Lad det gro - i en god sags tjeneste

Erfaringer fra Hjørring Kommune viser, at det for insekter og fugle kan betale sig, at vi lader dele af haven, arealer ved virksomheder og offentlige institutioner springe i vild natur

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Der er mennesker, der bare altid har styr på deres have.

Tingene spiller med en plæne i milimeterhøjde med kanter så skarpe som et ubrugt barberblad. Rosenbuske i fuldt flor klippet efter alle kunstens regler. Flisegange, der altid ser nylagte ud. Frugttræer, der bugner af blommer eller pærer. Et drivhus (som måske rettere kaldes et ”orangeri”) med blankpolerede ruder uden et skår fyldt med de lækreste tomater, agurker, peberfrugter, chili, vindruer og eksotiske afgrøder. Og vigtigst af alt: Ikke antydningen af grønt, som ikke er planlagt - altså ukrudt.

Så er der alle os andre, der kæmper med bevoksningen på matriklen, Som altid er lidt bagefter med hækklipningen (som i øvrigt aldrig resulterer i et helt lige resultat). Som må acceptere, at græsset vokser i klatter i evig kamp med mælkebøtter. Som bøvler med ukrudt mellem fliserne og i bedene. Som er afhængige af en kone eller mand, der giver et stort nap med, og må se børnenes utilfredse blik, når de bliver indrulleret i græsslåningen. Og som altid går med en smule dårlig samvittighed over bedriftens udseende - ikke mindst fordi der bor en haveekvilibrist i nabohuset eller i det mindste på samme vej.

Men. Men. Nu er der håb forude. For måske er der slet ikke nogen grund til at halse af sted for at få styr på haven ned i mindste detalje. Faktisk viser det sig, at mindre i det her tilfælde er lig med mere og bedre - i hvert fald hvis man kæder havearbejdet sammen med en større sags tjeneste - nemlig naturens og miljøets.

Der skal bare skeles til Hjørring, hvor de i det seneste år har kørt et naturprojekt under overskriften ”Naturkommunen blomstrer vildt”.

Anledningen var den nedslående melding, at det går voldsomt tilbage for både arter og mængde af insekter. På bare 50 år har vi i Danmark mistet 53 biarter og 12 forskellige dagsommerfuglearter. Og en stor undersøgelse fra Tyskland i 2017 viste, at mængden af flyvende insekter i 63 ellers naturbeskyttede områder var reduceret med 75 procent på blot 27 år.

Årsagen er ikke til at tage fejl af: Jo mere, vi som mennesker går ind og kultiverer naturen med sprøjtning, dyrkning og anlæg, jo mindre plads bliver der til den vilde naturs planter, insekt- og dyreliv. Udviklingen går ud over bestøvningen af planter og de dyrearter - ikke mindst fuglene - der ernærer sig via insekter.

Tendensen ansporede Hjørring Kommune til at stille spørgsmålet: Hvor meget vild natur kan der over et år skabes i private haver, på offentlige arealer, ved virksomhederne og langs vejene, hvis tingene får lov til at gro?

Omkring 87 hektar i alt fik lov til at passe sig selv, og resultatet er ikke udeblevet: Sommerfuglenes antal er firedoblet, antallet bier er fordoblet, mens der er registreret 10 gange så mange svirrefluer.

Se så. Hjørring-erfaringen kan man tage med hjem til sin egen parcel og gøre klar til at nyde en rigtig ”win-win-situation”, som det efterhånden hedder på godt dansk: Dels behøver man ikke at bruge en masse kræfter på at skulle være over alting, ja, ligefrem være i kamp mod visse arter, og gå lidt duknakket rundt og frygte at møde naboen, fordi alt ikke lige spiller. Dels kan man tillade sig at nyde, at det at lade stå til faktisk ikke er af det onde, tværtimod gør man en rigtig god gerning for natur og miljø.

Måske tillader man sig oven i købet at slå sig ned på terrassen med en kop kaffe eller en kølig forfriskning og bare skue ud over sine besiddelser, der bare passer sig selv i den gode sags tjeneste. Her kan der funderes over, hvorfor det er, at vi som mennesker skal styre alting, rette til og rydde op, anlægge og fortrænge, når det gang på gang viser sig, at vores gøren og laden fører til større og mindre katastrofer for den verden, vi måske har glemt, at vi er en del af.

Der er oven i købet tilladt at nyde, at man faktisk med egen opførsel har en mulighed for at skabe positiv forandring i verden. Det behøver ikke kun at være store og uoverskuelige klimahandlingsplaner præsenteret af klimaminister Dan Jørgensen med ansigtet lagt i rette alvorlige folder, der flytter noget. Det kan man selv. Her og nu.

Og så er det selvfølgelig oplagt, at andre kommuner følger trop - ja, hvorfor er det ikke Nordjylland som helhed - både private, virksomheder og kommuner - der fører an og lægger en ambition og en plan for at få mere natur tilbage? Det ville da være et stærkt signal.

Skulle naboen komme forbi og skule til haven og bekymret tale om områdets huspriser, er der mulighed for at bryste sig af, at man er en trendsætter inden for havekunsten: Det ikke er nogen naturlov, at alt skal være rengjort og lagt i rette linjer og forsynet med et nyklippet look. Det er bare en kultur, der har vundet indpas, og ind i mellem skal kulturers grundlag rystes og vendes på hovedet for at udvikle sig til noget bedre.

Og så er det måske nu, man skal trække krænkelseskortet: For er ordene ”ukrudt” og ”skadedyr” ikke netop noget af det mest respektløse, der kan sættes på levende væsener, der ikke har en kinamands chance for at forsvare sig?

God søndag

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.