Debat

Læser: Lørslev er en levende by, selvom politikerne maler et andet billede af landdistrikter

- Vi deler heller ikke helt de bebrejdelser af Hjørring Kommunes udsultning af landdistrikterne som nogle partier og lister fremfører, mener skribenten.
- Vi deler heller ikke helt de bebrejdelser af Hjørring Kommunes udsultning af landdistrikterne som nogle partier og lister fremfører, mener skribenten. Foto: Niels Helver

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

LANDSBY: Valgkampen forud for kommunalvalget 18. november raser i højeste gear netop nu. Og alle kandidater vil jo gerne frembringe sine holdninger. Men vi vælgere ønsker at høre sandheden og ikke lemfældig omgang med samme. For det kan ramme ubehageligt dybt.

Som forleden, da TV2 Nord inviterede spidskandidaterne fra Hjørring Kommune til valgdebat, påstod Christian Simonsen fra Stabil Demokrati, at Lørslev var på vej til at blive affolket, grundet kommunens manglende indsats i landdistrikterne. Men intet er mere forkert.

Lørslev er en aldeles levende by, med masser af liv og fællesskaber samt et rigtigt fint flow i salget af huse i såvel byen som oplandet. Borgerforening, cafe- og Kulturhus, friskole med børnehave, spejdergruppe, idrætsforening, ungdomsklub, fjernvarme, vandværk og disse foreningers utallige ildsjæle, er garanter for at gøre vores by, vores område, til det sted vi holder af at bo i.

Vi deler heller ikke helt de bebrejdelser af Hjørring Kommunes udsultning af landdistrikterne som nogle partier og lister fremfører. Faktisk oplever vi kommunal gehør og velvilje til at understøtte de projekter og visioner, vi fremkommer med. 

Det er jo også helt i tråd med Hjørring Kommunes landsbystrategi ”Samling og Sammenhold”, som netop støtter op om de projekter, som sent faktisk fødes ude i Landdistrikterne. Vedligeholdelsespuljen og matchningsmidler har været med til at højne kvaliteten i landdistrikterne, også her i Lørslev. Midler, som i det netop vedtagne budget, endda er blevet forøget.

Derfor: tag gerne vores landdistrikter med i valgkampen, men hold jer til sandheden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden