Leder

Leder: Hvornår får vi det opstandne AaB at se?

Der er egentlig mange ting, der fungerer i AaB. Men på banen går det dårligt, og et mørkt forår truer. Tør vi håbe på bedre tider?

Arkivfoto Henrik Bo

Arkivfoto Henrik Bo

Er AaB som stolt institution i dansk topfodbold på vej i graven? Eller tør vi håbe på opstandelsen, hvor AaB igen vil være at finde dér, hvor klubben fra 1885 egentlig burde befinde sig?

Ja, det kan man jo gå og gruble over og diskutere med sine nærmeste i disse påskedage. Måske er det at smøre lige tykt nok på med påskemetaforikken. Men det er altså svært at lade være. AaB er lige nu så dårlige, at man som fan går det lyse forår i møde med mørke anelser om, at det faktisk kan gå galt.

Der er otte point ned til nedrykningsstregen, inden kampen mod SønderjyskE i morgen, men det virker pludselig ikke som meget, når man tænker på, hvor vilje- og tandløst det har set ud i 2021 – senest i en testkamp mod 1. divisionsklubben Silkeborg.

Når man kigger på AaB som organisation og hold, er der egentlig mange ting at være optimistisk omkring. Strategien og målene er fine: man vil være hele Nordjyllands hold på og uden for banen, det skal være økonomisk bæredygtigt, og så skal man vinde nogle trofæer.

Der er ansat en kompetent direktør i Thomas Bælum og en sportsdirektør i Inge André Olsen, der stiller krav til staben og spillerne. Martí Cifuentes har ikke fået nogen nem start som AaB-træner, men han kommer med idéer og krav, der peger i den rigtige retning. Meldingerne går på, at der er mere intensitet til træning, som i øvrigt varer længere end tidligere. Cifuentes råber højt og meget om, hvad han kræver. Der er ikke plads til hygge. Det er ikke lang tid siden, Kasper Kusk røg på tribunen. Et godt navn skaffer dig ikke fordele på holdet. Der er dygtige spillere fra ind- og udland, som altså nu bliver presset mere, end de måske nogensinde er blevet før.

Forudsætningerne for et meget konkurrencedygtigt hold er der. Hvorfor er AaB så stadig dårlig?

Måske er det viljen, der har manglet. Måske har stemningen været lidt for hyggelig, lidt for afslappet og lidt for tilfreds i lidt for lang tid. For AaB er jo per definition det sportslige fyrtårn i Nordjylland, så en stor del af visionen er allerede opfyldt, inden spillere, stab og øvrigt personale møder ind på Hornevej. Og vi kan alle huske ’the double’ i 2014. Det var fantastisk, vi gjorde det sgu! Men det er også ved at være mange år siden. Der er ikke flere dampe at køre videre på fra den historie.

Brænder den ild, som Martí Cifuentes, Inge André Olsen og fans kræver i hele organisationen?

AaB er en storklub fra 1885. AaB har hjemme i Danmarks fjerdestørste by. Når der ganske sjældent er en klub, der har udfordret de rigeste klubber i landet, så har det været AaB. Det er en klub, som alle nordjyder bør kunne kigge mod for inspiration og underholdning. Hvor det betyder noget for alle at trække kamptrøjen over hovedet om søndagen eller at forberede sig til afdelingsmødet om onsdagen.

Nordjyderne har brug for et AaB, der brænder igennem på og uden for banen. Der tænder et håb om bedre og sjovere tider forude. Den gnist må spillerne, staben og organisationen finde frem. Jeg håber på AaBs opstandelse! Den kunne ganske passende tage sin begyndelse i morgen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.