Landsret stadfæster straf til Abdalla: Bortførte 19-årig og misbrugte hende seksuelt
Vestre Landsret har samtidig afvist af idømme den tidligere bandeleder en forvaringsdom

Michael Bygballe
AALBORG:Den tidligere bandeleder, 52-årige Danny Abdalla, har onsdag fået stadfæstet sin seneste dom på to års fængsel i tillægsstraf for seksuelle overgreb og frihedsberøvelse af en dengang 19-årig kvinde.
De to år er lagt oveni en dom på 12 års fængsel, som den 52-årige blev idømt i oktober.
Den oplyser senioranklager Jesper Rubow fra Statsadvokaten i Viborg.
Samtidig har Vestre Landsret mest den seneste dom endnu engang afvist at idømme den 52-årige en forvaringsstraf.
Bortførte 19-årig
I oktober satte satte landsretten nemlig straffen ned, efter at Abdalla i ved Retten i Holstebro var blevet idømt forvaring for en lang række forhold for blandt andet voldtægter, tvang, frihedsberøvelse, skyderier og våbenbesiddelse.
Det var den dom, der fik en kvinde til at henvende sig til politiet og fortælle om den nye sag mod Danny Abdalla.
Den dengang 19-årig kvinde blev i 2014 bortført af den 52-årige to gange fra en adresse i Randers og kørt til Frederikshavn, hvor hun blev udsat for seksuelle overgreb og frihedsberøvelse.
Udvist for fjerde gang
Da den nye sag kom for Retten i Hjørring blot en måned efter, at Danny Abdalla havde fået en dom på 12 års fængsel, gik anklagemyndigheden igen efter forvaring.
Det lykkedes ikke, og byretten idømte i stedet den 52-årig de to års fængsel i tillægsstraf.
Og selvom anklager Jesper Rubow igen forsøgte at få den tidligere bandeleder idømt forvaring ved ankesagen, så mente landsretten altså, at to års tillægsstraf var passende, fortæller anklageren.
Danny Abdalla har under hele sagen nægtet sig skyldig.
Udover fængselsstraffen er den 52-årig også blevet udvist af landet for bestandigt. Det er hans fjerde udvisningsdom.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.