Læser: Hvad er der galt med borgmesteren i Hjørring?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Om borgmester Søren Smalbro (V) har begået lovbrud under offentlig debat lige op til valget skal jeg ikke udtale mig om, for det er en usikker påstand, men vi har i sandhed brug for forandring.
Jeg føler nærmere, at han af Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget og forvaltningen (ligesom alle vi andre) er blevet snydt for korrekt information angående det tragiske dødsfald på plejecentret Vesterlund, hvor man efterlod en dement til selv at gå i seng efter at have givet sovemedicin og så ellers ikke bekymrede sig mere om den gamle dame, førend tre timer senere, da man fandt hende hængende død over sin rollator. Hendes bluse var viklet ind i rollatoren.
Hvorfor skulle der gå hele 3 timer, og hvorfor var sensoren ude af drift ? Dette virker helt ansvarsløst, men værst finder jeg håndteringen af situationen, da hun blev fundet.
Kvinden var jo død helt uventet og alene uden at andre var til stede. I den slags situationer skal politi og læge tilkaldes. Dette gælder også, om det beklageligvis sker på et plejehjem, og beboeren er alene og døden uventet, men på Vesterlund valgte man at droppe tilkaldelse af politi og læge, for man valgte at kalde dødsfaldet en "naturlig årsag", og lægen kom vel også først, da der som skulle laves dødsattest.
I Hjørring Kommune er det åbenbart stadig skik og brug at betragte alle dødsfald som naturlige og forventede. Jeg har selv for år siden oplevet, hvordan daværende bormester, fortsat medlem af SÆH-udvalget, sammen med daværende SÆH-direktør gjorde alt for at mane "mærkelige hændelser i ældreplejen" i jorden.
Ekstern vurdering
Idet SÆH-holdet stadig har arbejdet efter efter de gamle regler, fristes jeg til at tro, at borgmester, Søren Smalbro, talte sandt ud fra de oplysninger, han havde modtaget af forvaltningen om, at beboeren var død af "naturlig årsag" (hjertestop). For mig er det værre, at borgmesteren var fejlorienteret, end at han ved en fejltagelse kom til at strejfe verserende sag.
I søndags kunne man i Nordjyske læse, at et flertal i byrådet nu ønsker en ekstern juridisk vurdering af, om borgmester Søren Smalbro har brudt loven. Fantastisk, at Socialdemokratiet og De Konservative med flere med Mai-Britt Beith og Per Møller i spidsen nu vil have tjek på, om tingene foregår efter reglerne. Dette har hidtil, helt fra "Arneperioden", ligget dem meget fjernt. Man lukkede bare øjnene og lod alt ske.
Nu starter der snart det nyt hold i byrådssalen, og det vil være dejligt, om det så bliver slut fortielser og pyntehistorier. Sandheden er jo, at plejehjemmene er underbemandede. To nattevagter til 56 beboere (heriblandt syge og døende) er helt vildt. Dette kan vi ikke være bekendt. Dette var ikke blot Søren Smalbros ansvar. Det var jeres alles ansvar, som I hidtil er listet udenom.
Valgkampen og kampen om borgmesterstolen er overstået. Frem for at jagte Søren Smalbro for "noget og ingenting", er vi mange der hellere så, at I brugte kræfterne på at få rettet op på haltende steder i vores kommune.
Ældreplejen har her desværre førstepladsen, og mange borgere i Hjørring Kommune frygter meget den dag, hvor de ikke mere kan klare sig selv. Ældre skal have en god og tryg livsaften og personalet rimelige arbejdsvilkår. Det er blandt andet her vi forventer holdets indsats og ikke på "slagmarken".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.