Karantæne i kollektivet: I Kong Hans drejer diskokuglen også om mandagen

Emil: - Selvom verden brænder, kan vi godt klæde os pænt på og skabe os

BLÅ BOG

Navn: Emil Laue Jacobsen

Alder: 27 år

Beskæftigelse: Jobsøgende

Har boet i Kong Hans: 1 år og 1 måned

Roller: Husets Kaptajn Jespersen, friluftstype og normativt pæneste

- Jeg står op ved 8-9-tiden og spiser morgenmad med Johan og Maja, og så spiser vi frokost ved 12-13-tiden. Vi går ture sammen, og vi går i haven og hygger og laver bål. Og så træner vi. Jeg er blevet coach for nogle af de andre, der pludselig er nødt til at træne hjemme. Hvis jeg ser en eller anden sindssyg crossfitter på YouTube, hiver jeg de andre med ud i haven, og så gennemgår vi det samme program. Derudover har jeg fundet en gammel PlayStation 3 i huset, som nogen har efterladt i tidernes morgen – sammen med det legendariske spil Skyrim. Det bruger jeg også lidt tid på. Den kører lidt langsomt, men det gør ikke noget.

- Under fælleskarantænen har vi spist sammen hver dag. I begyndelsen var det mest, fordi det var praktisk, men nu er det blevet en tradition. Men generelt er det hele faktisk ret ustruktureret. Vi fylder dagen ud med det, vi har lyst til. Jeg går for eksempel en del ture med Maja – også bare for at se nogle andre mennesker end dem, jeg bor med. Før karantænen kom der en masse mennesker ind og ud af huset, men nu er Kong Hans lukket ned. Det har vi besluttet.

- Det er en svær tid, men folk er heldigvis gode til at være sig selv – også i de sociale rum. Vi har heller ikke rigtig nogen skemalagte fællesaktiviteter, og det tror jeg heller ikke, folk har lyst til. Men vi er selvfølgelig rastløse. Da statsministeren og dronningen skulle holde tale, tog vi alle sammen vores pæneste tøj på. Jakkesæt, fine kjoler, rød læbestift – og champagne, som vi overvejede at poppe i haven med en økse. Man er jo tvunget ind i en passivitet, der ikke har nogen regler og former. Det er lige før, der ikke engang er nogen anledning til at tage bukser på. Og så kan man godt blive lidt kontrær: Selvom verden brænder, kan vi godt klæde os pænt på og skabe os. Jeg er ovenud lykkelig for at bo i kollektiv – også i den her tid.

Kirstine: - Jeg ved ikke, om jeg må sige det, men nu gør jeg det alligevel: Vi ser en del 'Luksusfælden'

BLÅ BOG

Navn: Kirstine Andersen

Alder: 28 år

Beskæftigelse: Pædagogstuderende

Har boet i Kong Hans: 2 år og 8 måneder

Roller: Husets hyggepige, kulturradikale indspark og Kirsten Birgit

- Dagene går med krydsord, gåture, fælles aftensmad, film og forskellige tv-programmer, vi samles om. Jeg ved ikke, om jeg må sige det, men nu gør jeg det alligevel: Vi ser en del ’Luksusfælden’. Det er åbenbart noget, vi kan samles om. Vi ser også ret meget ’Alene i vildmarken’. Og en del dokumentarfilm. Vi er jo rigtig meget sammen, men det er ikke noget, vi tænker så meget over. Vi prøver faktisk at undgå obligatoriske aktiviteter, for vi har gode erfaringer med, at tingene bare opstår spontant. Det der med at sætte alting i bestemte rammer kan godt virke lidt påtaget. Til gengæld er der altid forståelse for den enkeltes behov. Hvis man brug for at lukke sig inde på sit værelse en hel dag, er det fint. Alligevel er det sjældent, at en dør rent faktisk er lukket.

- Jeg synes, vi er kommet endnu tættere på hinanden i løbet af den seneste måned. Vi er gode til at rumme hinanden, selvom det er en svær tid, hvor folk reagerer forskelligt. Og man lærer virkelig at vælge sine kampe. Det gør man generelt, når man bor i kollektiv – og det kommer en til gode i den her tid. Og så er det bare skønt, at der hele tiden er mennesker omkring en. At der altid er en, man kan kramme, en, man kan grine med, og en, man kan læsse sine frustrationer af på. Vi står i forskellige situationer, og vores temperamenter og behov er vidt forskellige, så det er vigtigt, at der er den der fælles forståelse.

- Ulempen er, at man godt kan glemme, hvad det egentlig er, vi står midt i. Det kan være svært at sætte sig ind i andres situation, når man selv har det trygt og godt med sine seks roomies og kan få opfyldt sine sociale behov. På den måde er vi megaprivilegerede. Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at det er den her boform, jeg også vil gå efter fremover.

Johan: - Man må kigge på de seks andre og få det bedste ud af det – og det går jo heldigvis ret godt

BLÅ BOG

Navn: Johan Ejstrud

Alder: 27 år

Beskæftigelse: Statistiker

Har boet i Kong Hans: 3 år og 6 måneder

Roller: Husets B.S. Christiansen, kok, nisse og gøgler

- Jeg står op klokken 07:30 og arbejder en halvanden times tid, før jeg spiser morgenmad med de andre. Hvis vi laver mad over bål til frokost, hiver jeg gerne en time ud af arbejdskalenderen, og så kan det godt være svært at komme tilbage til arbejdet. Jeg bruger en del tid på mit værelse for tiden. Dels fordi jeg arbejder hjemmefra, men også fordi alle er hjemme stort set hele tiden, og så er man lidt mere eksponeret. Jeg tror også, det er vigtigt, at man gør noget for at få lidt adspredelse. Forleden var Emil og jeg ude at vandre et par dage på Hærvejen mod Frederikshavn, og planen er, at vi skal af sted igen snart. Det er en god ventil, når man er så intenst sammen – også for de andre i huset, som får lidt mere luft.

- Og så passer det mig godt, at vi her i kollektivet ikke er sammen, fordi vi skal. Vi er bare sammen om at være sammen, og der behøver ikke at være et bestemt formål. Forleden flyttede vi et grantræ i haven. Hvorfor? Bare fordi. Så var vi sammen om det projekt. Haveprojekter er generelt blevet det hele store. Udover det forbandede grantræ har vi også flyttet en buksbom, og der er planer om en køkkenhave til sommer. Vi ser også en del flow-tv. Halvdelen af tiden følger vi rent faktisk med, og resten af tiden kommenterer vi på udsendelsen. Pressemøderne er også blevet en samlende begivenhed for alle i huset.

- Vi er meget heldige på den måde, at vores sociale behov nemt kan blive stillet. Vi er vant til, at venner af huset vader ind og ud, men vi har besluttet at gøre, som Mette siger, så i den her tid er vi kun os, der bor her. Så må man kigge på de seks andre og få det bedste ud af det – og det går jo heldigvis ret godt. På mange måder er det også business as usual: Vi er i træning, og vi er vant til at være sammen. Også om at lave ingenting. Men det er da intenst, og om ti år vil jeg nok alligevel tænke: Nå, ja. Det var den her dejlige flok, der var mine corona-isolationsvenner.

Ann Mai: - For tiden oplever jeg en overraskende stor tilfredsstillelse ved at ligge på alle fire i haven med muld under neglene og forårssolen i ryggen

BLÅ BOG

Navn: Ann Mai Lunde Røge

Alder: 34 år

Beskæftigelse: Kunstner og personlig hjælper

Har boet i Kong Hans: 2 år

Roller: Husets kunstner, skabsveganer og Søren Ryge

- De første par uger lå jeg i fosterstilling på sofaen og havde ondt af mig selv. Jeg prøvede at slappe af og bare være til stede i fællesområderne uden at lægge en masse planer for alt muligt. I tiden før krisen var jeg ikke rigtig mig selv: Jeg havde enormt travlt med at netværke uden om huset og fokusere på min egen karriere. Den rolle har jeg haft svært ved at ryste af mig, og jeg var faktisk blevet rigtig træt. Nu har COVID-19 tvunget mig til at sætte farten ned – og givet tid til fordybelse. For eksempel oplever jeg for tiden en overraskende stor tilfredsstillelse ved at ligge på alle fire i haven med muld under neglene og forårssolen i ryggen.

- Jeg har også fået mere ro til at være mere sammen med mine med-kollere. Det er så dejligt. I den her tid er der skruet ekstra op for hverdagshyggen, og diskokuglen i spisestuen drejer også om mandagen. Ellers er der haveprojekterne, fællesspisningerne og det at ligge i en bunke og bøvse og prutte i Reden (en madras i tv-stuen, red.). Pandemien og nedlukningen har simpelthen fået mig til at slå bremserne i.

- Jeg synes ikke, vi keder os. Tværtimod har vi nu endnu bedre tid til at lære hinanden at kende. De mennesker, jeg bor med, giver mig også en helt særlig ro. Der er altid nogen til at løfte dig op, og jeg oplever en form for meningsfuldhed ved at bidrage til fællesskabet. Lave mad, plante blomster i haven og så videre. Jeg synes faktisk, vi har fået mere føling med hinanden, og måske er det, fordi jeg har fået mere føling med sig selv. Men jeg betragter mig som heldig, fordi jeg har den flok, jeg bor med. Der er ikke nogen, der er urimelige, og vi er sammen på en positiv, legende og anerkendende måde. Forleden såede jeg nogle blomster på en vold, som drengene havde lavet, og senere fik jeg at vide, at det var mesterligt gjort. Bagefter satte de tre stænger i jorden for at beskytte mesterværket.

Maja: - Vi klædte os ud og tændte vores diskolys og røgmaskine

BLÅ BOG

Navn: Maja Sønderskov Pedersen

Alder: 29 år

Beskæftigelse: Jobsøgende

Har boet i Kong Hans: 3 år og 11 måneder

Roller: Husets matriark, mor, radikaliserede feminist og bakkesangerinde

- Der er mange, der føler sig isolerede og ensomme i corona-tiden, men i kollektivet er det nærmest omvendt. Normalt er vi alle ude i verden i løbet af dagen, og nu er vi alle sammen hjemme på samme tid. Derfor er det mere socialt intenst at være i huset nu. Det gode er, at der ikke rigtig er nogen afbrydelser i hyggen. I dag har Emil for eksempel lært mig at snitte træskeer ude i haven, og vi havde rigtig god tid til at nørde med det, fordi vi ikke skulle andet.

- Jeg tror også, det er en fordel, at vi er så mange. Vi har mange interesser på kryds og tværs i huset, og derfor er der masser af adspredelse. Vi ser film, spiller PlayStation, løber, går ture, træner, læser og så videre. I løbet af en dag opstår der mange forskellige aktiviteter, som alle kan gå til og fra.

- Jeg betragter lidt os, der ikke arbejder, som børn, der er hjemme fra institutionen. Johan har indrettet et hjemmekontor på vores ledige værelse, og jeg synes, det er så kedeligt, når han skal tilbage til arbejdet, efter vi har spist morgenmad eller frokost sammen. Og når Gull-Mai, Emil og Ann Mai kommer hjem fra arbejde, glæder jeg mig til at høre om deres dag ude i den virkelige verden. Kollektivet kan godt føles lidt som Big Brother: Der er ikke så mange andre input end dem, vi selv stamper op af jorden.

- Vi havde planlagt en stor fest den 21. marts, og vi havde ikke regnet med, at den ville blive aflyst. To uger forinden havde vi skrevet på begivenheden på facebook, at vi selvfølgelig stadig holdt festen, men så vendte corona-situationen, og vi måtte aflyse. Men vi holdt selvfølgelig festen alligevel – bare os syv. Vi klædte os ud og tændte vores diskolys og røgmaskine. Jeg var for eksempel klædt ud som en rig enke på cruise. Under omstændighederne var festen en kæmpe succes.

Emil: - Alle i huset ved, at det kræver kompromiser, når man bor syv mennesker sammen – og den indstilling har vi taget med ind i karantænen

BLÅ BOG

Navn: Emil Sørup Jakobsen

Alder: 26 år

Beskæftigelse: Bioanalytiker

Har boet i Kong Hans: 7 måneder

Roller: Husets gør det selv-mand, plade-entusiast, skjald og snackmand

- I hverdagene står jeg op klokken 7 og har et lille morgenmadsritual med Gull-Mai, der også arbejder ude. Det er egentlig meget rart med de rolige morgener. Men når jeg får fri, glæder jeg mig til at komme hjem og være sammen med de andre. Hvis der for eksempel er en kaffestund i køkkenet, hopper jeg med der. Og så har vi heldigvis en god have. Det er virkelig lækkert i de her corona-tider.

- Vi har ikke nogen obligatoriske, skemalagte aktiviteter. Men pressemøderne er efterhånden blevet rituelle i kollektivet. Vi har en klokke, vi ringer med, når det er spisetid, eller når nogen synes, at der er snacks, vi bør dele. Forleden foreslog Johan, at vi også skulle have en pressemødeklokke. Men vi har selvfølgelig vores facebook-gruppe, hvor pressemøderne bliver annonceret. Der er så meget skæg og ballade i det her hus. Også i den her tid. Hvis jeg boede alene i en lejlighed, havde nok lavet et hul i gulvet af ren kedsomhed.

