Leder: Vi kan ikke vente 75 år på ligestilling i kommunalpolitik

Hvis udviklingen fortsætter i samme lave tempo som hidtil, vil der muligvis være ligestilling ved kommunalvalget i 2096. Det skriver kommunalforsker Roger Buch i en kronik hos Altinget.

I 1989 var der 26,4 procent kvinder blandt kommunalpolitikere - og i 2017 var den andel 32,9 procent.

Om lederen

Dette er en leder. NORDJYSKE har holdninger, men er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Vores holdninger udspringer af vores værdisæt: Vi er modige, ordentlige, passionerede og åbne. Vores holdninger står på lederplads og har ingen indflydelse på det journalistiske indhold.

VIS MERE

Men vi kan og skal ikke vente i 75 år på ligestilling i kommunalpolitikken. Det er den politik, der er tættest på os, og som har afgørende indflydelse på vores hverdag. For at sikre demokratiet skal de forskellige byråd og kommunalbestyrelser repræsentere befolkningen. Det er sådan set ikke udelukkende for kvindernes skyld, men fordi alt peger på, at diversitet styrker ledelse i enhver henseende - uanset om det er i en bestyrelse i en virksomhed eller blandt beslutningstagerne i en kommune.

Her kan du læse om, hvorfor det er en god forretning at have kvinder i bestyrelser:

Erhverv

Disse nordjyske virksomheder har nul kvinder på chefgangen: Det koster dem dyrt

---

I øjeblikket jagter partierne kandidater til listerne til kommunalvalget i november. Og hos mange partier arbejder man aktivt på at få især yngre kvinder til at stille op. For de mangler. Det var også præmissen i en artikel fra Fyens Stiftstidende - men her kom især en socialdemokratisk lokalformand i stormvejr.

Adspurgt om hvorvidt der overhovedet er behov for unge kvinder i kommunalpolitikken, lød det fra Ib Knudsen, formand for Socialdemokratiet i Kerteminde:

- Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt, synes jeg, lød det fra Ib Knudsen til Fyens Stiftstidende.

Udtalelsen har skabt vrede i visse kredse på de sociale medier, og vakt forsagelse internt i Socialdemokratiet i Kerteminde i en sådan grad, at Ib Knudsen netop har besluttet sig for at trække sig som formand.

Sagen er speciel, fordi vi er befinder os på et tidspunkt i danmarkshistorien, hvor den slags udtalelser tydeligvis har konsekvenser. Lignende stereotype udtalelser er blevet sagt og skrevet i mange sammenhænge førhen, men man vil ikke finde sig i det længere. Desværre er udtalelsen nok ikke en enkeltstående fortalelse, men nok mere et udtryk for en kultur, som hersker rigtig mange steder. Og det er netop den kultur, der skal gøres op med, før vi for alvor får sat fart under ligestillingen i kommunalpolitikken.

I et lokalt læserbrev i NORDJYSKE i denne uge problematiserer Peder Larsen (SF), der er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune, også de få kvinder i byrådet. I Mariagerfjords byråd er der seks kvinder ud af 29 medlemmer.

- Hvor gemmer især de unge kvinder sig? Er de ikke interesseret i at gøre en forskel på skole-og daginstitutionsområdet, ældreområdet eller på arbejdsmarkedet eller kultur og fritidsområdet? Jo, det tror jeg da bestemt, så kom nu ud af busken og meld jer ind i et parti, skriver Peder Larsen (SF) i læserbrevet.

Selvfølgelig er det rart at blive budt velkommen, men der skal mere end opfordringer til, hvis skævheden skal udlignes.

Og i stedet for en opfordring til en plads i et børne- og skoleudvalg, bør man nok også gøre plads til kvinderne i et økonomiudvalg - eller måske endda opfordre kvinderne til at gå efter borgmesterposten.

Herfra skal opfordringen i stedet for gå til de forskellige byråd og kommunalbestyrelser rundt omkring om at se indad - og kigge alvorligt på, hvad der mon afholder kvinderne for at gå ind i det lokalpolitiske arbejde.

Jammerbugt Kommune har den højeste andel af kvinder i kommunalbestyrelsen. Læs om, hvilken forskel det gør her:

Ligestilling mellem kønnene

Jammerbugt har flest kvinder i politik. Hvilken betydning har det?

---