Coronavirus

Læger peger på mulig årsag til sjældne blodpropper - her er Sundhedsstyrelsens svar

Flere læger har kritiseret, at vaccination mod covid-19 i nogle tilfælde sker uden det anbefalede sikkerhedstjek - de frygter, at det kan føre til blodpropper - nu svarer Sundhedsstyrelsen

I nogle tilfælde overholdes anbefalingerne ikke, når der vaccineres mod covid-19 - det er f.eks. ikke efter bogen, at huden - som det ses her - trykkes sammen. Arkivfoto: Bo Lehm

I nogle tilfælde overholdes anbefalingerne ikke, når der vaccineres mod covid-19 - det er f.eks. ikke efter bogen, at huden - som det ses her - trykkes sammen. Arkivfoto: Bo Lehm

NORDJYLLAND:Flere læger har fremsat den teori, at mangelfuld vaccinationsteknik kan være en af årsagerne til de sjældne tilfælde af blodpropper, der er set efter vaccination mod covid-19.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen, SST, er det "overvejende usandsynligt" at en forkert teknik ved vaccination mod covid-19, skulle kunne udløse de alvorlige tilfælde af blodpropper, der i nogle tilfælde har ført til dødsfald. Styrelsen har ikke selv undersøgt aspektet, men støtter sig til Den Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der er nået frem til den vurdering.

Samtidig anerkender styrelsen, at mistanken ikke er endeligt afkræftet.

- Derfor følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på området, lyder det i et skriftlig svar til NORDJYSKE fra Sundhedsstyrelsens enhedschef Bolette Søborg.

Tanken blev første gang fremsat i Sundhedspolitisk Tidsskrift i marts af blandt andre overlæge Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet.

Ligesom mange andre læger og sygeplejersker havde han undret sig over, at nogle af de vaccinationer, der blev vist på tv, ikke indbefattede den særlige aspirationsteknik. Den indebærer, at man - straks efter at nålen er stukket ind i huden - trækker stemplet en smule tilbage, for at se om der kommer blod i kanylen, inden man sprøjter vaccinen ind. Den manøvre vil afsløre, om man ved en fejl har ramt et blodkar og ikke kun skuldermusklen . Man skal i så fald afbryde vaccinationen og finde et andet sted at stikke nålen ind.

Grafik:

Flere læger og sygeplejersker har efterfølgende overfor NORDJYSKE oplyst, at de er bekendt med, at der ikke altid udføres aspiration, når der vaccineres. Ifølge Niels Høiby kan det i værste fald udløse en kraftig inflammatorisk reaktion, fulgt af blodpropper, hvis vaccinen ved en fejl havner i blodet.

- Hvis hele vaccinedosis fejlagtigt gives i blodet, sker der en systemisk betændelsesreaktion hos de fleste, som minder om blodforgiftning. Hvis det kun er en lille del af vaccinen, er bivirkningerne tilsvarende små, siger Niels Høiby.

icon

Bare de aspirerer, er jeg tilfreds, hvilken undskyldning de bruger er jeg ligeglad med.

Niels Høiby , overlæge, professor i Klinisk mikrobiologi, Rigshospitalet

EMA og Sundhedsstyrelsen afviser tanken om en forbindelse til blodpropper som ”overvejende usandsynligt” - hvad er din kommentar til det?

- Det er så deres valg og ansvar, lyder det fra Niels Høiby.

- En bivirkning, som kun findes hos 1:40.000 (myndighedernes anslåede risiko for bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen, red.) eller endnu sjældnere, er i det hele taget overvejende usandsynlig. Sådan er det med sådanne uhyre sjældne bivirkninger, men de optræder alligevel og så er bevisbyrden vanskelig.

- Jeg skrev en lille notits om problemet i Sundhedspolitisk Tidsskrift, men dertil kommer, at en lang række læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, dyrlæger og almindelige mennesker havde reageret på vaccinationsteknikken og henvendt sige til SST uden at få svar.

Blandt disse mennesker var ifølge Høiby bl.a. professorer, tidligere overlæger på Statens Serum Institut og en tidligere stabslæge i Luftvåbenet.

icon

Vi har også noteret os, at mange har sat spørgsmålstegn ved teorien, og at mistanken nu er spinkel. Men vi anerkender, at mistanken ikke er endeligt afkræftet

Bolette Søborg, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Meldinger om, at det ikke udelukkende var efter brug af AstraZeneca-vaccinen, at der sås blodpropper, bestyrkede ifølge Niels Høiby mistanken om, at forkert stikke-teknik kunne føre til alvorlige bivirkninger.

Overlæge Niels Høiby, professor i mikrobiologi ved Rigshospitalet, understreger vigtigheden af, at man sikrer, at vaccinen kommer i musklen og ikke i blodet. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Overlæge Niels Høiby, professor i mikrobiologi ved Rigshospitalet, understreger vigtigheden af, at man sikrer, at vaccinen kommer i musklen og ikke i blodet. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

- Det, der fik mig til at reagere, var en artikel fra USA i tidsskriftet Lancet , som beskrev en ældre kvinde, som udviklede et voldsomt forløb efter vaccination med en anden covid-19 vaccine fra enten Pfizer eller Moderna, fortæller Niels Høiby.

Flere mulige forklaringer

Såvel danske som internationale myndigheder har fastslået sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og de sjældne tilfælde af blodpropper, men uden at fastlægge den præcise årsag til, at nogle mennesker reagerer så kraftigt. De alvorlige bivirkninger fik i den forgangne uge danske myndigheder til helt at stoppe brug af vaccinen fra AstraZeneca.

Indtil videre hælder myndighederne til den teori, som bl.a. norske forskere har fremlagt: At det er immunforsvarets antistoffer, der får antallet af blodplader til at falde, som det er set hos patienter der fik blodpropper efter vaccination. En teori som Niels Høiby bestemt ikke vil afvise, men han understreger, at der kan være flere mulige forklaringer.

- Det kan sagtens være, at den norske-tyske hypotese med antistoffer mod blodplader er rigtig, for der kan sagtens være flere forklaringer på bivirkninger, det kender vi fra mange andre typer medicin, siger Niels Høiby, der - på trods af meldinger fra EMA - fortsat mener, at også teorien om fejlagtigt vaccinationsteknik bør inddrages, således at alle, der vaccinerer, er bekendt med de mulige konsekvenser, det kan have, hvis man ikke overholder anbefalingen om at aspirere.

icon

EMA har vurderet, at det er overvejende usandsynligt, at injektionsteknikken skulle spille en rolle

Bolette Søborg, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Niels Høiby har ofte vakt røre i fagkredse med sine synspunkter og har deltaget aktivt i sundhedsdebatten, hvor han bl.a. har kritiseret besparelser og strukturelle forhold. Han er formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed og har tidligere været folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Undersøges ikke herhjemme

NORDJYSKE har spurgt Sundhedsstyrelsen, om man undersøger, hvad det kan medføre, hvis vaccinen ved en fejl kommer direkte i blodet. Til det svarer styrelsen, at man ikke er bekendt med, "at der blandt eksperterne, som Sundhedsstyrelsen har samlet, skulle være igangsat undersøgelser af selve injektionsteknikken. Det ville formentlig kræve kliniske forsøg. De undersøgelser, som eksperterne har sat i gang, drejer sig ud over de rent registerbaserede studier om laboratorieanalyser af blodprøver".

Styrelsen oplyser, at man som myndighed ikke varetager selvstændig forskning, og derfor ikke selv kan komme nærmere en afklaring af, om injektionsteknikken har betydning.

- Derfor støtter vi os til EMAs vurdering, og derudover til den diskussion, der foregår i videnskabelige kredse. EMA har vurderet, at det er overvejende usandsynligt, at injektionsteknikken skulle spille en rolle, lyder det fra Bolette Søborg.

Tidligere studier

I forskningskredse er der større uenighed, lyder det i det skriftlige svar fra Sundhedsstyrelsen.

Bolette Søborg oplyser, at der tidligere er publiceret studier, hvor adenovirus, som også benyttes i vaccinen fra AatraZeneca, ved indsprøjtning i blodårer har udløst symptomer med et lavt antal blodplader. En reaktion, der er set hos de vaccinerede personer, der blev ramt af blodpropper. Men i tidligere kendte tilfælde har personerne, ifølge Sundhedsstyrelsen, været udsat for langt mere adenovirus, end tilfældet er ved vaccination mod covid-19.

- Der sættes altså spørgsmålstegn ved, om den mængde adenovirus, der indsprøjtes ved en vaccination med fx Vaxzevria (vaccinen fra AstraZeneca, red.) overhovedet ville kunne foranledige en tilsvarende reaktion, hvis den utilsigtet blev givet intravenøst (i en blodåre, red.), skriver styrelsen.

Ikke frygt for bivirkninger

Sundhedsstyrelsen fastslår samtidig, at det ikke er risikoen for bivirkninger, der har fået styrelsen til at anbefale, at der udføres aspiration, inden covid-19-vaccinen sprøjtes ind i kroppen. Det sker primært for at sikre, at vaccinen får den bedste effekt, fastslår styrelsen.

- Hvis vaccinen utilsigtet blev givet et andet sted end i musklen, kunne man forestille sig, at effekten blev nedsat, lyder det i svaret fra Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen anbefaler altså ikke aspiration, fordi man frygter livstruende bivirkninger, hvis vaccinen ved en fejl kommer i blodbanen.

- Efterfølgende er den mistanke blevet rejst, senere er der blevet sat spørgsmålstegn ved sammenhængen, og endelig har flere, bl.a. EMA, nu udtalt, at mistanken er meget spinkel, lyder det fra Bolette Søborg.

icon

Hos voksne, hvor vaccinen gives i skuldermusklen, hvor der er store blodkar i nærheden, er der større risiko for at sprøjte noget af vaccinen ind i blodet og fremkalde bivirkninger

Niels Høiby, overlæge, professor i Klinisk mikrobiologi, Rigshospitalet

Statens Serum Institut, SSI, har aldrig anbefalet aspiration som standard i den generelle vaccinationsvejledning. Men midt i marts, efter flere sager om blodpropper hos vaccinerede blev kendt, skrev SSI en tilføjelse til sin vaccinationsvejledning, så man nu anbefaler "at aspirere inden indgift". Men SSI understreger samtidig, at det udelukkende sker "ud fra et forsigtighedsprincip", og aspiration fremgår fortsat ikke af SSIs trin-for trin-guide til hvordan, man skal vaccinere korrekt. SSI fastslår: "Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine".

Hvis blot de aspirerer

Statens Serum Institut mener altså nu, at man skal aspirere, bare for en sikkerheds skyld. Sundhedsstyrelsen anbefaler det, med den begrundelse, at man dermed sikrer, at vaccinen får den bedste effekt.

Til det siger Niels Høiby:

- Bare de aspirerer, er jeg tilfreds. Hvilken undskyldning de bruger er jeg ligeglad med, lyder det fra Niels Høiby, der understreger, at der er stor forskel på, om det er børn eller voksne der vaccineres. Når det gælder covid-vaccinen, er der udelukkende tale om voksne, hvor behovet for aspiration er mere påkrævet.

- Ved vaccination af børn i første leveår (5-10 kg) giver man vaccinen i lårmusklen uden at aspirere. Det er ufarligt, da der ikke er nogen store blodkar i nærheden, da blodkarrene hos så små børn er meget små. Småbørn er bange og vrider sig, og her skal man vaccinere hurtigst muligt og der er ingen risiko.

- Hos voksne, hvor vaccinen gives i skuldermusklen, hvor der er store blodkar i nærheden, er der større risiko for at sprøjte noget af vaccinen ind i blodet og fremkalde bivirkninger, understreger han.

Teknik indskærpes

Efter Niels Høiby, og andre læger, fremsatte teorien om konsekvenser af forkert injektionsteknik, har myndigheder i flere regioner indskærpet, at der skal aspireres, når man vaccinerer mod covid-19.

- Vi benytter udelukkende sundhedsfagligt personale, og alle får repeteret den korrekte vaccinationsteknik, herunder at man skal aspirere, for at sikre at man ikke har ramt en blodåre, så vaccinen ryger i blodet i stedet for musklen, har overlæge Jan Nybo, ansvarlig for vaccinationsindsatsen i Region Nordjylland, tidligere udtalt til NORDJYSKE.

Bolette Søborg oplyser, at Sundhedsstyrelsen har noteret sig mistanken om, at injektionsteknik kunne spille en rolle for udvikling af bivirkninger.

- Vi har også noteret os, at mange har sat spørgsmålstegn ved teorien, og at mistanken nu er spinkel. Men vi anerkender, at mistanken ikke er endeligt afkræftet. Derfor følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på området. Hvis det giver anledning til ændring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil disse blive tilpasset, lyder det i det skriftlige svar fra sundhedsstyrelsens enhedschef, Bolette Søborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.