Lad nåde gå for ret

Hanne Dahl::formand for Dansk Røde Kors i Aalborg, C.W. Obels Plads 18, 9000 Aalborg hapd@km.dk

Jeg elsker lov og orden. Jeg sætter stor pris på regler, der sikrer, at alle får en ligeværdig og retfærdig behandling.

Men af og til stikker reglerne af. Det gælder for eksempel ved Røde Kors-butikken på Vejgaard Bymidte. Jeg indrømmer straks, at jeg som formand for Røde Kors Aalborg er parthaver og dermed ikke fuldstændig objektiv.

Vi har indgået et midlertidigt lejemål i et gammelt supermarked, som er dømt til nedrivning. Vi har indrettet vores genbrugsbutik og sekretariat for så få midler som muligt. Godt hjulpet af lokale håndværkere og erhvervsfolks velvilje. For os er sagen den, at jo færre penge vi bruger på husleje og administration, jo flere penge kan vi bruge på nødstedte i både Aalborg og den store verden.

Nu er vi imidlertid løbet på et administrativt problem, som antager absurde proportioner. Vi har en Røde Kors-lastbil, som bruges til mange formål. Den henter og bringer varer til genbrugsbutikken. Den bruges når vi tømmer tøjcontainere. Sidst men ikke mindst så er det den lastbil, som vores sammariter bruger når de skal ud at have vagt til festivaler, koncerter og andre steder, hvor mange mennesker samles. Lastbilen er i princippet også en del af vores regionale beredskab, hvis der opstår katastrofer, hvor vi har brug for at fragte udstyr hen.

Den blev brugt flittigt da kommunen skulle sørge for at indrette boliger til ukrainske flygtningen. Da stod vores team af frivillige klar. Og vores chauffører kørte på livet løs.

Vi har på vores midlertidige lejemål på Vejgaard Bymidte ikke nogen permanent parkeringsplads, hvor den kan holde. Hidtil har vi løst det ved at sætte den på et stykke græs for enden af vores butik. Et stykke græs, som ejes af kommunen. Bilen generer ingen der. 

Men nu har kommunen fået øje på os. De vil have os væk fra græsset. Tilsyneladende fordi de ikke kan komme til at slå græs der. 

Vi har tilbudt selv at slå græsset og forsøgt at forklare, at vi ikke er en kommerciel virksomhed og kun er på stedet midlertidigt. Men lige meget hjælper det. Ret skal være ret. Der vil nu blive opstillet pullerter som spærrer for adgangen til de tre gange 3tremeter græs vi uretmæssigt har rådet over.

Jeg er som sagt stor tilhænger af lov og orden. Men spørger: Kunne man ikke for en gangs skyld lade nåde gå for ret? Og lade en humanitær organisation råde over en strimmel græs for enden af et nedlagt supermarked, som alligevel snart skal rives ned. Det kommer i sagens natur ikke til at danne præcedens.