Lad valgplakater hænge

Politikere skal mødes med modargumenter - ikke hærværk

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Der gik ikke mange minutter, fra de første valgplakater røg til tops i lygtepælene - til de første blev flået ned igen og smidt på gaden eller i den nærmeste skraldespand.

Flere kandidater har allerede oplevet deres plakater blive flået ned fra selve rammen - og så er der dem, som har været udsat for, at der er blevet flået eller ridset i billedet, så både dét og måske også navn og tilhørsforhold er blevet sløret.

Billeder rundt om på forskellige såkaldt sociale netværk vidner om, at timers målrettet arbejde for at bemægtige sig plads i lygtepæle i nogle tilfælde har været forgæves.

Man kan mene meget om valgplakater - men ikke at de pynter.

På nærmest alle andre tænkelige tidspunkter går i det mindste nogle politikere meget op i, at omgivelserne skal være skønne - og at der langs veje eksempelvis ikke bør ophænges noget, som er skæmmende eller forstyrrende for afvikling af trafikken.

Så er der valgkamp, og alle tanker om det smukke og det skønne og alt det, der falder naturligt ind i omgivelserne, bliver glemt. I hvert fald i tre uger. Mere, hvis nogle ”glemmer” at pille plakaterne ned igen.

Om plakaterne med deres sparsomme oplysningværdi - tit bare foto, navn og partibogstav - i det hele taget har nogen virkning kan man altid diskutere. Nogle valgforskere mener, at de kan flytte stemmer.

Uanset hvad man måtte mene om de i øvrigt sjældent videre fantasifulde eller nyskabende plakater, så er der nu engang kommet op at hænge. Og dér skal de anstændigvis have lov til at blive hængende, så længe valgkampen står på (men så heller ikke ét sekund mere).

At nogle føler sig kaldet til at lufte deres vrede eller frustrationer over for visse kandidater eller politiske partier ved at fjerne, ødelægge eller skamfere de pågældendes plakater siger noget om et helt specielt demokratisk sindelag - eller mangel på samme. Tolerance er jo også tolerance over for dem, som man ikke nødvendigvis deler værdier med ned i alle detaljer.

Politiske modstandere skal ikke bekæmpes ved hjælp af selvtægt eller hærværk - men med ordentlige modargumenter.

Desværre flugter tendensen til hærværk - og også til at jagte kandidater med til tider infame bemærkninger - med et udbredt fænomen om, at alt det, som man ikke selv bryder sig om, bare ikke har nogen eksistensberettigelse og derfor skal fjernes. Enten helt fysisk ved at usynliggøre eller skamfere valgplakater eller ved at overdynge kandidater med de grimmeste skældsord, hentet fra hele kælderarealet af sprogets allerværste gloser.

Hvis det ikke var, fordi folkeskolen var så rigeligt overbebyrdet med arbejdsopgaver, burde der være et obligatorisk forløb om den ædle kunst at argumentere for sin sag. Uden at gå over gevind og gribe til hærværk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.