debat

Leder: Det må vi aldrig gøre mod vores børn igen

Mens frihedskampen om studenterkørsel, frisørtider og shopping har hærget, har børnene affundet sig.

Redaktionschef Tom Bue. Foto: Lars Pauli.

Redaktionschef Tom Bue. Foto: Lars Pauli.

Mennesket har en evne, der gør os overlegen i forhold til næsten alle andre skabninger. Vi tilpasser os. Og skulle man indenfor os mennesker kåre en gruppe, som skulle have den store tilpasningspris ville det være børnene. De er uhyggeligt gode til at passe ind uanset rimeligheden i rammerne. Også når rammerne er dårlige eller decideret urimelige. De tilpasser sig.

Som voksen glemmer man nogle gange, hvor ordentlige børn egentlig er. Det sker selvfølgelig, fordi vi mest lægger mærke til det, når de ikke er ordentlige. Sandheden er dog, at de ofte klapper hælene sammen og accepterer planen. Uanset om den kommer fra forældrene eller mor Mette.

Når de får at vide, at det er hjemmeundervisning fra nu af og på ubestemt tid, så er det sådan det er. Når meldingen er udendørs undervisning, så er det sådan det er. Bliver de bedt om at holde sig i en boble, så er det sådan det er. Når de så bliver teenagere og unge ændrer det sig - heldigvis.

Autoritetstro, som de er, har vores børn accepteret nedlukning, hjemmeundervisning og manglende socialt – fysisk – liv. Mens frihedskampen om studenterkørsel, frisørtider og shopping har hærget, har de troligt fortsat efter de retningslinjer, der med skiftende forudsigelighed, flød gennem pressemøder og Aula. Det skylder vi dem en kæmpe anerkendelse for.

Trods deres stilfærdighed har det ikke været uden omkostninger. Læger taler om flere tilfælde af piger med spisevægring, fordi de har haft alt for lang tid alene derhjemme til at træne med øjnene klæbet til skønhedsidealerne på Instagram. Både drenge og piger har mistet det at opbygge fysiske relationer i en uforholdsmæssig stor procentdel af deres liv indtil nu.

Fagligt er der vel generel enighed om, at det har kostet. Den første tid med noget, der reelt var eksperimentel undervisning. Derefter med mere struktureret online-undervisning, som dog heller ikke er uden problemer. De skal nok indhente det, lyder håbet.

Når man samler prisen de har betalt i forhold til fagligt udbytte, mentalt helbred og socialt liv og læring, står én ting klart: Dette må vi aldrig udsætte vores børn for igen.

Selvfølgelig skal vi lukke ned, så længe ingen ved, hvordan virus opfører sig. Jeg har ikke tænkt mig at sende børn ud i samfundet, hvis ebolaen hærger. Men når vi har så mange erfaringer, at vi kan begynde at styre epidemien, så må børnene ikke være dem, der står tilbage på perronen, når genåbningstoget kører. Det er de for vigtige til – og det er i øvrigt også dem, der på alle måder kommer til at betale prisen.

Vi trænger alle sammen til at komme ud, men det er ikke i orden, at mens vi på shoppingturen skåler nyklippede på en fortovsrestaurant, så lider børnene stadig. Vi må og skal sikre, at de får deres hverdag tilbage nu. At de kan komme rigtigt i skole, komme rigtigt tilbage og dyrke deres fritidsaktiviteter, og møde hinanden rigtigt igen. Og så skal vi prioritere dem langt højere næste gang en krise rammer.

Vi bliver glade for det i længden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.