- Dagen efter det berømte pressemøde den 11. marts besluttede vi os for at gå i haven hele dagen og lave mad over bål. Jeg tror, det kom af det, der lige var sket: Vi vidste, at vi skulle blive hjemme det næste stykke tid, så vi kunne lige så godt gå i haven og hygge os. Det var så fed en dag, hvor fællesskabet virkelig stod højt. Jeg kan huske, at vi gjorde noget så dumt som at sidde og spise pandekager i en cirkel rundt om et bål.

- Før coronaen var der fællesspisning én gang om ugen, men nu spiser vi sammen hver dag. Vi dyrker relationerne, for vi er egentlig ret gode venner. Og vi har faktisk ikke rigtig haft nogen konflikter. Alle i huset ved, at det kræver kompromiser, når man bor syv mennesker sammen – og den indstilling har vi taget med ind i karantænen. Vi ved, at vi alle har et ansvar for at få det til at fungere. Jeg har hele tiden været glad for at bo her, og lige nu giver det noget ekstra. Også selvom jeg ikke kan tage på Vesterbro Rockbar med Emil.

Gull-Mai: - Vi hænger sådan set bare ud. Der er ikke noget med at planlægge batik-tider og den slags

BLÅ BOG

Navn: Gull-Mai Bergliot Grønbæk

Alder: 28 år

Beskæftigelse: Læge

Har boet i Kong Hans: 1 år

Roller: Husets kvaksalver (læge), æg, motionist og corona-kriger

- Min hverdag har ikke ændret sig ret meget. Jeg møder på arbejde klokken 8, kommer hjem omkring klokken 16, og så bruger jeg typisk tiden med de andre. Det er meget spontant, hvad der foregår: Da jeg kom hjem forleden, var Emil og Johan i gang med at lave bål til aftensmaden, og så joinede jeg dem. En anden dag plantede vi krydderurter, og i morgen kan det være, vi løber en tur. Vi hænger sådan set bare ud. Der er ikke noget med at planlægge batik-tider og den slags.

- Det er rart, at der er folk i huset og menneskelig varme, når jeg kommer hjem fra arbejdet. Især hvis det har været en hård dag. Hvis jeg bare kom hjem til en tom lejlighed, ville jeg nok bruge en masse energi på at tænke over, hvad jeg kunne have gjort bedre på arbejdet og alt det der. Men her får jeg hurtigt tankerne væk, fordi vi er sammen på en afslappet måde. Og folk er gode til at tage ansvar. Ikke engang rengøringen i fællesarealerne kan vi blive uvenner over, for den klarer Ann Mai.

- Jeg tror, at corona-krisen har bragt os endnu tættere sammen. Vi har endnu mere tid sammen nu – også til de personlige samtaler. Vi er stadig syv individer, der bor i et fællesskab, og det skal vi holde fast i. Men vi er gode til at interesse os for hinanden.

- En af de oplevelser, jeg vil huske, er nok pressemødet den 11. marts, som vi så sammen i tv-stuen. Bagefter snakkede vi om, at det ikke ville være noget problem, hvis vi skulle isolere os i lang tid. Så måtte det være sådan. Og dér blev vi også hurtigt enige om, at vi skulle tage det alvorligt og ikke lukke gæster ind.

KOLLEKTIVET KONG HANS

En af beboerne – Maja – fortæller om historien bag Kong Hans:

- Den store murstensvilla ligger på Kong Hans Gade 16 i Hasseris. Kollektivet har eksisteret siden 1970’erne, og gennem tiden har rigtig mange mennesker boet i huset. Villaen er ejet af Arne Larsen, der i dag bor i Aarhus, og Kong Hans Gade 16 er hans barndomshjem. Kollektivet startede som et skak-kollektiv – vistnok fordi Arnes bror, Bent, var verdensmester i skak. I kollektivet bor vi lige nu syv mennesker – fire piger og tre drenge. Normalt spiser vi sammen en gang om ugen – plus det løse – og i bedste kollektivstil har vi fællesmøder, hvor vi vender praktiske og personlige ting. Inden coronaen ramte, var huset et sted, hvor der ofte var besøg og fester. Nu er det lukket helt ned.