motorvejen, der har været lukket for trafik siden ulykken, bliver delvist genåbnet.

26. juni 2006: Den uvildige rapport fra Cowi Consult A/S bliver offentliggjort. Den konkluderer, at fejlberegninger var årsag til kollapset. Stilladset under broen kollapsede, fordi det var for svagt. Rapporten konkluderer også, at entreprenøren Colas Danmark A/S er ansvarlig for ulykken.

Juni 2007: Colas Danmark A/S accepterer at betale en bøde på 200.000 kr. for at have overtrådt arbejdsmiljølovgivningen.

Juli 2007: En ny motorvejsbro, der har været under opbygning lige nord for Limfjordstunnellen, bliver støbt. Støbningen går efter planen. Under støbningen er motorvejen ligesom sidst åben for trafik.

Oktober 2007: Den nye motorvejsrampe genåbner.

VIS MERE

Sådan har vi gjort

Denne artikelserie er blevet til på baggrund af interviews med 28 kilder.

Der er lavet mange timers interview med John Andersen, Peer Larsen, Jes Rose Nielsen, Henrik Hansen og Maja Østergaard Møller.

Derudover er der også foretaget en lang række interviews med personer, som enten var på ulykkesstedet, eller som oplevede ulykken på nært hold. Det gælder blandt andet folk, som blev fanget i det trafikale kaos samt folk fra Hjemmeværnet, Beredskabscenter Aalborg og Falck, som blev kaldt ud på ulykkesstedet.

Fortællingen er bygget op ud fra de involverede personers hukommelse, og detaljer, tidspunkter og forløb er faktatjekket med mange skriftlige kilder i form af gamle artikler, billeder, tv-indslag, journaler, politirapporter i forbindelse med ulykken, og undersøgelsesrapporten, der kortlagde ulykken. Vi har desuden besøgt ulykkesstedet flere gange, hvor vi blandt andet har kørt ruten, som Jes Rose Nielsen tog den formiddag, den 25. April 2006, for at tjekke, hvorvidt det var tilfældigt, at han kørte under broen, da ulykken skete.

Maja Østergaard Møllers mor, ene søster samt tidligere arbejdskollegaer har alle bidraget til at beskrive omstændighederne om Svend Aage Møllers død samt hvilket menneske, han var.

Peer Larsen, Jes Rose Nielsen og Henrik Hansens ægtefæller har ligeledes alle bidraget til fortællingen i forhold til, hvordan de udefra så, at ulykken påvirkede deres mænd. Det har været en hjælp, når der opstod huller i hukommelsen.

Interviews med Mette Nyrup, der er psykolog ved UlykkesPatientForeningen samt Christina Mohr Jensen, der er psykolog, lektor i klinisk psykologi og faglig leder i Region Nordjylland psykosociale beredskab, har dannet grundlag for forståelsen af de involverede reaktioner ovenpå ulykken, og dermed indsigt i, hvilke psykiske og fysiske reaktioner, man kan opleve ovenpå en voldsom og pludselig hændelse, ligesom ulykken her.

Henrik Hansen er et fiktivt navn. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet. Han har ønsket at være anonym, da han fortsat er præget af skyldfølelse.

VIS MERE