Kan du huske.... de 57 julekalenderår?

Velgørenhed og julehygge foran skærmen

Klassikeren fra 1984, Nissebanden, med sangen Det er risengrød (smask, smask, smask), er stadig populær, ligesom efterfølgerne. Foto: DR

Klassikeren fra 1984, Nissebanden, med sangen Det er risengrød (smask, smask, smask), er stadig populær, ligesom efterfølgerne. Foto: DR

DANMARK:Nedtællingen er begyndt i mange børnefamilier. Snart er det 1. søndag i advent, startskuddet til decemberhyggen, som for de fleste også indebærer en eller flere tv-julekalendere.

Det er næsten 60 år siden, tv-kalenderen holdt sit indtog i de danske juletraditioner, og siden kan man roligt sige, at det har grebet om sig for både børn og voksne.

Det startede på DR i 1962 med en blanding af indslag med dukker, kludeklip og historier fra fremmede lande. Hver dag var der tegnefilm og film om børn og deres liv i forskellige lande. Men sådan rigtig opmærksomhed kom der først på fænomenet med serien om Magnus Tagmus i 1967 og 1968.

Hvis du husker Magnus Tagmus har du været med næsten hele vejen. Arkivfoto

Hvis du husker Magnus Tagmus har du været med næsten hele vejen. Arkivfoto

Fra 1977 ændredes navnet til Børnenes U-landskalender, der skaffer penge til projekter for børn i udviklingslande.

I år går pengene fra julekalendersalget til Ethiopien, hvor hver tredje barn af de over 70.000 børn i ørkenområderne aldrig kommer i skole.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) præsengterer her årets U-landskalender. Overskuddet fra salget skal sikre, at flere end 70.000 af Etiopiens ørkenbørn får en uddannelse og gennemfører den. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) præsengterer her årets U-landskalender. Overskuddet fra salget skal sikre, at flere end 70.000 af Etiopiens ørkenbørn får en uddannelse og gennemfører den. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mange kan stadig synge med på sangene fra Vinterbyøster (1973) der indledte en lang tradition med dukkefilm til jul. Makkerparret Poul Nesgaard og Elith "Nulle" Nykjær stod for den skandaleramte Jul i hullet - det officielle navn var Jul og grønne skove - i 1980. Manuskriptet var skrevet af nordjyske Ole Bornedahl - dengang en ung mand på 21.

De færreste kan nok huske, hvad det gik ud på, ud over at serien fik skyld for at ødelægge julen for børnene med sin udprægede mangel på nissehuer og almindelig julehygge.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hjemme hos os har de mange dejlige sange fra Nissebanden i Grønland (1989) kickstartet julestemningen på den traditionelle julebagedag i begyndelsen af december - men der er masser af andre gode sange i julekalenderkataloget, og vi kan synge med på de fleste.

Ja selv på sangen fra den med Poul og Nulle i hullet - for Shu-Bi-Dua uropførste faktisk nummeret Den Himmelblå - den med "Jesus bli'r født på anden sal i Magasin du Nord" - i et af afsnittene. Og den er fortsat en af de mest populære danske julesange med sin ironiske distance til den kommercielle jul.

Men hvilken sang og kalender husker du selv bedst? Og hvornår blev du mest skuffet? Her får du en oversigt over de mest markante julekalendere:

Grafik:
Grafik: Jette Klokkerholm

De vigtigste tv-kalendere i 2020:

Årets slagnummer på DR er en ny julekalender, der foregår på Det Kgl. Teater. Illustration: DR

Årets slagnummer på DR er en ny julekalender, der foregår på Det Kgl. Teater. Illustration: DR

DR1: Julefeber

Der kommer en ny julekalender på DR 1 med titlen Julefeber.

Julekalenderen handler om 13-årige Bjørn, der sammen med sin far og lillesøster bliver smidt ud af deres lejlighed den 1. december, fordi faren skylder penge. Familien flytter ind på loftet på farens arbejdsplads, Det Kongelige Teater, hvor de forsøger at holde sig skjult.

Samtidig begynder der at ske nogle mystiske ting med Bjørn. Når han hører julemusik, kan han ikke styre sig selv og begynder at danse ukontrolleret. Hvad er der galt med ham?

Juleønsket er en genudsendelse fra 2015. Foto: Ian Hansen, TV 2

Juleønsket er en genudsendelse fra 2015. Foto: Ian Hansen, TV 2

TV 2: Juleønsket

Årets julekalender på TV 2 bliver et gensyn med Juleønsket fra 2015.

Julie drømmer om at holde juleaften med hele sin familie, men som sædvanlig ser det ikke ud til at blive til noget, da begge hendes forældre skal arbejde og storesøsteren skal holde jul hos sin biologiske mor.

Julie sender et ønsker mod himlen, der bliver hørt af engle. De giver den unge, rebelske engleaspirant Rafi opgaven med at få ønsket til at gå i opfyldelse. Han har været ulydig i engletimerne.

Nissebanden fra 1984 er en af de helt store DR-klassikere. Foto: Valdemar Vedel, DR

Nissebanden fra 1984 er en af de helt store DR-klassikere. Foto: Valdemar Vedel, DR

DR Ramasjang: Nissebanden

Årets julekalender for de mindste på DR Ramasjang bliver et gensyn med den første julekalender om Nissebanden fra 1984.

Her har Julemanden mistet sit gode humør, og den top-hemmelige Nissebande får til at opgave at finde det igen. Når de det ikke inden juleaften, vil Julemanden ikke dele gaver ud til børnene.

Natholdets julekalender fortsætter i år og bliver lidt interaktiv, idet seerne selv kan være med på ølsmagningen. Foto: TV2

Natholdets julekalender fortsætter i år og bliver lidt interaktiv, idet seerne selv kan være med på ølsmagningen. Foto: TV2

TV 2 Zulu: Natholdets Julekalender 3

På TV 2 Zulu er Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Berthelsen tilbage med en ny, tredje sæson af Natholdets Julekalender.

I år fokuserer julekalenderen udelukkende på øl fra danske mikrobryggerier, og man kan som noget nyt selv smage med undervejs ved at købe Natholdets fysiske øl-julekalender.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.