Leder

Leder: Testcirkus og pasfarce

Hvorfor har testkapaciteten ikke været på plads, når efterspørgslen ville komme? Og hvordan kan et coronapas forfalskes med få klik på en computer?

Så er den første uge efter den delvise genåbning af samfundet ved at være gået.

Mange har nydt, at tiderne er blevet mere normale - ikke mindst frisørerne har under kameraernes blitzlys klippet, så håret sprang, og fingrene blev røde, og glade kunder pludselig lignede sig selv igen.

På to områder har genåbningen dog slået igennem som uforståeligt håbløs: Det drejer sig om coronatest og coronapas.

Masser af mennesker har fysisk stået i kø i timevis for at komme under behandling af den famøse vatpind. Og hvis de ikke har stået og ventet, har de under den elektroniske tidsbestilling været nødt til at væbne sig med timelang tålmodighed for at få et nummer.

Timer i tusindvis i ventetidens gabende kedsommelighed er over det ganske land spildt på den konto. Og nok har det været irriterende for den enkelte og hans eller hendes privatliv. Men tænk på de timer, som firmaer har stillet til rådighed for deres medarbejdere, så de har kunnet blive testet - det må have kunnet mærkes på produktionen og dermed indtjeningen.

Uforståeligt er det. Genåbningen har været lanceret og dermed kendt i ugevis. Så datoen 6. april, lige efter påske, har på ingen måde kunnet komme som en overraskelse for politikere, myndigheder og testoperatører. Og at efterspørgslen på test her ville være stor, når der nu stod en klipning på spil, adgang til skole og uddannelse og megen anden frihed, burde være soleklart. Alligevel virker det som om, at ingen har været klar på, at borgerne virkelig ville gøre deres pligt og lade sig teste. Hvorfor har setup’et ikke været klar? Hvorfor har tidsbestilling på lyntest ikke været en del af pakken, så logistikken har kunnet styres?

Uforståeligt er omstændighederne omkring de omdiskuterede coronapas også. Knap var passene - der i øvrigt viser personoplysninger uden omsvøb - taget i brug, før det stod klart, at de langt fra var så anvendelige som ventet. Nej, sikkerheden var så himmelråbende ringe, at en andenklasses skoleelev med flair for elektronik med få klik på computeren kunne forfalske passet og dermed fremvise et brugbart adgangstegn - uden garanti for at være uden for smittefare.

Kære politikere og myndigheder og operatører. Det er simpelthen ikke godt nok. Efterspørgslen på test viser, at langt de fleste gerne overholder deres del af aftalen og lader sig teste flere gange om ugen. For at opnå frihed og muligheder og undgå at smitte andre. Så må logistikken ikke være en modstander. Og i en it-alder, der efterhånden har nogle år på bagen, skal systemer, der kræver sikkerhed, have den fornødne - ja, sikkerhed.

Ellers giver det ingen mening.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.