Dyrkede marker dækker hele 62 procent af det samlede areal. Heraf er 90 procent af markerne konventionelt dyrkede. Alt for få hektarer af det samlede markareal dyrkes økologisk.

Det er altså de almindelige marker, der udgør det egentlige problem, når det gælder forurening med hundredvis af forskellige, mere eller mindre giftige kemiske stoffer. Store mængder kunstgødning, millioner af tons husdyrgødning i form af gylle og mange tons pesticider spredes hvert år på de danske agre. Hertil kommer omkring 140.000 tons slam fra rensningsanlæg. Hvor ender dette forurenede slam. Økologiske marker må ikke få tilført slam.

Virkningerne fra kunstgødning og husdyrgødning kender vi kun alt for godt. De seneste årtiers iltsvind i fjorde og have fortæller deres egen makabre historie. Skaderne fra pesticider har man kendt til i mindst 70 år. 

PFAS

DDT skabte store skader på faunaen og blev forbudt i Danmark i 1969. Men landbruget har stadig flere hundrede kemiske giftmidler til rådighed, og de benyttes i stor stil. I de senere år har især pesticider indeholdende PFAS givet anledning til alvorlig alarm.

Slam fra rensningsanlæg er en tikkende bombe for både natur, dyr og mennesker. Alle borgere i Danmark har på et eller andet tidspunkt hældt kemiske stoffer i håndvask, køkkenvask eller toilet. Kun en tåbe frygter ikke de kemiske stoffer i spildevandsslam. 

Ud over de frygtede PFAS-stoffer, også kaldet evighedsstoffer, indeholder slam mikroplast, tungmetaller som kviksølv, zink og bly, medicinrester, ftalater og pesticidrester. Ingeniøren har netop skrevet om emnet.

En ny byrådsperiode er netop begyndt på rådhusene landet over. Kan disse folkevalgte garantere, at slam, NPK, giftstoffer med videre ikke spredes over landets drikkevandsreservoirer. Hvor meget slam spredes årligt på de danske marker, og hvor meget gylle. Hvorfor skal nogle få tusinde landbrug holde vores fælles natur i et jerngreb.

Til de folkevalgte kan man kun sige: Kom i arbejdstøjet og kom i gang. Når dagen er omme, er og bliver det de nye byrådsmedlemmer med borgmesteren i spidsen, der sidder med ansvaret for at få ryddet op i naturen, på markerne og i havet. Det skylder vi vores efterkommere.