Larmende tavshed

Nye eksempler på overgreb i et politisk parti - og ledelsen tier. Den manglende respekt kan ikke være tydeligere

Endnu engang er et politisk parti blevet grebet i at have en medarbejder, der åbenbart har opfattet yngre ansatte som et slags tag-selv-bord.

Til Berlingske har den 27-årige Hanne Agergaard, tidligere praktikant hos Socialdemokratiet, fortalt:

”Jeg var lige begyndt i praktik. Og så stod han og slikkede på mig. Mod min vilje. Uden nogen invitation. Som om jeg var en ting, han bare kunne tage ejerskab over. Jeg ville ønske, at jeg bare havde skubbet ham væk og råbt ad ham, men jeg blev så chokeret, at jeg bare stivnede”. Og hun græd hele vejen hjem.

Ikke færre end syv kvinder har stået frem for at fortælle om grænseoverskridende adfærd, udført af den pågældende medarbejder, ikke en folkevalgt, men en nu tidligere ansat på en særdeles markant plads i partiet og med en fremtrædende placering i DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom.

Hvis man synes, at man har hørt lignende beretninger, kan det skyldes, at det i allerhøjeste grad kører i ring. Og at der ikke rigtigt er sket noget afgørende, mærkbart - selv ikke her knap et år efter TV 2’s dengang meget omtalte dokumentarserie ”Partiers skjulte overgreb”, der gennem vidneudsagn efter vidneudsagn fortalte sin egen, dybt foruroligende historie om nærmest systematiske overgreb på medlemmer af ungdomspartier.

Siden er overborgmester Frank Jensen (S) ganske vist bragt til fald, efter at 12 kvinder har stået frem med beretninger om stærkt krænkende overgreb - og i februar valgte en kvinde at bryde en beskæmmende tavshedaftale for at fortælle om krænkende adfærd hos tidligere boligminister Carsten Hansen (S).

Det særligt forstemmende ved den nyeste sag er, at den tilsyneladende har fået lov til at finde sted nogenlunde samtidig med stormløbet mod - og det endelige fald for - Frank Jensen. Så på den ene side har partiet over for omverdenen forsøgsvis signaleret, at man skam tager problemerne alvorligt - i skikkelse af partiformand Mette Frederiksens ord fra et Facebook-opslag: ”Det er vel egentlig ret enkelt. Sexchikane er forkert. Udtryk for en kultur mange af os ønsker endeligt at forkaste. Uforeneligt med det samfund, vi ønsker at være. Jeg bakker op om alle de kvinder, der nu siger fra”. På den anden side har problemerne fået lov til at fortsætte. Helt derud, hvor en klager har oplevet at blive skældt ud af medlemmer af partiledelsen anden gang, vedkommende har klaget over uønsket seksuel opmærksomhed. Hvorfor denne modstand? Er det, fordi et parti altid - altid - er vigtigere end det enkelte menneske?

I de første afgørende døgn er de seneste vidneudsagn blevet mødt med larmende tavshed fra partiledelsen. Og så kan man da næsten ikke tydeligere vise, at man ikke har nogen respekt for klagerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden