Kronprinsen og Mikkel Beha er på eventyr i Nordjylland

Kronprins Frederik er gået ombord på Mikkel Behas skib Wallenberg. De to er på rundtur langs de nordjyske kyster

De to herrer er på eventyr langs de nordjyske kyster. Foto: Kongehuset

De to herrer er på eventyr langs de nordjyske kyster. Foto: Kongehuset

På Facebook skriver det Danske Kongehus, at Kronprins Frederik er taget på eventyr med Mikkel Beha i det nordjyske.

- Jeg er kommet om bord på familien Behas skib Wallenberg, hvor vi sammen de næste dage sejler ud på eventyr til en række kyster i det nordjyske, siger kronprinsen og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at farvandene herhjemme er utrolig smukke, særligt om sommeren, og jeg glæder mig til at dele historier og oplevelser om vores dejlige sommerland med familien, når jeg kommer hjem.

Ifølge Vesselfinder.com lå skibet torsdag eftermiddag ud for Hirsholmene.

Ifølge Ritzau er familien Beha i gang med at optage programmet "Med kurs mod danske kyster", hvor familien sejler rundt og udforsker de danske farvande.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.