Krebs fra en ny vinkel

Poul Krebs og Danmarks Underholdningsorkester

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

Først og fremmest: Hvor er det dog en flok aldeles forrygende dygtige musikere, der til sammen udgør den geniale opfindelse Danmarks Underholdningsorkester.

Med et særdeles godt øre for det knivskarpe arrangement forstår de lige nøjagtigt at løfte en sang dét nøk opad, der giver selv meget spillede numre noget ekstra spændende.

Ikke at Poul Krebs' sange i sig selv har behov for at blive støttet og båret.

For tak, de klarer sig - og har klaret sig - aldeles udmærket.

Men derfor klæder det selv den efterhånden den mest gennemprøvede af dem alle sammen, det bredt folkelige gennembrudshit "Sådan nogen som os" fra 1995, at få et par solide drag over nakken med især en serie fine, tætte, lyst svirpende strygere.

Selv hvis man skulle være kørt træt i den (og hvorfor skulle man det?), kan man få øre på noget nyt.

Og sådan er det hele vejen igennem den lynhurtige rundgang af større eller mindre træffere - gamle, nye og meget nye mellem hinanden - at de alle sammen fremtræder på en ny og spændende måde.

Mange af dem har fået noget lidt mere tilbagelænet over sig, flere er sat ned i tempo (velsagtens for at få det stort anlagte arrangement til at kunne følge med), og selv om der (også) er lagt op til underholdning i kraft af underholdningsorkestret, er der påfaldende meget stille vemod og afsked og afsavn i de udvalgte numre.

I sig selv er den faktisk ret Steffen Brandt-prægede "På en kaj i Kalundborg" - også rent melodisk - noget af det smukkeste, Krebs har udtænkt, og den bliver bestemt ikke mindre smuk og behagelig af at blive spundet ind i et sindrigt system af strygere og blæsere.

Er der noget, sådan en aften ikke egner sig til, så er det fællessang - det er der ikke rigtigt plads til. Til gengæld kan man så bare læne sig tilbage og nyde gennemtænkte tekster og melodier, lagt an på en anden måde til netop stille nydelse.

Og Krebs ville ikke være Krebs, hvis der ikke også var tilført en solid portion lun underfundighed i form af både pudsige og tankevækkende introduktioner. Som når et nummer bliver præsenteret som "formand fra fagforeningen af de af mine sange, der sjældent eller aldrig kommer ud" (og disse sange viser sig så at være voldsomt jaloux på den, der altid kommer ud, nemlig "Sådan nogen som os", men hvis den ikke gjorde det, ville der jo nok ikke komme helt så mange til koncerterne...).

Et højst aparte højdepunkt - lagt an som et (vellykket) forsøg på at vise, hvad en sang reelt kan bære - et "Brudebuketten" sunget firstemmigt med Krebs' rytmegruppe. Uden instrumenter, bare skrålet med en inderlighed på kanten af sømandsvise,

Yderst sjældent er halvanden time gået så hurtigt som i selskab med Poul Krebs og Danmarks Underholdningsorkester, der virkelig har det i sig at måtte kunne samarbejde om noget mere. Måske en cd/streaming-udgivelse med både gamle og nye sange, holdt inden for dette yderste elegante, symfoniske-popunivers i fin balance mellem lethed og større tyngde.

DEM SPILLEDE KREBS & CO.

Det bliver godt igen. Sommer i april. Du bærer på det, du har mistet. Mesterværk. På en kaj i Kalundborg. Gone gone gone. For enden af regnbuen. Hør suset. Brudebuketten. Tusind stemmers koret. Sådan nogen som os. Ingen grænser for kærlighed. Lad mig følge med.

Ekstra: Send lige en engel. Indtil vi ses igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.